Det giver ingen mening at spare på byggeriet af stadion, hvis det betyder, at man bagefter skal bruge millioner på reparationer og vedligeholdelse. Kvalitet og langsigtet bæredygtighed skal gå forud for kortsigtede besparelser. Fra et socialistisk perspektiv skal offentlige investeringer laves ordentligt første gang – ikke halvt, for at tilfredsstille et budget på papiret. Et nyt stadion skal være holdbart, funktionelt og til gavn for hele byen, ikke et symbol på dårlige kompromiser.

Lukningen af Vesterbro Torv er et skridt i den rigtige retning mod en grønnere og mere menneskelig bymidte. Når vi prioriterer byliv, tryghed og fællesskab over biltrafik, får vi en by, hvor folk mødes, opholder sig og trives. Mindre bilkørsel betyder renere luft, mindre støj og bedre plads til cyklister og fodgængere. Fra et socialistisk perspektiv handler det om at skabe byrum for mennesker – ikke maskiner – og gøre byen til et sted for fællesskab, ikke gennemfart.

Gratis og sund skolemad er en investering i både børns trivsel og fællesskab. Ingen børn skal gå sultne i skole, og alle skal have adgang til nærende mad uanset forældrenes økonomi. Når elever spiser sammen, styrker det sammenholdet, skaber ligeværd og fælles hverdag på tværs af sociale skel. Fra et socialistisk perspektiv handler det om lighed, sundhed og fællesskab – grundlæggende værdier for en stærk folkeskole.

Vindmøller er en vigtig del af den grønne omstilling, og Aarhus skal gå forrest i kampen for klimaneutralitet. Opførelsen af vindmøller ved havnen er et konkret skridt mod bæredygtig energiproduktion og fælles ansvar for fremtidens miljø. Fra et socialistisk perspektiv er det bedre, at vi investerer i grøn, fælles energi frem for at overlade energiforsyningen til private interesser. Det gavner både klimaet, fællesskabet og kommende generationer.

Aarhus skal udvikles med omtanke – ikke fyldes med flere højhuse. De høje bygninger passer dårligt ind i byens karakter og kan skabe afstand mellem mennesker, både fysisk og socialt. Byudvikling bør ske med fokus på fællesskab, grønne områder og gode boligforhold for alle, ikke på prestigeprojekter for de få. Byens sjæl og sammenhængskraft er vigtigere end spektakulære skylines.

Der skal være flere pædagoger per barn i daginstitutionerne. Gode normeringer er afgørende for børns trivsel, udvikling og tryghed – og for at personalet kan udføre deres arbejde ordentligt. Fra et socialistisk perspektiv er det en kerneopgave for velfærdssamfundet at sikre, at alle børn får den bedste start på livet. Det kræver investeringer i mennesker – ikke flere sparekrav. Kvalitet i daginstitutionerne er en investering i både børnene, familierne og fremtiden.

Infrastrukturen i Aarhus midtby er slet ikke gearet til den store mængde biler, der kører gennem byen. Derfor giver det god mening, at det skal koste penge at køre bil ind i midtbyen. Det vil mindske trængsel og forurening. Samtidig skal vi investere langt mere i kollektiv transport – især i bedre busforbindelser, letbanen og cykelinfrastruktur – så det bliver nemmere, billigere og mere attraktivt for folk at lade bilen stå. Det er både en grøn og social investering i fremtidens by.

Kulturen skal styrkes og have flere midler, men det må ikke ske på bekostning af andre velfærdsområder. Vi skal investere mere i kultur, fordi det skaber fællesskab, identitet og liv i byen – ikke fordi der skal spares andre steder. Fra et socialistisk perspektiv er kultur en del af velfærden på linje med skole og sundhed, og den bør prioriteres gennem en samlet, progressiv investering i mennesker og fællesskab – ikke gennem omfordeling fra andre nødvendige områder.

Havneudvidelsen er ikke en god idé set fra et klima- og miljøperspektiv. Udbygningen vil belaste naturen i Aarhusbugten, true havmiljøet og øge forureningen – især gennem klapning af slam. Vi bør ikke ødelægge naturen for kortsigtet vækst. I stedet skal vi satse på grøn udvikling, bæredygtige arbejdspladser og respekt for de økosystemer, der allerede er under pres. Klima og miljø skal gå forud for erhvervsinteresser, hvis vi vil skabe en bæredygtig fremtid for Aarhus.

Letbanen skal være en vigtig del af den grønne omstilling og en bæredygtig løsning på trængselsproblemerne i Aarhus. Men den kan ikke stå alene. Vi skal samtidig investere i grønne el- og biogasbusser, bedre cykelinfrastruktur og en byplanlægning, der mindsker behovet for bilkørsel. Fra et socialistisk perspektiv handler det om at skabe et kollektivt og miljøvenligt transportsystem, der er tilgængeligt for alle – ikke kun dem, der bor tæt på letbanen.

Et højt serviceniveau er vigtigt for et godt velfærdssamfund. Hvis en lidt højere kommuneskat er nødvendig for at sikre bedre skoler, ældrepleje og social omsorg, er det en investering i fællesskabet og borgernes livskvalitet.

Der skal ikke spares på velfærden for at sænke skatten. Kvalitet i skoler, ældrepleje og sociale tilbud er vigtigere end lavere skat – tryghed og livskvalitet skal prioriteres over besparelser.

Det skal ikke være økonomisk mere attraktivt at sidde i kommunalbestyrelsen. Det er et tillidshverv, ikke et job. Man skal stille op for at gøre en forskel for lokalsamfundet – ikke for pengenes skyld.

Det skal ikke gå ud over de øvrige elever, når børn med særlige udfordringer får hjælp. Alle børn har ret til støtte og undervisning af høj kvalitet. Samtidig skal de børn, der har særlige behov, selvfølgelig have mere hjælp – og langt mere end de får i dag. Fra et socialistisk perspektiv skal skolen have ressourcer nok til at løfte alle børn, så ingen efterlades eller stilles dårligere på grund af manglende støtte.

Der er for få ansatte i daginstitutionerne i forhold til antallet af børn. Personalet løber for stærkt, og det går ud over både trivsel og kvaliteten af omsorgen. Der er brug for flere hænder, så børnene får den tryghed og nærvær, de fortjener.

Mindre klasser betyder mere tid, nærvær og støtte til hvert enkelt barn – og det er grundlæggende for lighed og læring. Fra et socialistisk perspektiv skal folkeskolen have de bedste rammer for at løfte alle børn, ikke kun dem, der klarer sig selv. Uddannelse er en investering i fællesskabet, og hvis det kræver, at andre områder må spare lidt, er det en prioritering, der styrker vores fælles fremtid.

Ældreplejen skal først og fremmest handle om mennesker – ikke maskiner. Velfærd bygger på solidaritet, nærvær og tryghed, ikke effektivisering og profit. Teknologi kan være et supplement, men den må aldrig erstatte de varme hænder, der skaber menneskelig kontakt og værdighed i hverdagen. Vi skal investere i ansatte, bedre arbejdsvilkår og tid til omsorg – ikke i kolde systemer, der fjerner det menneskelige fra plejen.

Ældreplejen skal ikke styres af konkurrence og profit, men af omsorg, kvalitet og tryghed. Erfaring viser, at privat konkurrence ofte skaber ulighed og presser arbejdsvilkår, i stedet for at forbedre servicen. Pleje skal drives af faglighed og fællesskab – ikke markedslogik.

Ældre skal behandles med respekt og have indflydelse på den hjælp, de får. En robot kan ikke erstatte den menneskelige kontakt og tryghed, som en hjemmehjælper giver. Teknologi må kun bruges, hvis det er den ældres eget ønske.

Der skal investeres i både genoptræning og forebyggelse – det ene må ikke ske på bekostning af det andet. Et stærkt sundhedsvæsen bygger på sammenhæng mellem indsatsområderne, hvor man både forebygger sygdom og sikrer god rehabilitering. Fra et socialistisk perspektiv skal sundhed prioriteres som et fælles gode, hvor ressourcerne bruges helhedsorienteret – ikke som en nulsumskamp mellem vigtige områder.

Fredelige bymidter skaber bedre trivsel, sikkerhed og livskvalitet for borgere og besøgende. Mindre gennemkørende trafik og færre parkerede biler giver plads til gående, cyklister og byliv – og gør centrum grønnere og mere attraktivt.

Det giver god mening at fortæt­te byerne frem for at udlægge mere natur og landbrugsjord til byggeri. Ved at bygge klogt og udnytte de eksisterende områder bedre kan vi skabe bæredygtige byer med kortere afstande og mindre transport. Samtidig bør man tænke i kombinationsbygninger, hvor stueetagen bruges til butikker, caféer eller fællesfaciliteter, mens de øvre etager er boliger – det skaber liv og fællesskab i byen. Men fortætning skal altid gå hånd i hånd med grønne områder. Parker, byhaver og grønne åndehuller er afgørende for trivsel, biodiversitet og et sundt bymiljø. En socialt og miljømæssigt ansvarlig by skal give plads til både mennesker og natur.

Kommunen skal tage ansvar for den grønne omstilling. Vindmøller og solceller er nødvendige for at reducere CO₂-udledningen, og placering tættere på beboelse kan være nødvendig for at nå klimamålene – selvfølgelig med hensyn til naboer og natur.

Kommunen skal gå forrest i den grønne omstilling. Selv hvis det koster lidt mere nu, er det en investering i fremtidens miljø, sundhed og bæredygtighed. Offentlige byggerier skal vise ansvar og inspirere både borgere og virksomheder til at handle klimavenligt.

Vækst må ikke ske på bekostning af livskvalitet, miljø og velfærd. Vores fokus som politiker bør være på bæredygtig udvikling, hvor der tages hensyn til trafik, skoler og daginstitutioner – ikke bare økonomisk vækst for enhver pris.

Grønne områder er en fælles ressource, ikke et sted vi skal bygge væk for kortsigtet vækst. Naturen skaber trivsel, sundhed og fællesskab – og er en del af vores fælles arv. Fra et socialistisk perspektiv skal hensynet til miljø og mennesker altid gå forud for markedets krav om flere byggerier og profit. Vi skal udvikle byer bæredygtigt, ikke på bekostning af naturen.

Jeg synes, at politikerne i Aarhus Kommune generelt er gode til at lytte til borgerne og tage deres input med i planlægningen. Men der er altid plads til forbedring, og borgerinddragelse bør styrkes endnu mere. Det skaber større tillid, bedre beslutninger og et lokaldemokrati, hvor flere føler sig hørt og taget alvorligt. Nogle partier er dog bedre til at inddrage borgerne end andre, og det er vigtigt, at alle arbejder for en mere åben og dialogbaseret beslutningskultur.

Israel er en apartheid stat, der aktivt er i gang med et folkemord mod det palæstinensiske folk. Aarhus kommune burde have intet med Israel at gøre.

Kultur er en del af vores fælles velfærd – ikke en luksus, men en nødvendighed. Et stærkt lokalt kunst- og kulturliv binder mennesker sammen, skaber identitet og giver plads til fællesskab, refleksion og kreativ udfoldelse. Fra et socialistisk perspektiv skal kultur være for alle, ikke kun for dem, der har råd. Derfor har kommunen et ansvar for at støtte kunsten økonomisk og sikre lige adgang til kulturtilbud i hele byen.

Flygtninge og indvandrere er en vigtig ressource for lokalsamfundet. De bidrager med arbejdskraft, nye kompetencer og kulturel mangfoldighed, som styrker både erhvervsliv og fællesskab. Når mennesker får mulighed for at deltage aktivt – i arbejde, foreningsliv og naboskab – skaber det sammenhængskraft, forståelse og udvikling i hele kommunen.