Alle borgere skal have tryg og hurtig adgang til akut hjælp, uanset hvor de bor. Der kan være praktiske forskelle i responstider, men regionen bør arbejde for at minimere forskelle og sikre nsartet sikkerhed og behandling.

Brugerbetaling skaber ulighed og kan få borgere til at udsætte vigtige undersøgelser eller kontroller. Som Farmakonom ser jeg, at tidlig behandling og adgang til læge er afgørende fr både forebyggelse og korrekt behandling. Derfor bør sundhed være gratis og tilgængelig for alle.

Digitalisering kan være en hjælp i nogle konsultationer, fx opfølgning eller enkle spørgsmål, men personlig kontakt er stadig vigtig for mange patienter, især børn, ældre og kronisk syge. Regionen bør derfor bruge video og telefon som supplement, ikke erstatning for fysisk konsultation.

Bevarelse og oprettelse af sundhedshuse sikre nærhed og adgang for borgere i ydreområder, hvilket er afgørende for tryghed og lighed i sundhedtilbudet. Vi skal også sørge for at specialisterne er nemt tilgængelige.

Akutberedskabet i yderområder er livsvigtigt, og alle borgere skal have tryg adgang til hjælp. Som Farmakonom ved jeg, at tidlig behandling kan redde liv. Det er vigtig, at opprioritering sker uden, at det svækker andre nødvendige sundhedsydelser markant.

Offentlig transport skal være tilgængelig for alle, også i områder med få passagerer, da det sikre mobilitet og lighed. Regionen bør finde løsninger, der både styrker kapacitet på travle linjer og bevarer servce i tyndt befolkede områder.

Psykiatrien har længe været underprioriteret, og flere midler kan give bedre behandling og forebyggelse. Som Farmakonom ser jeg konsekvenserne af manglende psykiatrisk støtte og misbrugsbehandling. Ingen sundhedsydelser må svækkes.

Regionen har en vigtig rolle i at koordinere på tværs af kommunerne. Det gælder både sundhedstilbud, akutberedskab og infrastruktur. Hvis det var op til den enkelte kommune eller staten alene, ville der aldrig blive en velfungerende offentlig transport uden for hovedstadsområdet.

Vi skal investere i og styrke det offentlige sundhedsvæsen, så ventetiderne nedbringes dér. Det vil samtidig skabe bedre kontinuitet og sammenhæng i behandlingen for patienterne.

Alle skal have adgang til nødvendig behandling. Gennem mit arbejde ser jeg borgere med både almindelige og sjældne sygdomme. Og hvordan vi med tiden går fra at vurdere noget sjældent, til ganske almindeligt, som vi med tiden bliver klogere på lidelserne.

Børn og unge med psykiske udfordringer skal have hurtig og tilstrækkelig behandling. Som sundhedsfaglig møder jeg ofte borger, hvor tidlig indsats gør stor forskel, og derfor bør ressourcer prioriteres til psykiatrien frem for at nedprioritere andre områder.

Som Farmakonom ved jeg , at gode vilkår gør en stor forskel for både medarbejder og patientsikkerhed. Derfor skal alle ansatte i sundhedssektoren have ordentlige løn og arbejdsvilkår. Det vil hjælpe på både rekrutering og fastholdelse af personalet.

For meget dokumentation og bureaukrati tager tid fra patientplejen. Som fagperson oplever jeg, at simplere og automatiserede systemer frigør tid til direkte kontakt med borgerne og forbedrer både kvalitet og arbejdsgang, uden at gå på kompromis med sikkerhed eller dokumentation, der er nødvendig.

Borgerne skal have adgang til lægehjælp uanset geografisk placering. Som Farmakonom møder jeg borger, der lider under lægemangel, og derfor bør regionen selv oprette klinikker, hvis det sikre bedre dækning og lige adgang. Det er dog vigtigt at gøre det attraktivt for læger at udføre deres hverv i ydreområderne, både i egen praksis og på regionens klinikker.

Kræft, kroniske- og komplekse sygdomme er alle vigtige. Borgerne har behov for rettidig forebyggelse, behandling og opfølgning. Intet skal nedprioriteres, men forebyggelse skal opprioriteres.

Regionen skal prioritere ressorcer, rekrutering og klinikoprettelser, for at sikre lige adgang til sundhed. Derudover skal regionen sørge for, at kravet om at borgerne har ret til at komme i kontakt med almen lægepraksis fra 8-16 alle hverdage, overholdes.

Regionen skal gå forrest i den grønne omstilling. Klimaneutral drift, sol- og vindenergi og mere genanvendelse er nødvendigt - både for miljøets og folkesundhedens skyld. En grønnere region er også en sundere region.

Jeg forstår behovet for at reducere udeblivelser, men brugerbetaling skaber ulighed og rammer især udsatte borgere, som ofte har komplekse sygdomsforløb. Regionen bør i stedet satse på bedre påmindelse, dialog og fleksible aftalesystemer.