Gå til indhold
Del kandidaten
Maja Albrechtsen
Uddannelseskonsulent
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er 40 år, kvinde, mor, offentligt ansat og bor alment i midtbyen. Jeg er rød socialdemokrat med fokus på demokrati og lige muligheder. Her er mine mærkesager: Et fair og ordentligt beskæftigelsessystem Som socialrådgiver på beskæftigelsesområdet ved jeg hvor vigtigt retten til hjælp og afklaring er. Jeg arbejder til dagligt med udsatte unge, og jeg tror på tværfaglige og forebyggende indsatser, reel indflydelse og gennemsigtighed for de borgere, der har sager hos kommunen. Integreret natur i midtbyen Flere smukke byrum med kreativ brug af vand og grønne åndehuller. Caféer, butikker, musik og byliv blandet med springvand, børneleg og græs mellem tæerne. En studieby i verdensklasse Undervisning, forskning, tænkning og innovation er en del af Aarhus DNA. Det skal være endnu mere tydeligt. Et blomstrende kulturliv Vi er mange der bruger Aarhus, og det skal der være plads til. Åbne foreningsrum, scener og festpladser skaber liv og fællesskab - mere af det.

Politisk karriere
2015-2023 · Enhedslistens Hovedbestyrelse
2019-2022 · Forretningsudvalget
2019 · Folketingskandidat
2019 · Kandidat til Europa-Parlamentet
2015 · Folketingskandidat
Erhvervskarriere
2024-nu · Uddannelseskonsulent · UJU, ressourceforløb · Aarhus Kommune
1
Aarhus Kommune bygger et nyt fodboldstadion, der er blevet meget dyrere end ventet. Hvis det fortsat bliver dyrere, bør der findes besparelser i selve projektet.
Maja Albrechtsen uddyber:
Principielt set synes jeg det er for dyrt, men jeg er også klar over, at vi som bygherrer mister hele investeringen hvis vi bakker nu. Så vi må jo bygge det færdigt, men det skal ikke være en blankocheck til dem der udfører det for os.
2
Lukningen af Vesterbro Torv var en god idé
Maja Albrechtsen uddyber:
Det kunne have været så godt, men det blev det ikke. Jeg er meget for grønne åndehuller og plads til fodgængere og caféer, men lige nu er der ingenting, og det gav en masse bøvl for trafikken at lægge det om. Det var ikke gennemtænkt. Skal man tage sådan en beslutning, skal der være en rigtig god grund til det.
3
Alle elever i folkeskoler i Aarhus skal tilbydes gratis, sund skolemad.
Maja Albrechtsen uddyber:
Det er vigtigt for at sikre lighed i sundhed og lige mulighed for læring - og det vil sikre de mest udsatte børn et måltid om dagen i hverdagene.
4
Der bør opføres fire 220 meter høje vindmøller på Aarhus Havn ved Østhavnsvej, hvor man kører ud til Molslinjen.
Maja Albrechtsen uddyber:
Det er bare en god idé, de generer ingen og grøn energi er godt.
5
Aarhus Kommune skal tillade byggeri af flere højhuse? (syv etager og højere)
Maja Albrechtsen uddyber:
Jeg ser ikke højhuse som mål i sig selv, men mener godt de kan være fine hvis man tager hensyn til beliggenhed, lysindfald, vindtunneller mm. Naturen varierer også i højde, det må byrummet også gerne, så længe det er med måde og en del af en samlet plan.
6
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Maja Albrechtsen uddyber:
Men jeg vil hellere tilføre flere penge til børn og unge generelt, og så give rum til mere individuelle vurderinger af, hvordan pengene bruges lokalt. Der er stor forskel på lokale udfordringer både i form og grad.
7
Det skal koste penge at køre bil ind i midtbyen i Aarhus.
Maja Albrechtsen uddyber:
Det er et muligt redskab i grøn omstilling, men jeg er bange for det kan ramme skævt - mange lavindkomst-familier i oplandet er stadig afhængige af bilen, fordi de ikke har ordentlig offentlig transport i deres lokalområde. Jeg vil hellere se på mere god og billig offentlig transport.
8
Aarhus Kommune skal bruge flere penge på kultur på bekostning af andre kommunale opgaver.
Maja Albrechtsen uddyber:
Vi bruger allerede mange penge på kultur, og det er fedt. Jeg kunne godt tænke mig at se på hvordan vi bruger pengene, og ikke nødvendigvis tilføre en masse flere, men sørge for de går til lokale kunstnere og ting borgerne aktivt kan bruge.
9
Havneudvidelsen var en god idé.
Maja Albrechtsen uddyber:
Jeg forstår tanken ift. handel og erhverv, men processen var ikke god, og der var for store omkostninger på klima og miljø.
10
Aarhus skal løse sine trængselsproblemer med mere letbane
Maja Albrechtsen uddyber:
Letbanen er, særligt når der er mange afgange, det nærmeste vi kommer en metro, og er en glimrende mulighed for at tranportere mange mennesker hurtigt og behageligt. Den skal bare driftsikres, lige nu oplever vi for mange forsinkelser og aflysninger.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Maja Albrechtsen uddyber:
Jeg går ikke ind for at øge kommuneskatten. Det er en flad skat, der også skal betales af de laveste indkomster. Som skatten er indrettet i dag går jeg ind for hævning af skat på de højeste indkomster på nationalt plan med efterfølgende omfordeling.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Maja Albrechtsen uddyber:
Jeg mener niveauet er fint som det er. Vi har brug for pengene til velfærd. Dog så jeg gerne at kommuneskatten var differentieret på indkomst, ligesom den nationale, men det er noget andet.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Maja Albrechtsen uddyber:
Man bliver økonomisk kompenseret som det er, og jeg tror egentlig ikke det er der problemet ligger. Folk skal kunne se meningen med det, og beskyttes mod chikane, så det giver mening at gøre en forskel.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Maja Albrechtsen uddyber:
Der bør tilføres flere penge til området, der er brug for et generelt løft. Det er ikke enten-eller. Jeg mener man bør se på hvordan vi kan lave en større variation i støtteordninger og specialtilbud, så de er tilpasset børnene, og jeg kunne godt ønske mig at alle børn fik mere varieret undervisning med kreativitet, natur og mulighed for at få gode ideer og afprøve dem. Det kræver at lærerne får plads og rum til at bruge deres faglighed.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Maja Albrechtsen uddyber:
Men jeg vil hellere tilføre flere penge til børn og unge generelt, og så give rum til mere individuelle vurderinger af, hvordan pengene bruges lokalt. Der er stor forskel på lokale udfordringer både i form og grad.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Maja Albrechtsen uddyber:
Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø. Men jeg går ind for at man tilfører midler til området, ikke omfordeler.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Maja Albrechtsen uddyber:
Det er ikke enten eller. Vi skal have mere teknologi OG varme hænder. Vi bliver alle ældre en dag, hvis vi er heldige, og jeg vil personligt gerne både have besøg og en fed robot der kan fikse det hele imellem.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Maja Albrechtsen uddyber:
Jeg er generelt ikke vild med udlicitering, med mindre det er til nonprofit NGO'er der er offentligt kontrollerede. Det vil aldrig gavne borgerne at nogen skal tjene på det, og det presser kvaliteten.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Maja Albrechtsen uddyber:
Jeg går ind for at bruge robotter i velfærden, så det kan frigøre ressourcer til andet - men det må ikke være en spareøvelse, området er rigeligt presset i forvejen.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Maja Albrechtsen uddyber:
Forebyggelse er vigtigt, og det er genoptræning også - og så er genoptræning jo også en slags forebyggelse, så det ikke sker igen eller skaber andre problemer. Jeg synes ikke det ene skal være på bekostning af det andet. Hvis området er underfinansieret generelt, må vi jo se på det.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Maja Albrechtsen uddyber:
Jeg bor i midtbyen og finder ikke trafikken voldsomt generende som den er. Men jeg så gerne, at vi gjorde den offentlige trafik så meget bedre, at man får lyst til at vælge den fordi det er lettere. Jeg bruger selv offentlig trafik for at slippe for parkering, men det kan jeg jo kun, fordi der er noget der kører regelmæssigt fra der hvor jeg bor.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Maja Albrechtsen uddyber:
Jeg tror meget på små byer i oplandet, de giver gode rammer for både børn, voksne og natur. Men jeg går ikke ind for at nedlægge naturområder for at lave plads til erhverv.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Maja Albrechtsen uddyber:
Om nødvendigt, ja. Men helst skal vi placere dem hvor de ikke generer, f.eks. på havnen eller i havet.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Maja Albrechtsen uddyber:
Det kan siges meget kort: det har vi ikke råd til ikke at prioritere.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Maja Albrechtsen uddyber:
Jeg mener ikke vækst er et mål i sig selv. Det skulle da lige være vækst i borgernes trivsel og kvaliteten i kommunen generelt.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Maja Albrechtsen uddyber:
Helt uenig ift. erhverv, vi har masser af erhvervsgrunde. Jeg er mere fleksibel på boliger, men de skal være billige at bo i og tage hensyn til natur og lokalområde.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Maja Albrechtsen uddyber:
Vi kan sagtens blive bedre til aktivt at inddrage borgere og lokale eksperter tidligere i processen.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Maja Albrechtsen uddyber:
Jeg synes principielt at aktivisme bør være noget politisk aktive personer udfører, ikke kommunen. Man kan synes det er en super idé, når det er noget man er enig i. Men hvis man forestiller sig kommunen begyndte at boykotte politisk lokalt, tror jeg folk ville mene at kommunen skulle holde snuden ude af politik. Derfor det generelle princip - det skal kunne holde til at være generelt. Dog synes jeg der er tilfælde, hvor et land f.eks. begår folkemord som Israel gør - der kan vi sagtens have et princip om at boykotte. Vi skal bare være klar på så at se alle vores handelsaftaler igennem for den slags. Ellers er det populisme, og det kan den enkelte politiker gøre som hun vil, det skal kommunen bare ikke rode sig ud i.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Maja Albrechtsen uddyber:
Det er med til at skabe fællesskaber og lokal selvforståelse. Græsrodskunst, sport, musik og foreningsliv er så vigtigt for vores trivsel.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Maja Albrechtsen uddyber:
Jeg synes det er et meget firkantet og en smule problematisk statement. Har vi problemer i Danmark med kriminalitet og i bestemte etniske grupperinger i Danmark? Ja. Og den kriminalitet skal adresses konkret med henvisning til de præcise personer det handler om. Men det betyder ikke at flygtninge og indvandrere i sig selv er et problem, de er individuelle personer med forskellige baggrunde og holdninger. I Danmark dømmer vi efter handlinger, ikke etnicitet eller gruppering. I historisk kontekst er det aldrig endt godt. Samtidig mener jeg vi skal have kvoter på indvandring, men det skyldes mest den rent praktiske overvejelse at det tager tid at lære folk op i, hvordan samfundet hænger sammen i Danmark, og det tager tid at sluse folk ordentligt ind i velfærdssystemet med job og hverdag, hvis de kommer fra noget der er meget anderledes. Det er bare ikke det samme som, at folk er et problem.