Vi skal være modige og se på brugbare og langvarige løsninger, så Viborg Kommune kommer til at stå endnu stærkere i fremtiden. Vi skal skabe større sammenhæng for borgere og virksomheder, når de henvender sig til Viborg Kommune. Politik skal være lokalt og nærværende. Vi skal som politikkere lytte, lære og blive klogere. Mærkesager: Vores børn og unge er vores fremtid. Derfor er det vigtigt, at de trives i de fællesskaber, de er en del af. De skal tilbydes det rette tilbud, og vi skal udvikle vores børn og unges fulde potentiale uanset forudsætninger. Der skal fokus på gode muligheder og fællesskaber og seniorer og udsatte. Vi skal værne om og styrke vores lokale foreningsliv. De har stor værdi i vores samfund, hvor vi kan være en del af foreningslivet som aktiv og frivillig. Vi skal fortsat udvikle vores landsbyer og landområder, så vi har attraktive lokalsamfund, hvor der er virkelyst, sociale- og kulturelle arrangementer, som understøtter fællesskaber og sammenhold.