Jeg og Enhedslisten arbejder for bevare og udvikle de kommunale velfærdsområder, så vi sikrer alle børn en tryg og udviklende opvækst, de ældre en sikker og tryg hjælp og udsatte grupper samt mennesker med handicap den nødvendige hjælp og støtte. Vi skal sikre alle en bolig, som de har råd til, blandt andet ved at fremme alment boligbyggeri. Kommunen skal prioritere aktive klimaindsatser, så vi tænker klima og bæredygtighed ind i alle beslutninger, herunder også forbrug og byggeri, og vi skal hjælpe borgernes egne initiativer for biodiversitet, klima og miljø . Naturen, ikke mindst havet, og drikkeandet skal beskyttes bedre mod forurening, og vi skal skabe mere vild natur. Kommunen skal understøtte mangfoldige fællesskaber, kultur og frivillige indsatser, som er supervigtige for livskvaliteten og gode liv for alle.