Landsbyerne er et uvurderligt aktiv for vores kommune. Deres karakteristika – et rigdomt foreningsliv, borgerdrevet bevarelse af lokale købmænd og et stærkt socialt sammenhold – gør dem til noget helt særligt. Det er derfor afgørende, at vi prioriterer landsbyernes udvikling og fortsatte eksistens.

Når man bliver visiteret hjælp til fx rengøring og kompressionsstrømper, så kan det ikke være rimeligt, at kommunen beder borgerne om selv at betale. Jeg har dog intet imod, at borgerne selv skal betale for ekstra strømper.

Den grønne omstilling kræver, at vi alle bidrager, og energiparker er en hurtig og effektiv vej til målet. Men vi må samtidig erkende, at denne nødvendige udvikling desværre vil få betydelige konsekvenser for mange familier og deres hjem.

Vi havde/har stadig brug for at få flere penge i kommunekassen, så vi kan får styr på særligt børne -og ældre området.

Der er ingen grund til at fjerne Vejen Hallen, den huser et stort antal foreninger og Østerbyskolen bruger den til idræt. Vi skal faktisk generelt væk fra idéen om nedrivning og nybyg.

Det er uacceptabelt at fortsætte nedprioriteringen af vores børn. Der skal investeres et markant beløb i Vejen Kommunes folkeskoler. Denne investering er afgørende for at højne trivslen og kvaliteten af undervisningen for alle – elever såvel som lærere.

Vi har brug for at stykre vores skole, familie og ældreområde. Disse områder har brug for, at der bliver tilført flere midler, så vi faktisk kan øge indsatseni forhold til flere hænder, bedre sagsbehandling og mere tid.

En marginal procentstigning på kun 0,3% er en overkommelig investering i kommunens fremtid. Dette skridt er nødvendigt for at hæve standarden på vores folkeskoler og sikre værdige forhold for vores ældre. Det er en lille justering, der giver os mulighed for at prioritere de vigtigste velfærdsområder.

At stille op til byrådet handler om et dybt ønske om at påvirke og forbedre lokalsamfundet. En sådan forskel behøver bestemt ikke være bundet op på økonomiske incitamenter; ofte er den vigtigste drivkraft at skabe social værdi og fremgang.

Inklusion må aldrig blive en spareøvelse. Der skal sikres gode vilkår for ALLE børn ved at tilføre folkeskolen de midler, der er hårdt brug for – fx gode vilkår for personale, så man kan forsøge med to-lærer ordninger og samtidig opretholde et godt specialtilbud.

Det går den rigtige vej med antallet af ansatte i vores daginstitutioner. Kan man evt. kigge på antallet af faglærte, det kan man nok. Det er bare vigtigt at huske, at børnene har brug for at kunne se en voksen de kan gå til.

Det er ikke et nulsumsspil. Folkeskolen skal sikre et sundt læringsmiljø og at alle børn bliver set, hørt og mødt. På den lange bane bliver regningen kun større af alt for store klasseværelser.

I SF ønsker vi mere værdighed i ældreplejen og dermed flere varme hænder til at yde den omsorg som de ældre har brug for. Faste teams med dansktalende personale bør tilbydes alle borgere. Visse mindre opgaver kan dog formentlig godt løses af teknologi, så de frigør personale til omsorg.

Vi hos SF afviser ikke, at private aktører kan være en del af løsningen på nogle områder, men ønsker helt grundlæggende et kvalitetssikret offentligt tilbud som henvender sig til alle borgere, uanset indkomst.

Ældre har krav på hjælp fra mennesker. En robotstøvsuger kan være en idé, hvis det frigør tid til at hjemmehjælperen kan yde omsorg på anden vis imens, men må aldrig ende som en spareøvelse.

Det kommunale sundhedsområde er ikke et nulsumsspil, men et system, der kræver helhedstænkning. Både forebyggelse og genoptræning er afgørende elementer for en høj servicekvalitet. Dog vil de lokale demografiske forhold – for eksempel en stigende ældrebefolkning – nødvendiggøre, at vi svarer efter lokale erfaringer og prioriterer det ene område højere end det andet.

Det er helt bestemt at foretrække fredelige bymidter, hvor man kan gå rundt og nyde byen. Men det skal også være sådan, at butikkerne har mulighed for at overleve. Fordi uden butikker, så vil vores byer gå til og det må ikke ske.

Vores byer har en naturlig grænse for, hvor meget de kan absorbere. Derfor bør vi i stedet satse på at udvide med nye byområder.

Den grønne omstilling kræver, at vi alle i fællesskab bidrager, og energiparker er en hurtig og effektiv vej til målet om en mindre CO2 udledning. Men vi må samtidig erkende, at denne nødvendige udvikling desværre vil få betydelige konsekvenser for mange familier og deres hjem.

Ja, alle nye kommunale byggerier bør også have solceller på taget, så vi på den måde også gør en forskel for klimaet.

Opretholdelsen og videreudviklingen af velfærdens økonomiske grundlag må ikke skygge for hensynet til miljø og mennesker. Vækst er mere end bare økonomi!

Vi har desværre alt for meget fokus på erhvers -og boligbyggerier. Det er på tide, at vi bibeholder og skaber grønne områder i kommunen.

Jeg oplever desværre at høre, at folk ikke føler sig mødt eller hørt. Hvilket jeg gerne vil have en mulighed for at ændre på. Vi lever i et demorakti og alle som ønsker at blive hørt fortjener oplevelsen af at blive hørt.

Stop kommunens mørke investeringer! Det er en skandale, at borgerne ikke kan gennemskue kommunens investeringsportefølje og de reelle økonomiske konsekvenser. Vi kræver øjeblikkelig gennemsigtighed – kommunen skal simpelthen stoppe med at investere "sort". Ansvaret rækker også ind over kommunens indkøb. Derfor foreslår vi, at kommunen aktivt undgår varer fra eksempelvis israelske bosættelser, Iran og Belarus for at sikre en etisk indkøbspolitik.

Hos SF mener vi, at kunst- kultur- og fritidstilbud er for alle – uanset pengepungens størrelse. Kunst og kultur er noget vi deler med hianden og derfor fortjener alle at kunne deltage.

Rigtig mange udgør en ressource - og dem der ikke umiddelbart gør det, skal vi forsøge at gøre til en ressource ved en målrettet integrationsindsats. Vi må sikre, at vi ikke får parallelsamfund -derfor vi skal sikre holdbare tilbud og muligheder - men også stille krav om nødvendigt.