Gå til indhold
Del kandidaten
Maria Høj Pedersen
Erhvervsdrivende
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Børn, unge, erhvervs- og foreningsliv er blandt mine mærkesager. Jeg er både mor, erhvervsdrivende og frivilligt engageret i mit lokalområde. Jeg vil arbejde for det store potentiale der er I Esbjerg Kommune for vækst, velstand og velfærd for alle med frihed til forskellighed. Det er ikke ligegyldigt hvem der sidder i byrådet. Hvem repræsenterer dig, din familie, dit arbejdsliv og fritidsliv? Jeg lover at gøre mig umage.

Politisk karriere
2026-nu · Byrådsmedlem · Esbjerg Kommune
Tillidsposter
2025-nu · Bestyrelsesmedlem · Venstre Esbjerg Vest
2018-nu · Bestyrelsesmedlem · Sønderris Lokalråd
Erhvervskarriere
2022-nu · Direktør · Huset Gammelhavn A/S
2009-2022 · Salg, marketing og daglig ledelse · Huset Gammelhavn A/S
Uddannelse
2006-2009 · Bachelor · Engelsk og interkulturel marketing · Copenhagen Business School
2002-2005 · Studentereksamen · Vestjysk Gymnasium Tarm
1
Esbjerg Kommune skal i højere grad end i dag bruge penge på kultur, oplevelser og faciliteter i oplandsbyerne, herunder Ribe
Maria Høj Pedersen uddyber:
Man kan fint tage et blik på, hvordan vi bedst muligt fordeler kulturmidlerne rundt i kommunen, og sikrer et varieret kulturtilbud i hele kommunen. Dog tror jeg også det er væsentligt at vi kigger på byernes særpræg og investerer klogt så hver by kan brande sig på deres specifikke events og tilbud.
2
Esbjerg Kommune skal øge investeringerne i renovering af folkeskoler, også selvom det kan betyde færre midler til andre områder som sportshaller.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Jeg vil gerne være med til at finde flere penge til folkeskolerne, men ikke på bekostning af børns fritidsaktiviteter. For børn der mistrives i skolen, kan deres fritids-og foreningsliv være alt afgørende for deres trivsel.
3
Kommunen bør forbedre busbetjeningen i landsbyerne, selvom det kan betyde færre afgange på nogle bybuslinjer i Esbjerg,
Maria Høj Pedersen uddyber:
Busbetjening bør afhænge af hvor mange der bruger den offentlige trafik. Tomme busser der kører rundt er spild af ressourcer.
4
Esbjerg Kommune bør give plads til flere store energiprojekter som batteriparker og havvind, selvom de kan medføre gener for naboer.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Esbjerg Kommune har en målsætning om at være Co2 neutral i 2030, det kræver investeringer og kompromiser.
5
Esbjerg Kommune bør prioritere nem og billig parkering i Esbjerg, Ribe og Bramming midtby, selvom det kan ske på bekostning af grønne områder og cykelstier.
6
Esbjerg Kommune bør prioritere store kulturarrangementer og events som Suset, Festugen, Fantasyfestival og sportsevents, selvom det kan være forbundet med høje udgifter.
7
Esbjerg Kommune bør prioritere bedre mad og flere aktiviteter på plejecentre, selvom det kan betyde færre midler til indsatser for voksne med handicap.
Maria Høj Pedersen uddyber:
De ældre er gamle nok til at bestemme selv, og de skal være medbestemmende på egen hverdag.
8
Esbjerg Kommune bør afsætte flere penge til klimatilpasning og tiltag, der forebygger oversvømmelser.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Det er vigtigt at vi får lavet et forebyggende arbejde så vi ikke i fremtiden rammes så hårdt af f.eks. store vandmængder, som tidligere har medført store omkostninger.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Først og fremmest vil jeg gerne i en dialog om der er ting der kan gøres bedre, eller anderledes så vi får bedre service for skattekronerne.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Som liberal er det altid min grundholdning at skatten bør sænkes, men når jeg kigger på kommunens økonomi kan det se svært ud at få skattelettelser de kommende år. Men jeg vil klart arbejde hen imod at skattelettelser og velfærd sagtens kan gå hånd i hånd.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Man skal stille op til byrådet fordi man brænder for at gøre en forskel, og fordi man ønsker at søge indflydelse.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Vi har lagt den største andel af børn som er i trivsel og som har det godt, samtidig har vi også en gruppe børn som har det rigtig svært. Hvis vi ikke hjælper de børn der har det svært, begynder vi også at se mistrivsel hos de børn der før havde det godt. Samtidig skal vi huske at der også skal være økonomisk fokus på de børn der har det godt. Det hele inden for skolernes budgetter. Det er et svært dilemma, som ikke kan markeres helt så tydligt som det forventes i en test som denne.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Jeg er mere nysgerrig på hvor meget af de ansattes tid der går med kerneopgaven, og hvor meget tid der går med dokumentation og møder.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Vi har allerede et nyt nationalt klasseloft i 0.-2. klasse som betyder færre børn pr. klasse. Jeg tænker vi bør uddrage nogle erfaringer fra det tiltag og vurdere om det er antal børn pr. klasse, klassens sammensætning, antal voksne eller andre sociale forhold der gør sig gældende i forhold til om børnene trives og lærer.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Investeringer i velfærdsteknologi kan netop frigive varme hænder til nærvær.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Jeg tror desværre bare at det er en præmis vi må lære at forholde os til, og jeg tror at mange ældre mennesker er meget åbne overfor dialog og forståelse.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Vi skal planlægge vores bymidter bedre så der er plads til begge dele. Korttidsparkering tæt på byens butikker er afgørende for handelen.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Maria Høj Pedersen uddyber:
VE anlæg skal helst ske i samarbejde med, og med opbakning fra lokalområderne. Samtidig har vi en opgave der skal løses, og her er vi også nødt til at have de kendte teknologier i spil.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Maria Høj Pedersen uddyber:
Vi skal have fokus på vækst i et tempo der passer til vores byer. Som medlem af mit lokalråd i Sønderris har vi arbejdet meget på dette med kommunen. Vi skal også have fokus på at sikre kontinuerlig vækst, så vi har intern migration i byerne, hvor villaerne hele tiden beboes af nye børnefamilier som holder netop skole og institutioner i gang.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Jeg tænker at mange grønne områder er blevet til fredskov fordi de har stået til for længe uden vedligehold og planlægning i tide. Det er med til at gøre det svært at planlægge for nye tiltag og byggerier nogle steder. Vi skal respektere naturen, men vi skal også have styr på planlægningen så vi ikke pludselig står med et område der er udlagt til sportsarealer som ikke kan omdannes fordi det har fået lov at vokse vildt igennem 30-40 år.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Maria Høj Pedersen uddyber:
I Esbjerg Kommune er man blevet bedre til at inddrage borgerne, og give dem chancen for at komme til orde. Det er en vej jeg ønsker at fortsætte ad, så vi bliver endnu bedre til at lytte til de mennesker vi laver politik for.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Kunst og kultur er essentielle for at skabe et rigt byliv med kvalitet for mennesker. Kunst og kultur betyder også turisme fra både ind-og udland som styrker vores lokale erhvervsliv.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Maria Høj Pedersen uddyber:
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource hvis de bidrager til det danske samfund, tager arbejde, er frivillige og engagerede i deres lokalsamfund på lige fod med andre danskere. De øvrige bør finde et andet sted at bosætte sig.