Det er vigtigt, at vi ikke lader den grønne omstilling blive et spørgsmål om at smide fossildrevne biler ud af byen uden omtanke. Mange af disse biler er stadig fuldt funktionsdygtige, og at kassere dem blindt er udtryk for en forbrugskultur, hvor det nye altid trumfer det brugbare. Samtidig risikerer vi at skabe ulighed. Ikke alle har råd til en elbil eller adgang til moderne alternativer. Når vi forbyder eller udskammer fossile biler uden at tilbyde realistiske løsninger for alle, rammer vi socialt skævt. Den grønne omstilling skal være inkluderende – ikke elitær.

At flytte trafikken delvist under byen giver mere plads på gadeplan, der kan bruges til at skabe bedre byrum. At få mere metro der binder byen bedre sammen, giver et godt alternativ til biltrafikken.

Vi har brug for flere parkeringspladser, ja – men ikke på bekostning af grønne områder og cykelstier. Der er den plads, der er, og vi skal finde den rigtige balance. Ved nybyggeri skal der tænkes parkering ind i selve bygningen, så vi ikke belaster gaderne endnu mere. Det handler om at bruge pladsen klogt – ikke bare mere af den.

Jeg synes det er en rigtig god idé at afskaffe brugerbetaling i daginstitutioner. Det giver mere luft i hverdagen – også for os, der allerede får støtte. Det her hjælper alle børnefamilier og gør hverdagen lidt nemmere og mere retfærdig.

Vi skal arbejde for at der er 25%almene boliger når der bygges. Vi skal samtidig sikre at vi får en divers sammensætning så der både er ejer, almen og andel.

Det økonomiske skal passe til mængden af arbejde.

Når vi kun fokuserer på den enkelte elev med særlige behov og glemmer fællesskabet i klassen, bliver balancen skæv. Små ting kan blive tilsidesat – som tid til fordybelse, ro i undervisningen eller plads til dem, der bare har brug for at være med. Det er vigtigt, at vi tænker helheden med, for det er i fællesskabet, børn udvikler sig og lærer at være en del af noget større. Vi skal støtte dem, der har brug for ekstra hjælp – men ikke glemme de andre.

Som mor ved jeg, hvor meget det betyder, at der er tid og nærvær i daginstitutionerne. Der bør være max 3 børn pr. voksen i vuggestuen og 5 i børnehaven – og det skal være reel normering, altså dem der faktisk er sammen med børnene. Men det handler ikke kun om antal. Det handler om gode rammer, hvor både børn og voksne kan holde ud at være. Udeområder der inviterer til leg og bevægelse, og tid til at pædagogerne kan planlægge. Det er sådan vi skaber trygge og udviklende institutioner – ikke bare ved at tælle hoveder.

Vi skal have mindre klasser – og det skal ikke bare være et gennemsnit på skolen. Ingen klasse bør være over 26 elever. Det handler om læringsmiljø, tid og nærvær. Både elever og lærere har brug for ro og plads, så undervisningen ikke drukner i støj og trængsel. Mindre klasser øger sandsynligheden for at give bedre trivsel og mere kvalitet.

Ældrepleje skal først og fremmest handle om mennesker. Vi har brug for flere varme hænder – ikke bare mere teknologi. Selvfølgelig kan teknologi hjælpe, men den kan aldrig erstatte den personlige kontakt og omsorg. Og når vi bruger teknologi, skal det ske i samarbejde med de ældre – ikke hen over hovedet på dem

Konkurrence kan gøre en forskel - men det er en balance, for ligesom vi ser på andre områder, kan det blive dyrt uden at kvaliteten følger med.

Borgerne skal have reel mulighed for at blive hørt, og lokalplaner skal udvikles i dialog – ikke bare sendes ud og vedtages i hast med kort høringsfrist. Det handler om tillid, kvalitet og om at skabe byer, der fungerer i praksis.

Kommunalpolitik skal ikke handle om udenrigspolitik. Kommunen skal løse lokale problemer – ikke føre global kamp. Hvis vi begynder at tage stilling til alle verdens konflikter, kan vi ende med ikke at kunne købe varer fra halvdelen af verden, inklusive Kina. Det er urealistisk og fjerner fokus fra det, vi faktisk har ansvar for: daginstitutioner, ældrepleje, bolig og trafik og tryghed i nærområdet. Lad os holde os til det, vi kan gøre noget ved.

Flygtninge og indvandrere er en ressource – når de vil Danmark. De bringer kultur, viden og fællesskab med sig, og mange bidrager aktivt. Men det kræver vilje til at være en del af samfundet. Man har et ansvar for at ville indgå i fællesskabet – ikke leve helt adskilt og fastholde alt på egne præmisser. Hvis man ikke ønsker at være en del af Danmark, opstår der konflikter. Integration kræver gensidig respekt og fælles vilje.