Gå til indhold
Del kandidaten
Mariann Hansen
Innovationschef i fødevarebranchen
Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil arbejde for mere lighed i sundhedstilbuddene til HELE Region Øst. Det er vigtigt, vi har sundhedspersonalet med os - ikke imod os. Derfor skal vi planlægge langsigtet og realistisk. Tænke at gøre det attraktivt og inddrage personalet. Ikke tvinge. Og vi skal have pragmatiske løsninger til den kortere bane. Jeg vil arbejde for bedre behandling af multisyge. Ikke mindst med flere ældre i fremtiden, vil flere danskere have mere end en diagnose. I sådanne situationer løber patienterne for ofte spidsrod mellem læger og behandlingssteder. Vi har brug for bedre koordination og mere sammenhængende behandling. Jeg vil arbejde for mere mandat til regionerne. Det er ikke regionernes beslutning, men jeg vil arbejde gennem min folketingsgruppe. Regionerne kan med fordel involveres i flere sundhedstilbud, som i dag varetages af kommunerne med stor uensartethed. Samtidigt kan regionerne være nøglespillere i klimasikring, energiinfrastruktur mm

Tillidsposter
2023-nu · Hovedbestyrelsesmedlem · Alternativet
2019-nu · Bestyrelsesmedlem - heraf fire år som kasserer · Alternativet
2021-2024 · Medarbejderrepræsentant i Bestyrelse · Orkla Foods Danmark A/S
Erhvervskarriere
2021-nu · Innovation & Insights Manager · Lantmännen Schulstad A/S
2011-2021 · Innovation Manager · Orkla Foods Danmark A/S
2009-2011 · Sr. produktchef · The Whole Company Food A/S
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Mariann Hansen uddyber:
Det er ikke i orden, men realistisk set ikke til at undgå, at det er forskel. Det er dog uacceptabelt, når der tales halve timer i forskel.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Mariann Hansen uddyber:
Nej. Det vil være de (økonomisk) svageste, der vil blive belastet af dette. De er også ofte de sundhedsmæssigt mest belastede. En helt forkert kombination.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Mariann Hansen uddyber:
Så længe borgeren og lægen begge er trygge ved det, er ikke-fysiske konsultationer helt klart godt.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Mariann Hansen uddyber:
Geografi må ikke vinde over kompetencer og faglighed. Samtidigt kan langt til en læge eller sygehus betyde man ikke opsøger behandlingen, og så kan lægernes faglighed jo være lige meget. Det er altid en balance, men overordnet er faglighed og ekspertise en stor prioritet, og så må vi finde ud af løsninger til, at de syge rent faktisk kommer til de rette læger.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Mariann Hansen uddyber:
Der skal være et akutberedskab i form af eksempelvis akutmodtagelser i rimelighed nærhed for alle. Akuthospitaler kan ligge længere væk af hensyn til både omkostninger og kvaliteten i behandlingen. Det er vigtigt, at de sundhedsfaglige kompetencer ikke spredes for tyndt geografisk.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Mariann Hansen uddyber:
De få passagerer kan have større behov og færre alternativer end de mange. I byer er det ofte mange passagerer men også mange alternativer til busser. Gang, cykling, tog, metro, letbane. På landet står den ofte på bus eller bil. Derfor kan man ikke bare prioritere de mange over de færre.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Mariann Hansen uddyber:
Psykiatrien er blevet udsultet i mange år, så et løft er et must. Opgaven er at tænke smart og nyt for ikke at forringe andre områder i en “standard”-spareøvelse.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Mariann Hansen uddyber:
Jeg mener, kommunerne er for små til at have kompetencer til alle deres opgaver. 98 kommuner skal ikke planlægge fjernvarmeudrulning, klimasikring, affaldshåndteringsstandarder, handicap-tilbud, hjælp til veteraner etc. Regionerne skal stå for flere af de borgernære opgaver, som kommunerne er for små til at løse, og hvor staten er for
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Mariann Hansen uddyber:
Når privathospitalerne er her, brug dem. Men så længe sundhedspersonale er en begrænset ressource, er min overordnede holdning, at brugen af privathospitaler udvander ressourcerne til de offentlige tilbud, og jeg ønsker derfor ikke, at regionen systematisk bruger privathospitaler.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Mariann Hansen uddyber:
Vi vil alle helst have det hele, men i en hård prioritering må det være til gavn for de mange frem for de få. Med det sagt er der også parametre som alder og almen sundhedstilstand. Hvor langt skal vi gå for at livsforlænge? Nogle gange nærmest udover patienternes egne ønsker. Kapaciteten til yngre og generelt sunde mennesker skal prioriteres over at sikre de mange få måneder ekstra,
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Mariann Hansen uddyber:
Ja, fordi det har været underprioriteret i lang tid, og fordi børn og unge er fremtiden. At prioritere områderne nu er godt både for den enkelte person og familie og for de samlede omkostninger i fremtiden.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Mariann Hansen uddyber:
Lønforskelle er fint. Brug gerne løn som et værktøj - blandt flere - til at få arbejdskraften hen, hvor behovene er.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Mariann Hansen uddyber:
På nogle områder har dokumentationskrav fået et omfang, hvor personalet reelt må omgå dem delvist for at kunne få hverdagen til at fungere. Dokumentationskrav skal forblive, hvor de er vigtige for patienternes tarv og sammenhæng i deres behandling, men ikke hvor de er sat i manglende tillid til, at personalet har styr deres arbejde. Lad os tage et grundigt kig på, hvilke krav vi reelt har brug for og lad os inddrage input fra medarbejderne i dette gennemsyn.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Mariann Hansen uddyber:
Mangler der læger, og kan regionen afhjælpe dette, skal regionen gøre det uanset private praksisser. Der kan dog sagtens være flere facetter her. Mister området totalt set læger, hvis de private praksisser udkonkurreres? Individuelle evalueringer må foretages.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Mariann Hansen uddyber:
Kræft er en folkesygdom og derfor vigtig. Måske mere et spørgsmål om, at andre sygdomme fylder for lidt. Kan man blive bedre til at få de effektive kræftforløb udbredt til andre sygdomme?
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Mariann Hansen uddyber:
Ja, til god almen lægedækning i hele regionen. Nej til uanset prisen. God almen lægedækning skal defineres. Det er ikke nødvendigvis det samme som tidligere. Digitale løsninger kan eksempelvis være et omkostningseffektivt værktøj til at sikre borgerne god adgang til og hjælp fra lægen uden at man bor fysisk tæt på hinanden.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Mariann Hansen uddyber:
Ja. En bunden opgave, og samtidig er det også ofte en økonomisk fordel i at spare ressourcer. Det er nemt at smide ud, men ikke billigt for hverken pengepung eller miljø/klode.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Mariann Hansen uddyber:
Jeg kender ikke statistikken, men er udeblevne patienter oftest patienter, der i forvejen har det svært pga eksempelvis sygdom eller misbrug, men er jeg ikke, at gebyrer gør andet end at belaste patienterne yderligere. Er fravær “blot” sjuskeri, kan et gebyr være relevant at overveje.