Gå til indhold
Del kandidaten
Marianne Kirkegaard
Underviser SOSU Østjylland + Syddjurs Byråd
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

”Jeg vil arbejde for hurtigere akut hjælp og behandling af høj kvalitet når vi bliver syge. Der må ikke være forskel på om man bor på landet eller i byerne.” Syddjurs Kommune har endnu ikke haft en Regionsrådskandidat i Regionsrådet. Det er vigtigt at der er lokale øjne, der kan varetage interesser og udfordringer i Syddjurs og på Djursland. MINE MÆRKESAGER Kortere responstider på akuthjælp i landdistrikterne –alle i regionen skal kunne få hurtig akut hjælp uanset hvor man befinder sig. De ældre skal opleve mere ro og tryghed i deres behandlingsforløb ved at behandle i eget hjem eller i lokalt sundhedshus Øge kvaliteten i psykiatritilbuddene så de stigende antal børn, unge og voksne der lider af mistrivsel bl.a. stress, angst og depression, i højere grad oplever at blive hjulpet – og bliver hjulpet i tide. Vi skal gøre det attraktivt for lægerne at bosætte og etablere sig i lægepraksis i landdistrikterne, så alle kan tage til egen læge tæt på hvor de bor.

Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Syddjurs Kommune
2021-nu · Medlem af Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget · Syddjurs Kommune
2018-2021 · Næstformand, Udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet, Syddjurs Byråd
2014-2017 · Medlem, Økonomiudvalget, Syddjurs Byråd
2010-2013 · Medlem Arbejdsmarkedsudvalget, Syddjurs Byråd
Tillidsposter
Arbejdsmiljørepræsentant
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Det er forkert prioriteret. Der må ikke gøres forskel på borgere der bor i udkantsområderne og dem der bor i de større byer. Det vi li stedet være bedre at styrke akutindsatsen lokalt eks. i Grenaa. Jeg tror at de penge man tror man sparer ved at fjerne akutlægebilen faktisk ved at bevare den er sparet på sygehusindlæggelser da akutlægebilen kan give hurtig hjælp og forebygge indlæggelser.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Marianne Kirkegaard uddyber:
Som udgangspunkt så jeg hellere et løft på sygehusafdelingerne i stedet for gratis parkering. Der kan dog være patientgrupper hvor det vil være hensigtsmæssigt eks. patienter der har mange besøg på hospitalerne.
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Det er muligt det vil fungere godt. Som udgangspunkt skal vi udvikle den akuttelefonordning der passer bedst i region midt.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Ja det er vigtigt at familier hvor børn skal til behandling på hospital ikke skal køre lange ture for at komme til et hospital.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Der er nogle god tiltag, men der skal gøres mere. Det er utrolig vigtigt at sikre lægedækningen især i yderområderne eks. Djursland som ikke er så attraktive for lægerne. Vi ser også ind i et generationsskifte i lægepraksis så det haster.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Den kollektive trafik fungerer godt mange steder men der er også steder hvor der trænger til forbedring. Letbane, tog og bus kan også med fordel suppleres med fleksbusser og flekstaxaordning.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Nej det er bestemt ikke i orden. Det er vigtigt at tilrettelægge akuthjælpen så responstiderne holdes ens i hele regionen. Her må der også tages en vurdering af om ambulancen kan nå frem i tide eller der eks. skal sendes en akuthelikopter.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Nej gebyerer er en dårlig ide. Det vil afholde borgere fra at gå til læge i tide og når de burde gøre det og vil være fordyrende i sidste ende.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Det er en god udvikling der allerede er godt i gang og fungerer rigtig fint eks. for mange børnefamilier hvor børnene bliver syge og en videokonsultation kan i flere tilfælde være tilstrækkelig og forebygge at familien skal køre til vagtlæge. Det er dog vigtigt at det til enhver tid er den lægelige vurdering, der afgør om videokonsultationen er tilstrækkelig eller der er behov for et fysisk møde med lægen.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Ja i sundhedsreformen er der en hensigt om at udredning og behandling skal så tæt på borgerne som muligt og her vil lokale sygehuse og sundhedshuse skulle styrkes
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Ja akutberedskabet skal opprioritere i yderområderne. Jeg er sikker på at det der kan afhælpes hurtigt og lokalt er tjent ind på færre sygehusindlæggelser.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Ja i stedet kan indsættes fleks busser eller fleks taxa
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Psykiatrien har brug for et løft hvor der også i finsnloven er kommet flere penge til regionerne til det løft ud fra den 10 årige psykiatriplan som ahr betydet at region midt kan åbne 48 nye sengepladser i psykiatrien. Der skal fortsat arbejdes for at nedbringe ventetiden for udredning og behandling og udvikles i bedre behandlingsmetoder.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Vi er et sted hvor vi skal til at rulle sundhedsreformen ud og der er der behov for både region og kommuner i et godt og tæt samspil omkring borgerne/patienterne
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Ja det er vigtigt at overholde ventetiderne, så der er de private hospitaler en god buffer.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Det kan man ikke generalisere på. Det vil være en løbende prioritering
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Der er et stort behov for at styrke børne- og ungdomspsykiatrien. Der er stadig alt for lange ventetider på udredning og behandling.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Ja det kan være en af tiltagene hvis det er vanskeligt at rekruttere det nødvendige sundhedspersonale til en afdeling. Hvis en afdeling er presset skal der rettes op på det, så vi ikke får stress, fejl i behandling og sygemeldinger og personaleflugt som følge.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Ja der skal altid arbejdes på hvordan vi kan effektivisere dokumentationsarbejdet eks. ved AI og hvordan vi kan effektivisere arbejdsgange ved at fjerne de arbejdsgange der ikke giver værdi for patienterne.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Et af tiltagene for at sikre lægedækningen lokalt i hele regionen er at oprette regionsklinikker. Vigtigt er det at der er en praktiserende læge at gå til i sit lokalområde.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Udredning for kræft og behandling for kræft fungerer i landt de fleste tilfælde rigtig godt med hurtig udredning og behandling og det skal det fortsætte med. Andre sygdomme skal også have prioritet og tilrettelægges med hurtig udredning og behandling
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Ja det er utrolig vigtig at vi kan tilbyde alle borgere det samme gode lægetilbud i almen praksis
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Ja regionen skal sætte flere tiltag i gang for at fremme grønne og bæredygtige hospitaler
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Marianne Kirkegaard uddyber:
Nej det vil være en dårlig ide. Det vil gå ud over de sårbare patientgrupper som måske ahr svært ved at møde op til aftalt tid. Det er bedre at hjælpe til at møde op til aftalt tid og hjælpe til at få sendt afbud i god tid. Det kan eks. gøres i AI systemer