Fordi jeg har dedikeret hele min tid til de nordjyske patienter og til kampen for et endnu bedre sundhedsvæsen. Jeg har 10 års erfaring med politisk arbejde og 4 års erfaring fra regionsrådet her i Nordjylland. Jeg kender systemet inde fra da jeg er overlæge og hver dag møder mennesker som frygter, håber og kæmper for deres helbred. Mine dedikerede kolleger gør hver dag et unikt stykke arbejde og det er mig magtpåliggende at deres arbejds- og uddannelsesforhold prioriteres. Glade dygtige medarbejdere er en forudsætning for at patienterne, som potentielt er os alle på et eller andet tidspunkt, hurtigs kommer i bedring og forbliver raske. Livet har også en ende og jeg kæmper også for at vi skal få bedre tilbud til patienter ved livets afslutning. Sundhedspersonalet på plejehjem og i hjemmeplejen, de praktiserende læger og personalet på senge afdelingerne skal undervises i basal palliation. Vi skal både turde tale om døden og være kvalificerede til at give den døende ro og hvile.