Gå til indhold
Del kandidaten
Marianne Quorp Kjærgaard
Sygeplejerske og leder i hjemme- og sygeplejen
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er en sønderjysk sygeplejerske med erfaringer fra både den offentlige og private del af sundhedssektoren. Mine mærkesager: Smidige behandlingsforløb og patientsystemer, der taler sammen Vi skal sikre effektive og sammenhængende patientforløb, hvor patienter og pårørende kan føle sig trygge, fordi hele forløbet er koordineret mellem sektorerne, så overgangene ikke mærkes. Et værktøj til at opnå dette er patientjournalsystemer, der kan udveksle data. Attraktive arbejdsvilkår Vi skal skabe attraktive arbejdspladser i sundhedsvæsenet, så medarbejderne har lyst til at blive i mange år. Sådan kan vi sikre et højt videns- og erfaringsniveau til gavn for arbejdsmiljøet og i sidste ende for patienterne. Et trygt sundhedsvæsen med behandling og pleje efter behov Sundhedsvæsenet skal være nemt tilgængeligt og tæt på borgerne. Alle skal kunne stole på, at de får den rette behandling og pleje. Velfærdteknologiske løsninger er en af nøglerne til at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet.

Tillidsposter
2025-nu · Ledelsesrepræsentant for DSR-medlemmer · Aabenraa Kommune
2022-nu · Medlem af Udviklingsråd Rødekro
1996-2003 · Bestyrelsesmedlem i Amtskreds Syd · DSR
Erhvervskarriere
2024-nu · Distriktsleder for Hjemme- og sygeplejen – Aabenraa Syd · Aabenraa Kommune
2021-2024 · Driftleder for Sygeplejen – Aabenraa Nord · Aabenraa Kommune
2019-2021 · Udviklings- og innovationsansvarlig · PRIVATHOSPITALET KOLLUND A/S
1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Familielægen er vigtig, fordi vores egen læge kender os og vores sygdomshistorik. Det skaber tryghed. Og det er vigtigt, at borgerne kan føle sig trygge, når de har brug for hjælp og behandling. Derfor skal vi gøre det attraktivt at nedsætte sig som praktiserende læge i alle områder. En fast læge giver bedre behandling af patienterne, fordi lægen kender patienten, og det viser sig, at både risiko for både dødelighed, akut indlæggelse og lægevagt-kontakter reduceres med helt op til 25 %, hvis man har en fast læge.
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Det er vigtigt at ressourcerne til lægevagten udnyttes hensigtsmæssigt. Konsultationer med ganske få patienter, bør nedlægges, så de steder med mange patienter og lange ventetider, kan optimeres, så ventetiderne kan nedbringes og kvaliteten sikres. Alternativt kan det frigøre ressourcer til flere hjemmebesøg fra lægevagten, hvor dette giver mening. Vi skal desuden have fokus på, at de patienter, der søger lægevagten også er dem, der har behov for denne akutte hjælp.
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Det er vigtigt, at vi gør det attraktivt at nedsætte sig som praktiserende læge i alle områder, fordi en fast læge giver bedre behandling af patienterne, fordi lægen kender patienten. Det viser sig, at både risiko for både dødelighed, akut indlæggelse og lægevagt-kontakter reduceres med helt op til 25 %, hvis man har en fast læge. På de regionsdrevene lægeklinikker er det ofte skiftende læger, der er tilknyttet, hvilket betyder, at patienterne ikke kan få en fast læge. Dog skal man også tage hensyn til de borgere, der foretrækker en hurtig tid frem for en fast læge. Det kan måske sikres ved etablering af offentlige lægeklinikker eller måske vil løsningen for mange være flere digitale tilbud som fx e- og videokonsultationer.
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Udenlandsk arbejdskraft kan være en god måde at afhjælpe presset på sundhedsvæsenet, men det ikke må være på bekostning af tryg behandling, særligt for ældre, der kun snakker dansk eller fx sønderjysk. I dag har man sproglærere på de fleste af regionens sygehuse for netop at afhjælpe dette.
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Centralisering betyder højere grad af ekspertise og erfaring samlet et sted, hvilket ofte vil betyde højere kvalitet i behandlingstilbuddene til patienterne. Men, centralisering vil for mange betyde længere afstand til behandlingssted og ikke mindst lange afstande for patienternes pårørende og netværk, som for mange psykiatriske patienter er afgørende for deres behandling. Det er derfor vigtigt, at man ved en evt. centralisering optimerer de decentrale/lokale behandlingstilbud. Optimering af sektorovergangene er desuden afgørende for en vedvarende bedring og forebyggelse af tilbagefald.
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Til trods for mange gode tiltag er der desværre er stadig store forskelle i responstiderne i regionen. Jeg vil arbejde for tiltag, der udjævner forskellene i responstider i regionen. Det kan bl.a. betyde, at vi skal have flere ambulancer og akutbiler. Men, det er ikke udelukkende ambulancernes responstid, der er afgørende for den akutte indsats i landområderne. De præhospitale behandlingsmuligheder er blevet udvidet på mange fronter i de senere år med bl.a. akutsygeplejersker i kommunerne, hjerteløbere og andre lokale akuthjælpere. Et andet eksempel er samarbejdet med det tyske akutberedskab i Sønderjylland, som også sikrer hurtig hjælp i yderområderne.
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Hvis man skal betale gebyr for at gå til læge, kan det betyde at nogle patienter undlader at søge læge, fordi de ikke føler, de har råd. Vi skal sikre lige adgang til læge og behandling for alle.
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
I dag har vi fået udviklet gode, sikre og nemme digitale løsninger til video- og telefonkonsultationer. Fx SMS-video, hvor lægen sender en sms med et videolink, som man klikker ind på og vips, så kan lægen se og tale med patienten. Med sådanne løsninger får vi en større fleksibilitet i forhold til lægekonsultationer. Fx kan man slippe for transport til en lægesamtale, som ikke kræver en fysisk undersøgelse, og folk, der er på arbejdsmarkedet, slipper for at tage fri fra arbejde for at tage til læge. Digitale løsninger vil som en ekstra gevinst frigøre ressourcer til andre patienter, der har mere behov for konsultationer, hvor det kræver en fysisk undersøgelse.
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
De små syge- og sundhedshuse skal som udgangspunkt kun tilbyde undersøgelser og behandling af let, ambulant karakter, fx røntgen, MR-skanning, medicinsk kontrol, blodprøver o.l. De er derfor ikke i konkurrence med de store akut- og specialsygehuse, men er tværtimod et godt supplement. Et godt eksempel er Medicins Daghospital i Tønder. Kombinationen af centraliserede specialsygehuse og lokale tilbud på de mindre specialiserede syge- og sundhedshuse er vigtig. Den rehabiliterende fase af behandlingen foregår mindst lige så godt på et mindre specialiseret sygehus, tæt på familie og netværk. Mange forløb sker allerede i dag i et samarbejde med det lokale kommunale sundhedsvæsen.
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Til trods for mange gode tiltag er der desværre er stadig store forskelle i responstiderne i regionen. Jeg vil arbejde for tiltag, der udjævner forskellene i responstider i regionen. Det kan bl.a. betyde, at vi skal have flere ambulancer og akutbiler, og der skal skabes mere fleksible løsninger fx i forhold til, hvor disse paceres. Det samme gælder placeringen af lægehelikopteren. Men, det er ikke udelukkende ambulancernes responstid, der er afgørende for den akutte indsats i landområderne. De præhospitale behandlingsmuligheder er blevet udvidet på mange fronter i de senere år med bl.a. akutsygeplejersker i kommunerne, hjerteløbere og andre lokale akuthjælpere. Et andet eksempel er samarbejdet med det tyske akutberedskab i Sønderjylland, som også sikrer hurtig hjælp i yderområderne. Dette arbejde skal vi fortsætte.
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Psykiatri og somatik skal sidestilles, så patienter med psykiatriske diagnoser har de samme rettigheder som patienter med fysiske lidelser. Dette gælder i forhold til både udrednings- og behandlingsgaranti. For at få dette til at ske, bliver vi nødt til at opprioritere psykiatriområdet med bl.a. flere midler.
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Regionen har allerede samarbejdsaftaler med forskellige privathospitaler, og det er ikke dyrere af blive behandlet på et privathospital end på et offentligt sygehus. Priserne er fastsat ved udbud/forhandling. Hvis den offentlige ventetid overstiger de fastsatte frister for udvidet frit sygehusvalg, kan de private hospitaler med fordel bruges for at opnå kortere ventetid og hurtigere behandling for patienterne. En hurtig behandling kan nemlig reducere risikoen for forværring af sygdomme og desuden sikre unødvendig lidelse for patienten. Med en hurtig behandling kan man bl.a. få folk hurtigere tilbage i arbejde og dermed fastholde dem på arbejdsmarkedet.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Lige nu er ventetiderne på op til et halvt for udredning af børn og unge med psykiatriske problemer. Det kan betyde, at en vigtig behandlingsindsats bliver stærkt forsinket, hvilket kan medføre at, deres sygdom forværres markant, inden de får den nødvendige behandling. Manglende eller forsinket behandling kan give børnene større problemer senere i livet, og det kan vi ikke være bekendt. At have et barn med en ubehandlet psykiatrisk lidelse, vil ofte give udfordringer for resten af barnets familie, derfor er det vigtigt med en hurtig indsats, så hele familien trives og kan være en støtte for det syge barn. Derfor skal vi opprioritere børne- og ungdomspsykiatrien.
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Afdelinger kan være pressede af mange årsager, bl.a. dårlige arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Her vil løntillæg ikke være løsningen. Der kan dog forekomme ekstraordinære situationer, hvor løntillæg kan være nyttigt, fx som vi oplevede det i tiden med Covid 19. Vi skal generelt skabe arbejdsvilkår, som er attraktive i forhold til rekruttering og ikke mindst vilkår, som kan motivere medarbejdere i sundhedsvæsenet til at blive længere tid i deres stillinger. Der bruges mange ressourcer på at oplære nyt personale, og man mister kompetencer og erfaringer hver gang man mister en medarbejder. Vi skal generelt forsøge at rekruttere flere til sundhedsuddannelserne.
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Dokumentation er nødvendig for at sikre, at behandlinger udføres ensartet af alle involverede læger, sygeplejersker mm. Men, vi skal ikke dokumentere unødvendigt – tiden bruges bedre hos patienterne. Jeg vil være arbejde for at sikre, at dokumentation kan anvendes i hele ”behandlingskæden”, dvs. på tværs af regioner og ikke mindst på tværs af det kommunale, regionale og private sundhedsvæsen. Dette kan sikres med elektroniske patientjournalsystemer, som fungere samlet og kan udveksle data uanset om behandlingen foregår på sygehuset, i kommunen eller hos lægen. Dette vil nemt kunne reducere unødvendig gentagelse af dokumentation. Som en ekstra gevinst vil det samtidig kunne reduceres risikoen for fejl pga. dårlig kommunikation og dermed manglende koordinering.
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Familielægen er vigtig, fordi vores egen læge kender os og vores sygdomshistorik. Det skaber tryghed. Og det er vigtigt, at borgerne kan føle sig trygge, når de har brug for hjælp og behandling. Derfor skal vi gøre det attraktivt at nedsætte sig som praktiserende læge i alle områder. En fast læge giver bedre behandling af patienterne, fordi lægen kender patienten, og det viser sig, at både risiko for både dødelighed, akut indlæggelse og lægevagt-kontakter reduceres med helt op til 25 %, hvis man har en fast læge. På de regionsdrevene lægeklinikker er det ofte skiftende læger, der er tilknyttet, hvilket betyder, at patienterne ikke kan få en fast læge. Dog skal man også tage hensyn til de borgere, der foretrækker en hurtig tid frem for en fast læge. Det kan måske sikres ved etablering af offentlige lægeklinikker eller måske vil løsningen for mange være flere digitale tilbud som fx e- og videokonsultationer.
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Behandling af kræft skál prioriteres. Kræft skal diagnosticeres, så hurtigt som muligt og behandlingen skal opstartes hurtigt og effektivt. Dette er afgørende for behandlingsresultatet og dermed overlevelsesmulighederne. Når vi selv eller en af vores nærmeste rammes af kræft eller en anden alvorlig sygdom, skal vi være sikre på, at få den bedste behandling hurtigt og effektivt.
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Familielægen er vigtig, fordi vores egen læge kender os og vores sygdomshistorik. Det skaber tryghed. Derfor er det vigtigt, at alle borgere er tilknyttet en praktiserende læge, uanset hvor de bor. For at sikre dette, bliver vi også nødt til at tænke nye løsninger, som kan optimere tilbuddene, fx flere e- og videokonsultationer samt andre digitale løsninger. Disse løsninger vil ikke kun være en stor fordel for borgere i yderområderne men også for folk, der er på arbejde og har behov for en lægekonsultation.
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Marianne Quorp Kjærgaard uddyber:
Udeblivelser koster dyrt i spildte ressourcer som tomme undersøgelsesrum og personale tid. Årsagerne er mange og kan skyldes glemsel, praktiske barrierer som manglende transport eller digitale problemer, forsinkelser i forløb, og socialt udsattes særlige udfordringer. Løsninger på problemet kan omfatte sms-påmindelser, nemmere afbudsmuligheder (sms, app, selvbetjening), patientinddragelse og kortere ventetid. Ifølge en undersøgelse fra VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd), anbefales det generelt ikke at indføre gebyrer i det danske sygehusvæsen, da det kan ramme udsatte grupper hårdt og føre til, at de ikke møder op til behandling.