Stem på mig, fordi jeg har en klar plan for Ærø: Vi skal øge bosætningen, renovere folkeskolen, styrke pasningstilbud og ældrepleje samt investere i grøn transport. Overfartstiden på alle færger skal under 60 minutter, og vi skal undersøge hurtiggående passagerfart til og fra Fyn. Samtidig skal vi passe på vores havne og kulturarv, som er rammen om Ærøs særlige identitet. Jeg arbejder for et pesticidfrit Ærø for at beskytte natur og drikkevand. Boliger skal altid prioriteres før sommerhuse, så vi bevarer levende byer. Jeg ønsker Ø-kortet genindført, så både gæster og sommerhusejere gennem færgebilletter bidrager til vores helårssamfund. Ærø skal være et sted, hvor familier trygt kan bo, børn får en moderne folkeskole, og ældre plejes med værdighed. Hurtige grønne færger, byfornyelse og kultursteder skal styrke både hverdagen og fællesskabet. Med ansvarlig styring kan vi investere i fremtiden – og bevare det Ærø, vi elsker. Sæt X ved Mark Ambech - Det Konservative Folkeparti