Jeg er uddannet sygeplejerske og brænder for at gøre en forskel, der betyder noget i helt almindelige menneskers liv. Jeg ved, hvordan det ser ud i virkeligheden – og jeg vil bruge min erfaring til at sikre, at velfærden virker for borgerne. Så stem på mig, hvis du ønsker en lokalpolitiker med hjerte, faglighed og ønske om både at lytte og handle. MÆRKESAGER En værdig ældrepleje med høj faglighed, hvor der er fokus på både de ældres og de ansattes trivsel. Ældreplejen skal have plads til den enkelte, og man skal mødes med respekt, værdighed og selvbestemmelse. Alle børn har ret til en tryg og god skolegang. Skolen skal kunne rumme mange forskellige børn med forskellige behov. Derfor skal vi investere i flere voksne i klasserne, bedre efteruddannelse og ordentlige fysiske rammer. Borgernes skattekroner skal bruges fornuftigt. Vi skal nedbringe bureaukrati og administrativt bøvl. Samtidig skal vi styrke erhvervslivet med færre administrative byrder og effektiv sagsbehandling.