Er du enig med Martin Schepelern?

Del kandidaten

Martin Schepelern

Selvstændig

Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Mit navn er Martin Schepelern, jeg er 51 år og bor i København med min familie. Jeg har gennem de sidste 15 år arbejdet som psykoterapeut og var medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden fra 2018 til 2022. Jeg stiller op til Borgerrepræsentationen, fordi jeg brænder for et sundere, grønnere og mere sammenhængende København. Jeg kæmper for behandlingsgaranti ved mistrivsel – uanset alder, så ingen overlades til ventetid og tilfældigheder. For et stærkere samarbejde mellem kommune, psykiatri, praktiserende læger og hospitaler, så ingen falder mellem to stole. Og for flere solceller på byens tage, så København bliver grønnere og mere selvforsynende. Jeg tror på menneskelig omsorg, grøn handlekraft og sund fornuft – en by, der fungerer for mennesker.

Politisk karriere

2018-2022 · Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden

Tillidsposter

2022-nu · Videnskabsetisk komité D

2023-nu · Formand, samarbejdsudvalget for psykologhjælp · Region Hovedstaden

Erhvervskarriere

2010-nu · Psykoterapeut

1998-2010 · Film producer

Uddannelse

2006-2010 · Psykoterapeut · Psykoterapeutisk institut

1997-2000 · Film, Tv and new media · University of California, Los Angeles. UCLA

Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser

Martin Schepelern uddyber:

Jeg synes ærlig talt, at det er kammet over med at nedlægge parkeringspladser i Indre By. Byens butiksliv melder om faldende omsætning, og mange beboere og børnefamilier har fået sværere ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi skal selvfølgelig arbejde for en grøn og bæredygtig by, men det skal ske med fornuft, dialog og respekt for dem, der bor og arbejder her.

Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele

Martin Schepelern uddyber:

Det kan godt ramme socialt skævt, men priserne på elbiler – også de brugte – er nu så langt nede, at der ikke længere er mange gode undskyldninger for de fleste til ikke at skifte den gamle bil ud.

København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det

Der skal indføres en betalingsring rundt om København

Martin Schepelern uddyber:

Det skal ske i tæt samarbejde med de omkringliggende kommuner – ellers skubber vi bare problemet ud af København, uden at det løser hverken CO₂-udledning eller trængsel. Ideelt set bør vi have en national løsning for roadpricing, så vi får et retfærdigt og sammenhængende system, der både tager hensyn til miljø, mobilitet og lokale forskelle.

København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum

Martin Schepelern uddyber:

Jeg mener, vi har nået et mætningspunkt for, hvor mange parkeringspladser der kan nedlægges – det er simpelthen kammet over. Nu skal vi fokusere på at udnytte de pladser, der allerede findes, bedre – for eksempel ved at bruge tomme pladser om natten eller tænke i mere skråparkering. Men det må ikke ske på bekostning af cykelstierne. Vi skal finde løsninger, der både tilgodeser bilister, cyklister og bylivet.

Kollektiv trafik skal være gratis

Martin Schepelern uddyber:

Kollektiv trafik er ikke gratis at drive – tværtimod. Det ville koste milliarder, som jeg ikke kan se, hvor vi skulle finde. Folk transporterer sig forskelligt: nogle cykler, andre kører bil, og nogle tager offentlig transport. Vi skal sikre gode muligheder for alle – men med økonomisk ansvarlighed.

Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner

Martin Schepelern uddyber:

Hvis vi reelt havde 800 millioner kroner ekstra at bruge på børne- og skoleområdet, kan jeg komme i tanke om mange andre – og langt bedre – måder at bruge dem på. For eksempel renovering af skoletoiletter og bedre normeringer i institutioner og skoler – for bare at nævne de mest presserende behov.

Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant

Martin Schepelern uddyber:

Det er jo ikke fordi, almene boliger er særligt billige længere. Lige nu har vi brug for alle typer boliger, hvis dynamikken i boligmarkedet skal hænge sammen på den lange bane. Jeg tror desværre, det er urealistisk at forvente, at alle i fremtiden kan få en billig lejebolig i København. Sådan fungerer markedet ganske enkelt ikke. Men vi skal stadig arbejde for, at der findes blandede boligområder, hvor mennesker med forskellige indkomster kan bo side om side. Ellers risikerer vi et samfund, hvor det bliver et lotteri, hvem der har fået mulighed for at bo i byen, – og det gavner hverken fællesskabet eller København som levende by.

Projektet med Lynetteholmen skal skrottes

Martin Schepelern uddyber:

Der er allerede en ø, og det skal der også være, hvis vi skal sikre København mod stigende vandstande gennem klima- og kystsikring. Vi står desuden over for enorme mængder jord, som skal deponeres – både nu og i fremtiden – og det skal vi finde bæredygtige løsninger på. Men om det nødvendigvis skal ske i form af et nyt byområde med 50.000 boliger, er jeg mere skeptisk over for. Jeg tror, projektet vil ændre karakter i takt med, at behovene og klimahensynene bliver tydeligere.

Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker

Martin Schepelern uddyber:

Tiderne forandrer sig. Noget, vi før så som frihed og frisind, opleves i dag som noget, der begrænser eller generer andre.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Martin Schepelern uddyber:

Vi mangler ikke penge i København – tværtimod har vi omkring 18 milliarder kroner stående, som vi ikke må bruge. Problemet er ikke økonomien, men de begrænsninger, staten sætter for, hvor meget vi må bruge på service. Hvis noget skal ændres, skal det være det såkaldte serviceloft, så vi kan bruge vores egne midler på bedre velfærd til københavnerne.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Martin Schepelern uddyber:

Vi har allerede omkring 18 milliarder kroner stående i banken, som vi ikke får lov til at bruge. Derfor giver det ikke meget mening at tale om at sætte skatten yderligere ned. Det egentlige problem ligger i udligningssystemet – at vi betaler store beløb til fattigere kommuner og dermed mister handlefrihed. Det er en kompleks og politisk hvepserede, men hvis vi vil sikre bedre service og investeringer lokalt, må vi turde tage den debat.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Martin Schepelern uddyber:

Min egen erfaring som folkevalgt er, at det økonomisk set er et utaknemmeligt hverv. Det kræver rigtig meget tid – ofte på skæve tidspunkter af døgnet. Hvis man samtidig skal passe et fuldtidsjob, brænder man lyset i begge ender og risikerer at brænde ud. Vi kan ikke alle være duracell-kaniner, og i sidste ende går det ud over kvaliteten af det politiske arbejde. Derfor bør vi tale mere åbent om de vilkår, som folkevalgte arbejder under – hvis vi vil have et bredt og repræsentativt demokrati.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Martin Schepelern uddyber:

Vi skal kunne rumme elever, der ikke trives i den almindelige skole, men det må ikke blive et enten-eller i forhold til det store flertal af elever. Det handler om at finde løsninger, der virker for de børn, som har særlige udfordringer – men også for klassekammeraterne og lærerne. Vi skal skabe en skole, hvor alle kan trives og lære, uden at nogen bliver tabt på gulvet.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Martin Schepelern uddyber:

Normeringerne er ikke gode nok. Det skaber stress hos medarbejderne, og i sidste ende går det ud over børnene. Vi skal sikre tid og overskud til nærvær, så kvaliteten og trivslen styrkes – både for medarbejdere og børn.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Martin Schepelern uddyber:

Jeg har selv en datter i 2.klasse og synes at niveauet ligger nogenlunde hvor det skal.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Martin Schepelern uddyber:

Velfærdsteknologi kan faktisk give mere tid til menneskelig kontakt. Derfor skal vi ikke være for skeptiske – så længe balancen bevares, og målet ikke bliver at erstatte mennesker med maskiner. Teknologien skal bruges klogt og med omtanke, så den frigør tid til omsorg, nærvær og kvalitet i mødet mellem mennesker.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Martin Schepelern uddyber:

Jeg har svært ved at se, hvordan der skal være plads i budgetterne til at skabe overskud på driften af plejehjem – ærligt talt. Plejehjem er en kommunal kerneopgave, og her bør fokus være på kvalitet og omsorg for beboerne, ikke på at drive overskud.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Martin Schepelern uddyber:

Det skal og må være et spørgsmål om både og – ikke enten eller. Genoptræning og forebyggelse hænger tæt sammen og bør ses som to sider af samme sag. En stærk indsats her sparer både menneskelig og økonomisk smerte på sigt.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Martin Schepelern uddyber:

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Martin Schepelern uddyber:

I fremtiden får vi brug for al den plads, vi kan skabe. Vi kan ikke både imødekomme det stigende behov for boliger og samtidig bevare alle områder som naturparker. Der skal findes en realistisk balance mellem byudvikling og naturbeskyttelse – ellers risikerer vi at stå uden plads til de mennesker, der har brug for et hjem.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Martin Schepelern uddyber:

Det skal være langt nemmere og billigere at opsætte solceller på Københavns tage. Den grønne omstilling kræver mere strøm — og den skal komme fra flere decentrale kilder. Etageejendomme og offentlige bygninger skal kunne producere deres egen strøm og sende overskuddet videre på elnettet. Det er sund fornuft og grønt ansvar.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Martin Schepelern uddyber:

Ja. Ved at have fokus på omkostningerne ved et højt CO₂-aftryk kan vi få byggebranchen til at tænke nyt og mere bæredygtigt. Det vil skabe innovation, bedre materialevalg og løsninger, der holder længere – både økonomisk og klimamæssigt.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Martin Schepelern uddyber:

København står ikke i en situation, hvor vi mangler vækst – måske tværtimod. Udfordringen er snarere at sikre balance, bæredygtighed og livskvalitet i en by, der allerede vokser hurtigt. Vi skal fokusere på at skabe bedre rammer, ikke blot flere kvadratmeter og vækst.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Martin Schepelern uddyber:

Vi har kun den plads, vi har, i København. Hvis man vil have storslåede naturoplevelser, synes jeg, det er helt i orden at tage toget nordpå i 25 minutter. I byen skriger vi efter boliger og idrætsfaciliteter, og det vil jeg personligt prioritere, uden at vi begynder at bebygges vores parker og grønne områder. Men vi må også erkende, at vi ikke kan få alt på én gang.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Martin Schepelern uddyber:

Jeg mener ikke, at kommunen skal drive udenrigspolitik – det er regeringens ansvar. Der er rigeligt med uretfærdigheder i verden, og hvis vi begynder at tage stilling til dem lokalt, mister vi fokus på de opgaver, vi faktisk er sat i verden for at løse. Kommunen skal tage sig af borgerne, ikke føre udenrigspolitik.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Martin Schepelern uddyber:

I det samlede regnskab er det ikke dér det store forbrug ligger. Og jeg ser nødigt at vi udvikler os til at se på kunst og kultur som noget der skal måles i en monetær værdi. Det er for fattigt.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.