Er du enig med Martin Thor Pedersen?

Del kandidaten

Martin Thor Pedersen

It sikkerhed

Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op for et sundhedsvæsen, der virker der, hvor vi bor. Som håndværker ved jeg, at kvalitet starter med planlægning; som borger med sclerose i 25 år ved jeg, hvad god behandling kræver i hverdagen. Derfor vil jeg indføre stærke kronikerpakker med én indgang, faste kontaktpersoner, koordinerede kontroller og rehabilitering tæt på hjemmet. Vi skærer dokumentationsspild væk og samler it, så tiden går til patienter – ikke til klik. Akutberedskabet i yderområderne styrkes med flere enheder tæt på borgerne, og lægedækningen sikres med bedre vilkår og regionsklinikker, når markedet svigter. Psykiatrien løftes med flere senge, stærke ambulante team og trygge overgange mellem kommune, PPR og region. Når vi bygger og renoverer hospitaler, tænker vi drift og grøn omstilling ind fra start. Forskning og ansvarlig AI skal drive forbedringer – bl.a. en medicinerings-avatar i patientappen, der tjekker interaktioner, advarer om fejl og hjælper med korrekt medicin.

Politisk karriere

2019-nu · Kommunikationssekretær

2019-nu · Politisk næstformand

2015-2023 · Bestyrelsesmedlem

Tillidsposter

2021-nu · Arbejdsmiljørepræsentant · Region Hovedstaden

Menighedsrådsmedlem · Matr.nr. 1 u og 1 v Espergærde By, Egebæksvang sogn

2019-2020 · Tillidsrepræsentant · Region Hovedstaden

Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg synes ikke, det er i orden, at der er stor forskel på responstiden mellem by og land. Borgernes tryghed og chancen for at overleve må ikke afhænge af postnummer. Jeg anerkender, at det er sværere at dække tyndt befolkede områder, men det kræver netop politisk vilje til at finde løsninger: flere akutfunktioner tæt på borgerne, bedre koordinering og udnyttelse af teknologi som droner med hjertestartere. Mit mål er, at alle borgere i regionen – uanset hvor de bor – kan stole på hurtig hjælp, når det virkelig gælder.

Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg kan ikke støtte et gebyr på 100 kr. hos egen læge. Brugerbetaling rammer skævt: Nogle vil udskyde eller droppe besøg, og så bliver problemer dyrere at behandle senere i akutmodtagelser og på hospitaler. Det er hverken socialt retfærdigt eller sundhedsøkonomisk klogt. Vi skal i stedet finansiere sundhed via fælles skat og frigøre kapacitet med bedre triagering, flere medarbejdere i almen praksis, udnyttelse af digitale konsultationer, samt målrettet forebyggelse. Adgangen til egen læge skal være enkel og gratis – ikke afhængig af pengepung.

En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg er positiv over for flere video- og telefonkonsultationer, når det giver medicinsk mening og sparer tid for både patienter og læger. Det bør bruges til fornyelse af recepter, opfølgninger og ukomplicerede problemstillinger. Men det må aldrig erstatte fysisk undersøgelse, hvor der er røde flag, komplekse symptomer eller sårbare patienter. Vi skal have klar triage, mulighed for hurtig ombooking til fremmøde, og støtte til dem, der ikke er digitale. Målet er bedre adgang og kortere ventetid – uden at gå på kompromis med kvalitet og tryghed.

Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg vil holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse. Nærhed skaber tryghed, forebygger indlæggelser og gør det nemmere at få hjælp i tide—særligt i yderområder. Specialisering på hospitalerne er vigtig, men den må ikke ske på bekostning af borgernes adgang. Løsningen er både-og: stærke specialer på de store hospitaler, mens sundhedshusene leverer almen medicin, kontroller, prøvetagning, psykiatrisk og kommunal indsats tæt på hverdagen. Vi skal understøtte dem med telemedicin, mobile klinikker og faste udefunktioner fra hospitalerne, så ekspertisen kommer ud til borgerne i stedet for omvendt.

Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg vil opprioritere akutberedskabet i yderområderne – og vi er allerede i gang. Vi har placeret akutbiler i Nordsjælland med faste baser i Helsinge/Græsted og Skibby, så hjælpen kommer hurtigere frem i landområderne. I Dragør er akutbilen nu fast forankret og kører dagligt ud til borgerne, og på Bornholm er der regional akutbil tæt på øens borgere. Samtidig har vi indført et tværregionalt IT-overblik over ambulancer, så nærmeste enhed kan disponeres på tværs af regionsgrænser. Det giver kortere responstider, højere overlevelse og mere tryghed – uanset postnummer.

Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg støtter, at vi prioriterer kapacitet dér, hvor flest rejser – men ikke som blind nedskæring af tynde linjer. Offentlig transport er også en livline i landområderne. Løsningen er datadrevet differentiering: flere afgange i myldretiden på de travle linjer, og smartere betjening på de tynde – fx nærbus, flextrafik og bestillingskørsel koblet til tog og hovedlinjer. Så udnytter vi ressourcerne bedre, reducerer ventetider dér, hvor presset er størst, og sikrer samtidig, at skoleelever, ældre og pendlere uden bil ikke efterlades uden et reelt tilbud.

Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg vil prioritere flere penge til psykiatrien – også selv om det kræver svære omprioriteringer. Alt for mange venter for længe på udredning og behandling, og konsekvensen er forværring, indlæggelser og tabt skole- og arbejdsliv. Midlerne skal gå til flere senge og ambulante forløb, 24/7 akutte team, bedre overgang mellem kommune, PPR og region, samt flere tilbud tæt på hverdagen: familie-, gruppe- og opsøgende behandling. Samtidig skal vi fastholde og rekruttere personale med ordentlige vilkår. Jeg vil skærme de mest akutte somatikområder, men psykiatrien skal løftes nu – menneskeligt og samfundsøkonomisk giver det mest mening.

Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg mener ikke, at regionerne bør nedlægges. Sundhedsvæsenet står i forvejen under stort pres, og det vil skabe mere kaos end løsninger at splitte ansvaret mellem kommuner og stat. Hospitaler, psykiatri og den specialiserede behandling kræver en koordination og et overblik, som hverken en enkelt kommune eller staten langt væk kan levere alene. Regionerne har udfordringer, men de har også styrken i at samle kompetencer, planlægge på tværs og sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Hvis vi nedlagde regionerne, risikerer vi mere bureaukrati, dårligere sammenhæng og større ulighed i sundhed. Jeg vil hellere arbejde for at udvikle regionerne, skabe mere gennemsigtighed og tættere samarbejde med kommunerne, så borgerne oplever et sundhedsvæsen, der hænger sammen og leverer tryghed tæt på.

Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg mener ikke, at løsningen på lange ventetider er at gøre os afhængige af private hospitaler. Det kan give hurtig aflastning i akutte situationer, og den mulighed skal vi selvfølgelig bruge, når det er nødvendigt. Men på længere sigt er det både dyrere og svækker vores eget sundhedsvæsen, hvis for mange behandlinger flyttes ud af de offentlige rammer. Jeg vil hellere styrke kapaciteten på de offentlige hospitaler, sikre bedre planlægning og fastholde personale med gode arbejdsvilkår. Private hospitaler kan være et supplement, men de må aldrig blive hovedvejen til at nedbringe ventetider – det skal ske gennem et stærkt offentligt sundhedsvæsen.

Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg vil ikke acceptere, at vi sætter mennesker med udbredte sygdomme op imod dem med sjældne sygdomme. Selvfølgelig skal vi sikre høj kapacitet på de mest udbredte sygdomme som kræft, hjerte-kar og psykiske lidelser, fordi de rammer mange og presser sundhedsvæsenet. Men vi har også et ansvar for de få, der lever med sjældne og ofte meget alvorlige sygdomme, hvor behandlingen kan være dyr. Jeg mener, at et solidarisk sundhedsvæsen skal kunne rumme begge dele. Derfor skal vi samarbejde på tværs af regioner og nationalt for at sikre adgang til specialiserede behandlinger, samtidig med at vi styrker indsatsen for de sygdomme, der rammer flest.

Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg vil tilføre flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, også selv om det kræver sværere prioriteringer. Alt for mange børn venter for længe på udredning og behandling, og det koster både trivsel, skolegang og familieliv. Pengene skal gå til flere senge og ambulante forløb, stærkere tværfaglige team, bedre overgang mellem kommune, PPR og region samt mere familie- og gruppebehandling tæt på hverdagen. Samtidig skal vi fastholde og rekruttere medarbejdere med ordentlige vilkår. Tidlig, hurtig og sammenhængende hjælp betaler sig – menneskeligt og økonomisk – og den indsats skal vi prioritere nu.

Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Når vi mangler sygeplejersker og speciallæger, går det direkte ud over patienterne, og derfor skal vi turde bruge løn som et aktivt redskab. Jeg anerkender, at det kan skabe forskelle mellem afdelinger, men ulighed i løn er mindre alvorligt end ulighed i sundhed. Tillæg skal dog altid kombineres med bedre arbejdsmiljø, ordentlige rammer og faglig udvikling – ellers risikerer vi kun at købe kortsigtede løsninger. Mit mål er stabile afdelinger, hvor personalet både har lyst til at komme og til at blive.

Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg vil skære dokumentationskrav og bureaukrati ned, så tiden bruges på patienter – ikke på skemaer. Vi skal fjerne dobbeltregistrering, samle it-systemer og indføre “én gang – ét sted”-journalføring. Standardiserede skabeloner og automatisk indlæsning af labs, medicin og målinger skal erstatte manuelle klik. Tale-til-tekst og bedre integration mellem hospital, praksis og kommune skal være standard. Vi skal rydde op i “nice to have”-indikatorer og gå over til tillidsbaseret stikprøvekontrol med få, kliniknære kvalitetsmål. En tværfaglig afbureaukratiseringsgruppe med frontpersonale skal følge op og levere hurtige

Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Alle borgere har ret til adgang til en egen læge tæt på, og når private praksisser ikke kan dække behovet, må regionen tage ansvar. Jeg ved godt, at det kan opleves som konkurrence med de privatpraktiserende læger, men patienternes behov må veje tungere. Regionsklinikker kan være et nødvendigt supplement, indtil der igen er læger, som ønsker at overtage praksis. Samtidig skal vi sikre attraktive rammer for nye læger, så de får lyst til at slå sig ned i hele regionen – også i de områder, der i dag er sværest at dække

Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Kræftbehandlingen skal naturligvis have høj prioritet, men jeg ser en risiko for, at andre alvorlige sygdomme presses i baggrunden. Patienter med hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser eller kroniske sygdomme har også behov for hurtig og kvalificeret behandling. Vi må sikre en bedre balance, hvor kræftområdet fortsat styrkes, men uden at skabe et A- og B-hold blandt patienterne. Det kræver både flere ressourcer og en mere fleksibel organisering af sundhedsvæsenet. Mit mål er et system, hvor alle patienter oplever, at deres sygdom tages alvorligt – ikke kun dem, der rammes af kræft.

Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg mener, at regionen skal sikre god almen lægedækning i hele området – også selvom det koster. Adgangen til egen læge er en grundlæggende rettighed, og det må ikke være et lotteri, hvor man bor. Udfordringen er særlig stor i yderområderne, hvor rekruttering er svær, og her skal vi tænke nyt: bedre arbejdsvilkår, attraktive rammer for praktiserende læger og stærkere samarbejde med kommunerne. Jeg ser også digitale løsninger som en del af svaret, men de kan aldrig erstatte den fysiske tilstedeværelse. Som regionsrådskandidat vil jeg arbejde for, at alle borgere oplever tryghed i, at der er en læge tæt på dem.

Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg vil arbejde for, at regionen sætter mere kraft bag den grønne omstilling. Det betyder investeringer i solceller og andre former for vedvarende energi, mere cirkulær genanvendelse og en stærkere beskyttelse af naturen. Særligt når vi renoverer hospitaler og andre regionale bygninger, skal vi tænke klima ind fra start – både i materialer, energiforbrug og affaldshåndtering. Regionen kan gå foran og vise, at store offentlige organisationer kan drive udviklingen. Med ambitiøse valg kan vi skabe grøn vækst, nye muligheder og en bæredygtig fremtid for kommende generationer.

Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.

Martin Thor Pedersen uddyber:

Jeg forstår frustrationen over udeblivelser, men et automatisk gebyr er for groft. Det kan ramme socialt skævt og især patienter med psykiske lidelser, kognitive vanskeligheder eller ustabil økonomi. Jeg vil hellere indføre en “fair no-show-model”: tydelige SMS-/app-påmindelser, nem afmelding helt frem til kort før tiden, én advarsel ved første udeblivelse og derefter et gebyr kun ved gentagne udeblivelser – med klare undtagelser (akut sygdom, transportsvigt m.m.). Samtidig skal vi tilbyde ombooking med høj prioritet. Målet er færre udeblivelser, ikke at opkræve bøder.