Jeg ønsker erfaring med kommunalpolitik i den politiske drift af kommunen. Jeg er glad for at bo i Nyborg Kommune fremfor Herlev/Gladsaxe, som jeg boede i indtil for 14 år siden. Det kommer også til udtryk i min holdning til bosætning i kommunen. Jeg er ikke bange for at sige min mening til en sag, selvom den ikke er den politiske korrekte. Men jeg er også imødekommende over for andre holdninger end min egen. Jeg ønsker også, at vi belyser sagen fra flere sider. Derfor får man ikke et byrådsmedlem i mig, som tager en beslutning fra den ene sekund til det andet. Vi skal have tempoet ned, så politikkerne kan sætte sig ind i sagerne og tage ansvar for, hvad de stemmer for eller imod.