Jeg stiller op for hverdagen. For gode børneliv, værdige seniorliv, stærke fællesskaber og en grøn by, der vokser klogt. Jeg vil have trygge skoleveje, gode daginstitutioner og skoler, hvor børn kan lære og trives. Jeg vil passe på de grønne åndehuller, så vi har natur tæt på, hvor vi bor. Jeg vil sikre, at velfærden har kvalitet, og at de ansatte får tid og rammer til at gøre deres arbejde godt. Jeg lytter, tager ansvar og handler. Med 16 års erfaring som socialrådgiver for børn, unge og familier i svære situationer ved jeg, at forandring kræver, at man lytter – og så gør noget. Jeg tror på, at Aarhus skal være verdens største landsby, hvor vi ser hinanden i øjnene, og hvor de små lokalsamfund bliver hørt, når vi planlægger byudvikling. Nye ideer og faglighed skal ind i byrådet, så vi bygger en by, hvor alle kan trives og være en del af fællesskabet. Jeg vil være en stemme, der lytter til hverdagen, og som tør tage de svære beslutninger, når det kræves.