Man skal stemme på mig, hvis man ønsker en politiker i byrådet, der ser både mennesker og systemer - og kan få det til at hænge sammen. Jeg brænder for en folkeskole, hvor alle børn kan trives, for en kommune der tænker klima og trafik intelligent, og for at vi holder fast i velfærden, så ingen falder igennem. Jeg er nørden, der elsker data og gennemsigtighed, men også mor til tre, der ved hvor vigtigt det er, at hverdagen fungerer. Jeg lover ikke mirakler - men at lytte, stille de rigtige spørgsmål og kæmpe for fornuftige løsninger.