Er du enig med Merete Due Paarup?

Del kandidaten

Merete Due Paarup

Selvstændig/designer/kommunikation

Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg tror på, at Kolding kan mere – hvis vi træffer kloge beslutninger, der holder for både os og de næste generationer. Vi skal ikke sende regningen videre – hverken økonomisk, socialt eller klimamæssigt. ð Børn, skole og omsorg Børn skal mødes af nærvær og tryghed. Skolerne skal have ro, og ældreplejen tid til omsorg. Når vi investerer tidligt og rigtigt, betaler det sig – for mennesker, fællesskab og økonomi. ð± Grøn byudvikling og mobilitet Kolding skal vokse med omtanke: vi fortættes, beskytter naturen og gør det lettere at cykle, gå og tage bussen. Hver investering skal give mening nu og om 20 år – lavt CO₂-aftryk, gode byrum og plads til nye idéer. ð Demokrati, åbenhed og ansvarlig økonomi Vi skal beslutte med borgerne – ikke for dem. Tidlig inddragelse, borgerpaneler på lodtrækning, deltagerbudgetter i bydelene og et klart “Du sagde – vi gjorde”. Færre lukkede rum, mere gennemsigtighed i tal og resultater. Jeg tror vi kan meget mere SAMMEN.

Politisk karriere

2019-nu · Byrådsmedlem · Kolding Kommune

2014-nu · Kulturudvalget

2016-nu · Økonomiudvalg

2014-nu · Børne- og Uddannelsesudvalget

Tillidsposter

2013-nu · Bestyrelse · Geografisk Have

2017-nu · Bestyrelse · Kolding Gymnasium

Kolding Kommune gav 33,5 millioner kroner til første del af udvidelsen af Kolding Stadion og skal også give et stort millionbeløb til næste etape af udvidelsen.

Merete Due Paarup uddyber:

Stadion er her – nu skal vi få mest muligt ud af det Kolding Stadion er ikke vokset i vores baghave, og vi deler mange borgeres bekymring over trafik, støj og parkering. Når kommunen investerer så store beløb, er det vigtigt, at projektet bliver en gevinst for hele Kolding – ikke en belastning for nærområdet. Nu hvor stadionudvidelsen er en realitet, skal vi sikre mest mulig synergi: mellem sport og erhvervsliv, mellem stadion og bymidten – og mellem elite og bredde. Anlægget skal bruges langt mere end til 90 minutters fodbold. Det skal skabe liv, samarbejde og aktivitet hele ugen. Vi vil derfor arbejde for, at investeringerne i stadion også kommer fællesskabet, bylivet og breddesporten til gavn. Det handler om at få mest mulig Kolding ud af hver krone.

Kolding Kommune skal lukke små folkeskoler med mindre end 100 elever.

Merete Due Paarup uddyber:

Radikale vil gerne have en mangfoldighed af skoler - både store og små. Små skoler skal bevares, hvis faglighed, trivsel og økonomi er i orden - og der er stor opbakning af lokalområdet. Skoler er også vigtige for tilflytning til vores lokalområder og derfor er det vigtigt, at vi ser på det i en helhed med udvikling i lokalområderne. Småt er ikke altid godt – men mange børn trives i overskuelige, trygge miljøer. Vi ønsker ikke fx automatisk lukkelinje ved 100 elever. Bevar små skoler, hvor faglighed, trivsel og økonomi er i orden. Styrk dem via distriktsskole/fælles ledelse, delte faglærere og fleksible løsninger. Lukning skal ikke bare baseres på et tal.

Hjemmehjælpsmodtagere skal have frisklavet mad leveret hver dag, som foreslået af Ældrerådet i Kolding.

Merete Due Paarup uddyber:

Frisklavet mad – når det kan lade sig gøre i praksis Vi deler Ældrerådets ønske om frisklavet mad til hjemmehjælpsmodtagere. Maden betyder meget – for livskvalitet, sundhed og fællesskab. Men det skal kunne lade sig gøre i praksis og uden at blive markant dyrere. Derfor foreslår vi, at vi starter med løsninger, hvor der kan leveres frisklavet mad flere gange om ugen – og gerne kombineres med lokale fællesspisninger på dagcentre eller i boligområder. På den måde kan vi skabe både nærvær, frisk mad og fællesskab – uden at sprænge budgettet. Det handler om at bruge pengene klogt, så flest muligt får gavn af dem.

Koldings middelalder-midtby skal spærres af for gennemkørende bilister, som i stedet må benytte ringvejene rundt om byen for at komme frem til deres mål.

Merete Due Paarup uddyber:

En levende midtby kræver modige valg Vi bakker op om, at gennemkørende trafik flere steder skal ledes uden om midtbyen. Det handler ikke om at gøre det svært at komme til byen – men om at gøre det rart at opholde sig i den. Koldings middelalderby er unik, men i dag fungerer mange af gaderne som smutveje i stedet for som byrum. Hvis vi skal have mere liv, handel, caféer og kultur i centrum, skal biler, cykler og fodgængere have bedre balance – og det kræver færre gennemkørende biler. Vi skal dog sikre, at beboere, erhverv og handicappede fortsat har god adgang, og at omlægningen sker i dialog med dem, der bruger byen hver dag. Samtidig skal parkeringsmulighederne tæt på centrum forbedres, og vi skal skabe tydelig skiltning og gode alternativer. Kort sagt: Mindre trafikstøj – mere byliv. Det er sådan, vi gør Kolding midtby attraktiv og fremtidssikret.

Kolding skal have en ny køreplan for bybusserne, så de kører i lige linjer med høj frekvens. Nogle får længere til bussen, men flere vil springe på, fordi man aldrig kommer til at vente ret længe på næste afgang.

Merete Due Paarup uddyber:

En enklere og grønnere bytrafik Vi bakker op om en mere enkel og effektiv køreplan for bybusserne i Kolding. Det giver mening at tænke i lige linjer og høj frekvens – for når bussen kører oftere og mere forudsigeligt, vælger flere at tage den. Men vi skal samtidig huske dem, der bor længere væk fra de nye hovedruter. Her skal vi tænke i fleksible løsninger – fx mindre el-minibusser, delebiler eller cykelvenlige forbindelser til de store linjer. Kort sagt: færre tomme busser, bedre sammenhæng og et grønnere transportsystem, der faktisk passer til, hvordan folk bevæger sig i dag.

Kolding Kommune skal holde fast i planen om at etablere havnebydelen Marina City i fuld skala med cirka 350 boliger.

Merete Due Paarup uddyber:

Vi skal tænke langsigtet – ikke bygge for enhver pris Kolding skal udvikle sig – men klogt. Marina City rummer spændende muligheder, men vi skal sikre, at udviklingen sker i takt med natur, klima og økonomi. Derfor mener vi, at kommunen ikke blindt skal holde fast i planen om at bygge hele Marina City i fuld skala. Vi bør tage det i etaper, følge udviklingen i boligmarkedet og sikre, at projektet skaber værdi for hele byen – ikke kun for de få. Men vi mangler boliger i den høje ende (det giver skattekroner) og kan vi kombinere det med havnnært miljø, blandede boliger og rekreative områder - så er det kæmpe ja! Samtidig skal vi være ærlige om klimaudfordringerne ved at bygge på lavtliggende havnearealer. Havn og fjord er en del af Koldings identitet – men de skal bruges med omtanke. Vi vil gerne udvikling – men på en måde, hvor byliv, natur og klima hænger sammen.

Mere af erhvervshavnen skal inddrages til byudvikling med boliger og rekreative områder.

Merete Due Paarup uddyber:

Vi drømmer om at inderhavnen summer af liv. sejlbåde, slentreture på promenader langs kaj og kanaler, grønne områder, kultur og blandede boliger - og tæt sammenhæng mellem bymidte og vand - med inspiration fra Kolding Kan Mere. Vi vil en Klimabroen binder by og havn sammen, skaber sikre gang/cykelforbindelser og virker som blå-grøn klimaløsning. Det styrker bylivet og skattegrundlaget. Udfasning Vi laver en faseopdelt plan: stop for nye lange aftaler til tung/sort havn, flyt miljøtunge funktioner og bevar/udvikl maritime og kreative erhverv i kanten af området. Omdannelsen vil skabe nye jobs (det viser alle erfaringer) og samlet set give flere og mere bynære arbejdspladser. Med en langsigtet masterplan, Klimabroen som rygrad, miljøoprydning før byggeri og blandede (også betalbare) boliger får vi både mere by og grønnere havn – uden at svigte erhvervslivet og kommunens fremtidige indt

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Merete Due Paarup uddyber:

ð¬ Velfærd først – skat kun som sidste værktøj Kolding har allerede en højere kommuneskat end fx Vejle. Det betyder lavere rådighedsbeløb for familier, sværere vilkår for at tiltrække nye borgere og virksomheder – og risiko for, at vækst og arbejdspladser søger mod nabokommunerne. Derfor er vores linje: Ja til bedre service – men ikke ved automatisk at hæve skatten. Vi starter med at prioritere skarpere, fjerne bureaukrati, styrke samarbejdet med erhvervslivet og få flere i job, så skattegrundlaget vokser. Kun hvis det er nødvendigt og dokumenteret, at det giver reel forskel i hverdagen – fx flere voksne i dagtilbud eller bedre ældrepleje – kan en skatteforhøjelse komme på tale, og da med tydeligt mandat og klar stopklods. Kort sagt: Vi vil levere bedre velfærd – men holde Kolding attraktiv at bo og drive virksomhed i.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Merete Due Paarup uddyber:

ð¬ Velfærd først – skat kun som sidste værktøj - vi vil hellere investere i velfærd og sættes skatten ned. Kolding har allerede en højere kommuneskat end fx Vejle. Det betyder lavere rådighedsbeløb for familier, sværere vilkår for at tiltrække nye borgere og virksomheder – og risiko for, at vækst og arbejdspladser søger mod nabokommunerne. Derfor er vores linje: Ja til bedre service – men ikke ved automatisk at hæve skatten. Vi starter med at prioritere skarpere, fjerne bureaukrati, styrke samarbejdet med erhvervslivet og få flere i job, så skattegrundlaget vokser. Kun hvis det er nødvendigt og dokumenteret, at det giver reel forskel i hverdagen – fx flere voksne i dagtilbud eller bedre ældrepleje – kan en skatteforhøjelse komme på tale, og da med tydeligt mandat og klar stopklods. Kort sagt: Vi vil levere bedre velfærd – men holde Kolding attraktiv at bo og drive virksomhed i.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Merete Due Paarup uddyber:

ð³️ Rimeligt vederlag – så flere kan være med Ja, det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/udvalg – ikke for at gøre politik til en levevej, men for at åbne døren for helt almindelige lønmodtagere, småbørnsforældre og selvstændige. Arbejdet og ansvaret er stort; det skal afspejles fair og gennemsigtigt. Vi foreslår: • Rimeligt vederlag + tabt arbejdsfortjeneste, barsel og børnepasningsrefusion. • Mødetider, der kan forenes med job/familie og mulighed for digitale møder. • Mindre bureaukrati og færre unødige møder – tid betalt = tid brugt på kerneopgaven. • Åbenhed og loft over bi-vederlag fra kommunale selskaber; stop dobbeltvederlag. • Uddannelse og sekretariatsbistand, så nye stemmer hurtigt kan spille ind. Kort sagt: Fair rammer – ikke høj løn. Det giver bredere repræsentation og bedre beslutninger for Kolding.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Merete Due Paarup uddyber:

ð Hjælp de mest udfordrede – uden at svigte resten Skolen skal løfte de børn, der har størst behov. Men et nulsumssyn, hvor støtte til få sker på bekostning af mange, er hverken fair eller klogt. Vi går efter både og: • Tidlig, målrettet indsats i 0.–2. klasse og ved tydelige tegn på mistrivsel. • Flere voksne i klassen (to-lærer/medpædagog) frem for at flytte eleverne ud. • Stærke special- og ressourcecentre med hurtig PPR-indsats – og tæt samarbejde med almen. • Fleksible forløb: perioder i mindre grupper/specialtilbud, men med bro tilbage til klassen. • Ro og struktur i alle klasser: klasseledelse, læse-/taleløft, forberedelsestid. • Fordelingsnøgle efter behov: ekstra midler til skoler med flest udfordrede elever. Kort sagt: Mest til dem med størst behov – og flere voksne til gavn for alle. Så løfter vi både de sårbare børn og hele klassen.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Merete Due Paarup uddyber:

ð¶ Flere voksne – mere tid, ro og nærvær Ja, der er for få ansatte i forhold til antallet af børn. Det mærkes hver dag i mange daginstitutioner. For os handler det ikke kun om normeringer på papiret, men om virkelighedsnormeringer – hvor mange voksne der faktisk er sammen med børnene i løbet af dagen. Når der mangler hænder, går det ud over både trivsel, tryghed og udvikling. Derfor vil vi: • Sikre flere pædagoger og medhjælpere i hverdagen – ikke bare i budgettet. • Styrke uddannelse, rekruttering og fastholdelse – bl.a. gennem bedre arbejdsmiljø og ledelse. • Give institutionerne mere frihed til at bruge ressourcerne, hvor de gør størst forskel. • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at tiltrække nye medarbejdere og studerende. • Sikre tid til forberedelse og forældresamarbejde, så kvaliteten hænger sammen. Kort sagt: Flere voksne tæt på børnene giver bedre start på livet – og det skal være Koldings vigtigste investering.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Merete Due Paarup uddyber:

Ja til mindre klasser – dér hvor effekten er størst Mindre klasser kan give mere ro, nærvær og læring. Men et blanketkrav om færre elever i alle klasser – finansieret ved at skære andre velfærdsområder – er ikke ansvarligt. Vi vil bruge pengene, hvor de gør størst forskel: • Målrettet nedlukning af klassestørrelser i 0.–2. klasse, i klasser med mange sårbare børn og på skoler med høj fravær/uforløst fagligt potentiale. • Flere voksne i klassen (to-lærerordning/medpædagog), så vi får effekt uden at sprænge skemaer og lokaler. • Fleksible loft: fx sigtelinje 0.–2. kl. ≤22 elever, 3.–6. kl. ≤24 – med ledelsesrum, så skoler kan løse puslespillet lokalt. • Trivsel først: tidlig indsats, læseindsats og ro i timerne – ellers flytter klassestørrelse for lidt. • Lærerkrisen: uddanne/tiltrække flere lærere og fastholde dem; mindre bureaukrati og mere undervisningstid. Kort sagt: Færre elever dér, hvor det virker – og flere voksne i alle klasser. Det giver mest læring for pengene.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Merete Due Paarup uddyber:

ð¤ Teknologi må aldrig erstatte mennesker – kun hjælpe dem Ja, vi skal have flere varme hænder tæt på de ældre. Relationer, tryghed og nærvær kan ikke digitaliseres. Men vi skal ikke stille varme hænder op imod velfærdsteknologi – vi skal bruge teknologien klogt, så den frigør tid til omsorg. Vi vil: • Ansætte og fastholde flere medarbejdere, så de ældre møder de samme ansigter i hverdagen. • Brug teknologien der, hvor den giver mening – fx til planlægning, løft og dokumentation – så medarbejderne får mere tid til mennesker. • Give medarbejderne indflydelse på, hvilke løsninger der virker i praksis. • Sikre ordentlig introduktion og uddannelse, så teknologien bliver en hjælp – ikke en byrde. Kort sagt: Mennesker først, teknologi som støtte. Velfærd skabes af hænder, hjerter – og klog brug af hjælpemidler.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Merete Due Paarup uddyber:

Valgfrihed ja – men kvalitet først Mere konkurrence kan løfte servicen, hvis spillereglerne er rigtige. Vi ønsker valgfrihed for borgerne – kommunal, privat eller socialøkonomisk leverandør – men alle skal levere samme høje kvalitet og have samme krav og gennemsigtighed. Vores linje: • Kvalitetskrav og tilsyn: fælles standarder, faste bruger- og pårørendemålinger. • Ingen kirsebærplukning: samme målgrupper og opgaver; betaling følger opgaven, ikke omvendt. • Kontinuitet: faste teams og tid til relationer – uanset leverandør. • Ordentlige arbejdsvilkår: overenskomster, uddannelse og tid til kerneopgaven. • Resultatkontrakter: beløn trivsel, kvalitet og færre indlæggelser – ikke minuttyranni. • Samarbejde frem for siloen: fælles IT, akutteams og rehabilitering på tværs. Kort sagt: Konkurrence må aldrig blive et kapløb mod bunden. Valgfrihed + klare krav = bedre pleje for borgerne.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Merete Due Paarup uddyber:

ð Selvhjælp hvor man kan – hjælp hvor man skal Vi mener, at dem der kan selv, skal selv. Derfor ser vi robotstøvsuger og andre hjælpemidler som førstevalg, når det fungerer for borgeren – så frigør vi tid til dem med størst behov. Vores linje: • Udgangspunkt: teknologi ved lette opgaver (fx støvsugning), med mulighed for at fravælge. • Individuel vurdering og prøveperiode, så vi sikrer, at løsningen virker i praksis. • Fast kvalitetstjek og mulighed for at skrue op/ned for menneskelig hjælp over tid. • Ingen skjult afvikling af besøg: teknologi må ikke betyde mindre tryghed for sårbare borgere. • Faglig støtte og instruktion, så borgeren trygt kan bruge udstyret. Kort sagt: Brug teknologien, når den virker – og brug hænderne, når der er brug for dem. Det giver mere selvstændighed for den enkelte og mere tid til de mest plejekrævende.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Merete Due Paarup uddyber:

ð§‍⚕️ Mere genoptræning – ja. Men ikke på bekostning af forebyggelse Radikale er uenige i præmissen om enten-eller. Vi vil løfte genoptræningen dér, hvor ventetid og kvalitet halter – uden at skære i forebyggelsen. Forebyggelse mindsker behovet for dyr behandling og genindlæggelser; hver krone her sparer ofte flere senere. Vores linje: • Rehab-garanti: hurtig opstart, individuelle planer og faste kontaktpersoner. • Sammenhæng region-kommune: udgående hospitalsteams, fælles mål og data. • Hjemme- og telerehab som supplement, så flere kan træne oftere. • Træning i hverdagslivet: holdforløb via foreninger og socialøkonomiske aktører. • Forebyggelse først: faldforebyggelse, KOL/diabetes-indsats, styrke/balancehold til ældre. • Finansiering via færre dobbeltregistreringer, bedre indkøb og målrettede puljer – ikke ved at tømme forebyggelsen. Kort sagt: Vi investerer i begge ben – stærk genoptræning og stærk forebyggelse – fordi det giver mest sundhed for pengene.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Merete Due Paarup uddyber:

Fredelige bymidter – mindre gennemkørsel, mere byliv Ja, vi ønsker roligere midtbyer. Men forbud skal følges af løsninger, så hverdagen fungerer. • Stop gennemkørsel via ringveje og tydelig wayfinding. Adgang bevares for beboere, handicap, erhverv, beredskab og kollektiv trafik. • Parkér ved kanten: p-huse/pladser i udkanten + klare gang- og cykelforbindelser ind. • Ingen kantstensparkering på hovedgader – giv plads til fortove, udeservering, træer og cykler. • Levering i tidsvinduer (fx 06–11) og dedikerede læssezoner. • 30-zoner og “shared space” hvor det giver mening. • Tryg mobilitet: brede fortove, sikre kryds, sammenhængende cykelruter og minibuser til ældre. • Start med piloter: mål støj/luft og justér før næste etape. Kort sagt: mindre bilstøj – mere byliv. Fredelige gader, der stadig fungerer for dem, der bor og arbejder i byen.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Merete Due Paarup uddyber:

ð️ Ja til fortætning – men også plads til nye boligområder Kolding skal vokse – men klogt. Når vi fortættes, bruger vi byens arealer bedre: vi sparer natur og landbrugsjord, får kortere afstande mellem bolig, arbejde og skole og skaber mere liv i bymidten. Det er både billigere, grønnere og giver et stærkere lokalt byliv. Men det betyder ikke, at vi aldrig mere skal have nye parcelhusområder. Familien Danmark skal fortsat kunne finde plads – men nye kvarterer skal planlægges tættere på infrastruktur, kollektiv trafik og natur, så de bliver en del af byen, ikke en udflyttet enklave. Vi vil undgå såkaldte doughnut-byer, hvor midten tømmes for liv, mens nye boligområder vokser udenom. Derfor skal udviklingen begynde indefra og ud – med fokus på byliv, lokale mødesteder, butikker, kultur og grønne byrum, hvor folk mødes. Kort sagt: Fortætning giver liv og bæredygtighed – og når vi udvider, skal det ske med omtanke, så hele Kolding hænger sammen.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Merete Due Paarup uddyber:

ð± Ja til grøn omstilling – klogt, lokalt og sammenhængende Vi skal prioritere vedvarende energi og udlægge nye arealer til vind og sol, men det skal ske efter én samlet plan – ikke som enkeltprojekter, hvor borgere føler sig taget som gidsler. Kolding skal bidrage til den grønne omstilling, men med omtanke for både mennesker, natur og landskab. Vi skal placere anlæggene dér, hvor det giver mest mening i forhold til nettilslutning, landskab og naboer – og gerne i samarbejde på tværs af kommunegrænser og grønne trepart. Samtidig skal lokalområder have noget igen: medejerskab, lavere elregninger, kompensation, grønne fonde og støtte til lokale projekter. Processerne skal være hurtigere og mere gennemsigtige, men med tidlig dialog og ordentlig inddragelse. Kort sagt: Ja til mere vind og sol – men klogt planlagt, lokalt forankret og med fair gevinster til dem, der bor tæt på.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Merete Due Paarup uddyber:

Lavt CO₂-aftryk – klogt, konsekvent og gennemsigtigt Ja, kommunale byggerier skal have lavt CO₂-aftryk – også hvis det koster mere her og nu. Vi vil sikre mest klima for pengene med klare spilleregler: • Renover før nybyg: CO₂- og økonomi-screening som første step. • CO₂-loft pr. m² (hele livscyklussen) og DGNB/byg bæredygtigt som standard. • Materialer først: træ/hybrid, genbrug/genanvendt, design til adskillelse. • Drift tæller: totaløkonomi (TCO) og energiforbrug over 30 år i udbud. • Grøn byggeplads: elektrificeret materiel, affaldssortering og lokal leverance, hvor muligt. • Åbenhed: vis CO₂ og kroner side om side, så borgerne kan følge med. • Særlige undtagelser kun ved sikkerhed/akut behov – og med plan for at indhente CO₂-målet. Kort sagt: mindre bygget CO₂, lav drift, høj kvalitet. Det er ansvarlig brug af skattekroner, bedre indeklima for børn og medarbejdere – og en kommune, der går forrest.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Merete Due Paarup uddyber:

Ja til vækst – når den er klogt styret Uden vækst udhules skattegrundlaget, og så bliver det sværere at finansiere skoler, dagtilbud, ældre, kultur og grøn omstilling. Vækst giver job, tiltrækker studerende og faglærte, styrker bylivet og skaber kritisk masse til kollektiv trafik og foreningsliv. Men vækst skal styres, så hverdagen ikke presses unødigt: • Kapacitetsplaner for skoler/dagtilbud – pladser klar i tide. • Fortætning ved stationer/hovedbusser – færre bilture pr. ny borger. • Mobilitetspakke: hyppige busser, sikre cykelruter, 30-zoner, p-huse i kanten. • Udviklingsaftaler: investorer medfinansierer veje, skoler, natur og idræt. • Grøn standard: lavt CO₂-byggeri, lokal regnvandshåndtering, mere bynatur. • Etaper: mål trafik/støj og justér før næste fase. • Åbenhed og dialog – nøgletal på nettet. Kort sagt: Vækst betaler velfærd – vi styrer den, så hverdagen bliver bedre.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Merete Due Paarup uddyber:

ð¿ Byudvikling ja – men ikke på bekostning af naturens bedste områder Vi deler ønsket om flere boliger og arbejdspladser, men ikke ved at nedprioritere de grønne områder, der giver klima, trivsel og attraktivitet. Løsningen er både og – klog planlægning: • Fortæt og genbrug arealer: byg først i bynære zoner, på tomme grunde, p-pladser og industriarealer. • Grønne kvaliteter som kompas: høj naturværdi og bynære åndehuller beskyttes – dér bygger vi ikke. • Byliv + grønne rum: nye projekter skal levere træer, regnvandshåndtering og offentlige byrum. • Udviklingsaftaler: investorer medfinansierer skoler, veje, natur og rekreative områder. • Klar zonering og hurtige processer: ja hurtigt i de udpegede udviklingszoner – nej i de mest sårbare. • Netto-naturgevinst: hvor vi bygger, genskaber vi natur andetsteds – og helst tæt på borgere. Kort sagt: Kolding kan vokse uden at æde naturen. Vi bygger smartere dér, hvor det giver mest værdi – og beskytter de grønne områder, der gør kommunen

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Merete Due Paarup uddyber:

ð¬ Vi skal fra høringer til ægte samskabelse Vi lytter – men for ofte for sent. Hvis demokratiet i Kolding skal styrkes, skal vi turde give borgerne reel indflydelse før beslutningerne træffes. Vi foreslår: Borgerpaneler og lokale råd, hvor borgere udpeges ved lodtrækning til at drøfte konkrete sager og give anbefalinger. Tidlige idéfaser, hvor borgere, foreninger og erhverv inviteres med, før forslag ligger fast. ”Du sagde – vi gjorde”-princip, så alle kan se, hvordan input har påvirket beslutningen. Borgerbudgetter i bydele, hvor lokale selv kan prioritere en mindre pulje til fælles projekter. Åbenhed i alle processer – digitale platforme, borgerdrevne forslag og synlig opfølgning i byrådet. Styrket samarbejde med råd og nævn, så vi bruger den viden og det engagement, der allerede findes. Kort sagt: Vi skal gå fra at ”høre” borgerne til at samarbejde med dem – og gøre lokaldemokratiet til en af Koldings største styrker.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Merete Due Paarup uddyber:

ð Kommunen skal ikke føre udenrigspolitik – men vi kan handle ansvarligt Vi deler ønsket om, at kommunen bruger sin indkøbsmagt med omtanke. Men en boykot af varer fra Israel vil være ulovlig og uden for kommunens opgave. Udenrigspolitik er statens ansvar, og EU’s udbudsregler kræver, at vi behandler alle leverandører lige – uanset oprindelsesland. I stedet skal vi bruge de redskaber, vi lovligt har: • Etisk indkøb med krav til miljø, menneskerettigheder og arbejdstagerforhold for alle leverandører. • Due diligence i leverandørkæden, så virksomheder skal dokumentere ansvarlighed. • Gennemsigtighed og kontrol, så borgerne kan se, hvordan kommunen køber ind. • Følge statens og EU’s retningslinjer, ikke indføre egne politiske boykotter. Kort sagt: Kommunen skal være en ansvarlig forbruger, ikke en udenrigspolitisk aktør. Vi får mere indflydelse gennem kloge, grønne og etiske indkøb – ikke symbolske boykotter.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Merete Due Paarup uddyber:

Kultur er ikke pynt – det er vitaminer til at gøre vores kommune attraktiv. Ja, kommunen skal støtte kunst- og kulturlivet økonomisk – klogt og gennemsigtigt. Kultur skaber hverdagsglæde, læring for børn og unge, stærke fællesskaber og et levende byliv. Samtidig tiltrækker den titusindvis af gæster til Kolding hvert år, styrker detailhandel, overnatning og restauranter og gør det lettere at tiltrække og fastholde borgere, studerende og arbejdspladser. Vi prioriterer: • Armslængde og klare kriterier • Flerårige aftaler til fyrtårne + mikro/eksperimentpuljer • Børn & unge først – i skoler, dagtilbud og fritid • Adgang og inklusion i hele kommunen • Partnerskaber med erhverv og socialøkonomiske aktører • Målbar effekt: publikum, frivillighed, læring og lokaløkonomi. Kort sagt: Kultur betaler sig – i livskvalitet, turisme og tiltrækningskraft.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Merete Due Paarup uddyber:

Mennesker er en ressource – når vi giver plads og stiller krav Ja, flygtninge og indvandrere er en styrke for lokalsamfundet: flere hænder i ældreplejen og erhvervslivet, nye virksomheder, kultur og foreninger – og flere børn i skoler og foreninger, der holder lokalsamfund levende. Vores radikale linje er både muligheder og forventninger: • Sprog og arbejde først: intensiv danskundervisning koblet til job/uddannelse fra dag ét. • Hurtig vej til arbejdspladserne: merit for erfaring, praktik- og lærlingeforløb, anerkendelse af uddannelser. • Entreprenørskab: enkel adgang til at starte virksomhed og socialøkonomiske projekter. • Fællesskab: foreningsliv, frivillighed og mentorkorps – mødesteder på tværs. • Rettigheder = pligter: deltagelse i sprog, job og børns skolegang; klare rammer mod negativ social kontrol. Kort sagt: Integration virker, når vi bygger bro – ikke mure. Det gavner både mennesker og hele Kolding.