Gå til indhold
Del kandidaten
Y
Mette Nielsen
Leder
Velfærdsdemokraterne

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg tør sige til og fra - også når andre tier. Efter 20 år i byrådet har jeg stor indsigt i alle velfærdsområderne og i vores landdistrikter. Jeg vil være en klar og tydelig stemme for en stærk velfærd for børn, unge, ældre og mennesker med særlige behov. Folkeskolen skal prioriteres, og der skal sættes fokus på, at der er 18 pct. af alle børn, som har over 10 pct. fravær. Det er børn som ikke trives. Det er ikke godt nok, derfor skal vil investere markant i folkesolen. Lærernes arbejdstid skal også sikres gennem en ny lokalaftale. Vi skal udvikle hele kommunen, da land og by er hinandens forudsætning. Den grønne omstilling skal ske retfærdigt gennem et fælles ansvar, og vores landsbyer og landdistrikter skal ikke plastres til i solceller og vindmøller. Jeg siger nej til Energipark Tjele, som er 980 gange størrelsen på Viborg Stadion. Vi skal sikre vores drikkevand, det er ikke en selvfølge! Mere borgerinddragelse, ja tak. Der er ingen, der skal lades i stikken!

Politisk karriere
2024-nu · Byrådsmedlem · Viborg Kommune
2021-2024 · Byrådsmedlem · Viborg Kommune
2018-nu · Formand for Landdistriktsudvalget · Viborg Kommune
2014-2017 · Formand, Ældre- og Sundhedsudvalget · Viborg Kommune
2014-2017 · Næstformand, Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation · Viborg Kommune
Tillidsposter
2019-nu · Formand · Klejtrup Byfest
1
Viborg Kommune skal aktivt støtte handelslivet i Viborgs midtby, så butikslokaler ikke står tomme
Mette Nielsen uddyber:
En levende midtby er vigtig for både fællesskab og trivsel i Viborg Kommune. Derfor skal kommunen støtte handelslivet, så der tiltrækkes handlende til butikkerne.
2
Der er en god idé at bruge penge på en østlig omfartsvej om Viborg for at aflaste trafikken i midtbyen
Mette Nielsen uddyber:
Jeg mener, at det er en god ide, at prioritere projekter, der skaber bedre trafikale forhold, samtidig med at vi tager hensyn til natur, miljø og lokalområder.
3
Ældreplejen/hjemmeplejen skal overlades/sættes fri, så private aktører kan komme til.
Mette Nielsen uddyber:
Ældreplejen skal være en offentlig kerneopgave, hvor alle har samme ret til kvalitet, tryghed, pleje og omsorg. Private aktører kan være et supplement. Vi har i øvrigt Danmarks rekord i friplejehjem, så vi har mange private aktører i Viborg Kommune. Det er vigtigt, at sikre et godt samarbejde mellem Viborg Kommune og de private plejehjem.
4
Det er en god idé, at Viborg Kommune støtter lokale kulturarrangementer som Snapsting og Forever Festival med flere økonomisk
Mette Nielsen uddyber:
Lokale kultur arrangementer styrker fællesskabet og gøre vores kommune mere levende. Jo flere besøgende vi får i kommunen, des bedre er det også for vores butikker og hoteller mv. Kulturen kan være en vækstdriver.
5
Den offentlige transport i kommunen fungerer godt.
Mette Nielsen uddyber:
Offentlig transport er vigtig for borgernes mobilitet, men i dag oplever mange, især uden for bymidten, at ruterne og antallet af busser og ruter ikke er tilstrækkelig.
6
Gamle mursten i midtbyen skal vige for nye, når der er behov for det.
Mette Nielsen uddyber:
Det er vigtigt, at vi bevarer byens sjæl og bevarer det "gamle Viborg". Der skal selvfølgelig laves vedligehold af bygninger, når der er behov for det.
7
Viborg skal bære en stor del af byrden i den grønne omstilling og sige ja til solceller og vindmøller med mere rundt omkring i kommunen
Mette Nielsen uddyber:
Den grønne omstilling er et fælles ansvar. Derfor skal der stoppes op - og laves en samlet plan i 2026. Lokalområder og landdistrikter skal ikke plastres til med solceller og vindmøller. Jeg siger nej til Energipark Tjele og flere andre projekter, som er i proces i Viborg Kommune pt. Jeg ønsker, at nye energiformer undersøges.
8
Der er for mange skoler i Viborg Kommune
Mette Nielsen uddyber:
Der spares ikke penge ved, at lukke skoler, da der opstår friskoler og der er udgifter til transport. Det har de sidste to skolestrukturer vist i den tid, hvor vi har haft Viborg Kommune. Der skal ikke lukkes skoler i den næste byrådsperiode. Der skal til gængæld tilføres penge til folkeskolen, så der kan sikres bedre trivsel for børnene. Lærerne skal have mere forberedelsestid - gennem en lokalaftale.
9
Betalingsparkering skal afskaffes
Mette Nielsen uddyber:
Det er en dårlig beslutning, og jeg mener, at det skal laves om. Senest ved konstitueringen.
10
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Mette Nielsen uddyber:
Jeg mener ikke, at skatten skal stige. Jeg mener, at det er en god ide, at se, hvordan pengene bruges, og evt. lave nogle nye prioriteringer.
11
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Mette Nielsen uddyber:
Jeg mener, at det vil ramme vores velfærd: Børn, skoler og ældre, hvis vi sætter skatten ned.
12
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Mette Nielsen uddyber:
Det skal ikke være pengene, der er motivationen for at stille op til Byrådet. Det skal være lysten til at gøre en forskel og tage borgerne alvorligt.
13
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Mette Nielsen uddyber:
Børn med udfordringer skal selvfølgelig have hjælp, men det skal ikke ske på bekostning af andre børn. Det vil jo kunne fremme mistrivsel hos flere af de andre børn. Alle børn skal støttes der "hvor de er", og med de behov de har.
14
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Mette Nielsen uddyber:
Vi skal have flere voksne til vores børn i daginstitutionerne.
15
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Mette Nielsen uddyber:
Det er vigtigt, at de enkelte børn ses, mødes og støttes i undervisningen. Færre børn i klasserne vil give mere tid til den enkelte elev. Alternativt skal der være to lærer i klasserummet i mange undervisningslektioner.
16
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Mette Nielsen uddyber:
Det er vigtigt med menneskelig kontakt i hverdagen for vores ældre. Teknologi skal bruges, når det giver mening, men det må ikke være på bekostning af den menneskelige kontakt, da besøg også kan forebygge ensomhed.
17
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Mette Nielsen uddyber:
Jeg mener, at ældreplejen først og fremmest skal sikre høj kvalitet og tryghed for borgerne. Private leverandører kan spille en rolle som supplement, men jeg er skeptisk over for, at konkurrence alene vil forbedre serviceniveauet, hvis det går udover omsorgen for de ældre eller medarbejdernes arbejdsvilkår.
18
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Mette Nielsen uddyber:
De ældre skal selv være med til at bestemme. Der må ikke trækkes beslutninger ned over hovedet på de ældre. Ældeplejen skal tilrettelægges med respekt for den enkelte ældre.
19
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Mette Nielsen uddyber:
Geneoptræning er helt afgørende for mange borgere efter sygdom eller ulykke. Jeg mener ikke, at det skal ske på bekostning af andre sundhedstilbud som forebyggelse.
20
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Mette Nielsen uddyber:
Jeg ønsker, at det er trygt og sikkert, at færdes i bymidten. Den bedste løsning vedr. trafik og parkering skal ske i dialog med de borgere som bor i midtbyen og med erhvervslivet.
21
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Mette Nielsen uddyber:
Jeg mener ,at vi bør udnytte de byområder, vi allerede har, bedre, før vi udlægger nye arealer til boliger og erhverv. Fortætning kan være en god løsning, hvis det sker på en måde, der tager hensyn til grønne områder. trafik og livskvalitet for dem, der bor i byen.
22
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Mette Nielsen uddyber:
Vores lokalområder og mindre byer skal ikke plastres til med vindmøller og solceller. Der skal tages hensyn til naboer og lokalsamfund, så den grønne omstilling sker med retfærdigt og med respekt for borgere og mindre lokalsamfund.
23
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Mette Nielsen uddyber:
Jeg mener ,at alle kommunale byggerier skal have et lavt CO2-aftryk, fordi klima- og bæredygtighed er vigtige for fremtiden. Samtidig skal vi sikre, at projekterne gennemføres økonomisk ansvarligt, så skatteborgerne får mest muligt for pengene.
24
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Mette Nielsen uddyber:
Vi skal have fokus på vækst - men det må ikke ske uden omtanke for, at de nødvendige investeringen foretages, når der skabes nye behov.
25
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Mette Nielsen uddyber:
Grønne områder er vigtige for mennesker, natur, klima og livskvalitet. Jeg mener ikke, at de bliver prioriteret for højt. Det er vigtigt, at at vi beskytter naturen, mens vi udvikler boliger og erhverv på en balanceret og bæredygtig måde.
26
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Mette Nielsen uddyber:
Jeg mener ikke, at der lyttes nok til borgerne. Det skal vi gøre bedre i den næste byrådsperiode. Det er stort set umuligt, at få ændret noget på baggrund af høringssvar. Det er VE-anlæggene et fint eksempel på.
27
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Mette Nielsen uddyber:
Jeg mener ikke, at Kommunen skal bedrive udenrigspolitik eller boykotte bestemte lande. Kommunens opgave er at levere god service til borgerne og fokusere på lokale udfordringer. Internationale spørgsmål hører hjemme på Christiansborg og i Folketinget.
28
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Mette Nielsen uddyber:
Det er vigtigt, at støtte op - men det må ikke blive på bekostning af andre områder.
29
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Mette Nielsen uddyber:
Der er flere udfordringer, som kræver en målrettet indsats, så vi sikrer tryghed for borgerne. Der er mange flygtningen og indvandrer, som også gerne vil bidrage positivt i vores kommune, og alle de mennesker er en ressource for Viborg Kommune.