Gå til indhold
Del kandidaten
Michael Grove
AC-fuldmægtig i Region Midtjylland
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op til regionsrådet, da jeg gerne vil tale landdistrikternes sag. Vi skal undgå centralisering og sikre et tæt samarbejde mellem kommunerne og regionen når Sundhedsreformen træder i kraft. Lige behandling uanset postnummer Som indbygger i Region Midtjylland skal du altid mødes med den samme høje faglige standard og samme omsorg i sundhedsvæsenet uanset hvor du bor. Kollektiv trafik i balance Alt for mange mindre byer og lokalsamfund oplever, at den kollektive trafik reduceres eller i værste fald skæres helt væk. Vi bliver nødt til at prioritere en ordentlig kollektiv trafik, hvis vi fortsat vil have liv i landdistrikterne. Digitalisering der gavner patienter og personale Vi er nødt til at sikre IT-systemer, der understøtter hverdagen i sundhedsvæsenet, så der frigives mest muligt tid til mødet med patienten.

Politisk karriere
2026-nu · Byrådsmedlem i Viborg Kommune
Tillidsposter
2024-2025 · Skolebestyrelsesformand · Fjordklyngeskolen
2022-2024 · Skolebestyrelsesmedlem · Fjordklyngeskolen
2016-2020 · Bestyrelsesmedlem · Viborg Konservative Vælgerforening
2015-2018 · Bestyrelsesmedlem · Konservative Vestjyllands Storkreds
Erhvervskarriere
2022-nu · AC-fuldmægtig · Psykiatrien · Region Midtjylland
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Michael Grove uddyber:
Vi er nødt til at sikre ordentlig dækning i alle egne af regionen - ikke kun i nærheden af de store byer. Der er helt sikker opgaver som paramedicinere løser på bedste vis, men der er også situationer, hvor det er nødvendigt med en læge.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Michael Grove uddyber:
Jeg er sikker på man gør alt det man føler man kan. Men det er et enormt problem, at der er flere steder, hvor man ikke kan få praktiserende læger og det er altså et stort tab for et lokalsamfund når det "bare" er en læge som er ansat og ikke har ejerskab over klinikken.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Michael Grove uddyber:
Det er mindst lige så vigtigt, at vi investerer i den kollektive trafik i yderområderne, så vi sikrer, at man let kan komme rundt uagtet om man bor. Man skal ikke efterlades blot fordi man bor uden for en af de store byer. Vi er også nødt til at kigge på forskellige løsninger: minibusser, teletaxi mm.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Michael Grove uddyber:
Der vil selvsagt altid være længere responstid når man skal ud af byen, end hvis kørslen foregår inde i byen. Der er dog desværre udfordringer i yderområderne med for lang responstiden på ambulancer. Dette står tydeligt i den rapport over responstider som netop har været dagsordenssat i Udvalg for nære sundhedstilbud.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Michael Grove uddyber:
Der er et stort potentiale i at lave flere videokonsultationer. Men det skal være op til en konkret vurdering hver gang om det giver mening med den enkelte patient. Men der er mange ressourcer sparet, hvis det kan klares med et video- eller telefonopkald.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Michael Grove uddyber:
Vi skal altid skele til den faglige kvalitet og kvaliteten af den behandling som patienterne får. Men vi må heller ikke undervurderer effekten af at have disse sundhedstilbud tæt på borgerne og deres hjem. Vi kan ikke fjerne alle sundhedstilbud og centraliserer dem i de store byer - det vil give en skævvridning af regionen.
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Michael Grove uddyber:
Jeg synes ikke det er enten eller. Hvis ikke det er rentabelt at køre med en stor bus, så må man indsætte en minibus. Hvis det ikke er rentabelt, så skal man sikre ordentlige muligheder for teletaxi osv.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Michael Grove uddyber:
Psykiatrien skal ligestilles med somatikken, så man kan forvente samme gode behandling begge steder - og det behøver ikke nødvendigvis kun at handle om flere penge.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Michael Grove uddyber:
Jeg tror ikke for nuværende, at der findes en bedre løsning end regionerne. Men det er noget man løbende bør arbejde på om man kan organisere sig anderledes og smartere HVIS det er til fordel for patienterne.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Michael Grove uddyber:
Hvis regionen ikke selv kan tilbyde tilstrækkelig kapacitet på hospitalerne, så er det nødvendigt at privathospitalerne går ind og hjælper til med at nedbringe ventelisterne.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Michael Grove uddyber:
Der er store udfordringer med børne- og ungdomspsykiatrien i øjeblikke. Der er meget lange ventetider og det er ikke holdbart. Det er dog ikke altid at flere penge er løsningen og nogle gange er det det lange seje træk med at ændre en organisation der skal til for at man lykkedes med at nedbringe ventetiderne. Men det skal være et fortsat fokus på området og man skal løbende vurdere behovet for ressourcer.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Michael Grove uddyber:
Det nytter ikke meget, at vi giver højere løn til særlige afdelinger, hvis det så trækker medarbejderne væk fra andre afdelinger. Vi er i stedet nødt til at kigge på, hvorfor den enkelte afdeling ikke er i stand til at tiltrække og/eller fastholde medarbejderne.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Michael Grove uddyber:
Hvis det konkurrerer mod private praksisser, så mangler der jo ikke praktiserende læger. Men det er ikke regionens job at konkurrerer mod privatpraktiserende læger - regionen skal kun træde til i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at dække ind med privatpraktiserende læger.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Michael Grove uddyber:
Regionen skal sikre en god dækning af regionsklinikker, hvis ikke det lykkedes at tiltrække privatpraktiserende læger. Men det skal jo ikke være carte blanche til at oprette en regionsklinik over alt. Alt med måde.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Michael Grove uddyber:
Der er allerede gang i en masse gode tiltag som også har effekt. Men når der er stigende aktivitet, så vil udledningen også stige som følge heraf. Det er hele tiden en overvejelse, da ressourcer brugt på dette fjerner ressourcer fra andet.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Michael Grove uddyber:
Det koster mange penge årligt med udeblivelser - og det forlænger ventetiden markant. En kombination af udeblivelsesgebyr samt en sikring af, at patienterne bliver mindet om deres aftaler i tiden op til konsultationen samt nem mulighed for at aflyse eller bestille ny tid kan muligvis gøre, at patienterne bliver bedre til at melde afbud.