Gå til indhold
Del kandidaten
Michael Markussen
Kordegn
Kristendemokraterne

Derfor stiller jeg op til valget

Et lokalt Vejle – med plads til mennesker og natur Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg vil være med at sikre, at Vejle Kommune ikke kun tænker stort og centralt – men også husker lokalsamfundene, borgerne og naturen. Jeg tror på, at vi kan skabe stærke fællesskaber, hvor borgerne ikke tabes i systemet, hvor naturen respekteres, og hvor velfærd handler om mennesker frem for bureaukrati. Jeg står for politik med hjerte og samvittighed. Jeg tror på, at fællesskaber gør os stærkere – og at lokalpolitik skal handle om mennesker, ikke systemer. Stærke fællesskaber - lokalt forankret

Politisk karriere
2019-nu · Formand
2024-nu · Medlem af hovedbestyrelsen
Tillidsposter
2021-nu · Medlem · Bevillingsnævnet
Erhvervskarriere
2002-nu · Kordegn · Folkekirken
Uddannelse
1995-nu · Lærer · Nr. Nissum seminarium
1
Vejle skal fortsat have Danmarks laveste kommuneskat.
Michael Markussen uddyber:
Skatten skal holdes på det nuværende niveau.
2
Vejle Kommune skal prioritere cykelstier - også selvom det kan betyde færre p-pladser og smallere veje
Michael Markussen uddyber:
Ja, og cykelstierne skal være bredere så kabinescootere kan passere alle steder. Loven kræver at de kører på cykelstierne, så derfor skal der også være plads til dem.
3
Kommunen skal stoppe nybyggeri i lavtliggende områder som Vejle Ådal og langs fjorden.
4
Vejle Kommune skal fokusere mere på at tiltrække nye borgere til oplandsbyerne - frem for at fortsætte med at udvide Vejle by
5
Der skal bruges 500 millioner på at færdiggøre en ringvej nord om Vejle med en bro over Grejsdalen.
Michael Markussen uddyber:
Vi skal have staten til at financiere den.
6
Vejle Kommune skal sikre flere plejehjemspladser - også selvom det kan koste på andre velfærdsområder.
7
Vejle Kommune skal sige nej til flere butikker uden for centrum for at beskytte handelslivet i midtbyen.
Michael Markussen uddyber:
Nej, det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Hvis butikslokaler ikke kan udlejes, så er huslejen for høj. Det er ikke kommunens opgave at understøtte spekulanter.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Michael Markussen uddyber:
Serviceniveauet afgøres ikke alene af økonomi, men også af god planlægning og ordentlig personalepolitik. Et godt arbejdsmiljø kan man ikke betale sig til - det kræver god ledelse.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Michael Markussen uddyber:
Vi har i forvejen en af de laveste kommuneskatter i Danmark.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Michael Markussen uddyber:
Vi har levebrødspolitikere nok. Vi skal have politikere der stiller op fordi de ønsker at arbejde for borgernes ve og vel - ikke for egen vinding.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Michael Markussen uddyber:
Skolerne skal kunne fungere og give kvalificeret undervisning til alle elever. I det omfang det kan lade sig gøre skal særligt udfordrede børn inkluderes, men det skal ikke gøres for enhver pris. Det gavner ingen.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Michael Markussen uddyber:
Ja, det er lige i underkanten. Minimumsnormeringerne skal overholdes alle steder og hele tiden uden undtagelser.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Michael Markussen uddyber:
Det er en balancegang. Vi skal bruge velfærdsteknologi der hvor det giver mening - også for de ældre og pårørende.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Michael Markussen uddyber:
Gerne, men det skal ske på lige vilkår uden at give køb på kvalitet. Alt for ofte bliver det til en spareøvelse fremfor et forsøg på at forbedre serviceniveauet.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Michael Markussen uddyber:
En robotstøvsuger er et supplement - ikke en erstatning for almindelig rengøring.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Michael Markussen uddyber:
At spare på forebyggelse er en dårlig forretning. Det er langt billigere at forebygge end at genoptræne. Hvis man skal spare, så skal det ikke være der.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Michael Markussen uddyber:
Der er forskel på en fredelig bymidte og en død bymidte. Der er nød til at være adgang til bymidten - også for bilister - og derfor skal der være parkeringsmuligheder- Der bør bygges flere parkeringshuse, så parkering langs gaderne reduceres mest muligt og gennemkørende trafik bør ledes udenom bymidten hvor det kan lade sig gøre uden alt for store omkostninger. Staten bør bære en stor del af byrden vedrørende gennemkørende trafik.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Michael Markussen uddyber:
Vindmøller hører til på havet og solceller hører til på tagene, så vidt muligt. Vil man lave solcelleparker skal de ligge skjult i landskabet, så de ikke skæmmer og de skal ikke anbringes i naturområder.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Michael Markussen uddyber:
Vækst skal ikke komme for enhver pris, men ske i et afbalanceret tempo, hvor resten af samfundet kan følge med.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Michael Markussen uddyber:
Hvis der skal inddrages nye områder til bebyggelse skal det først og fremmest være landbrugsjord der anvendes til formålet.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Michael Markussen uddyber:
De lytter, men det er sjældent at det betyder større ændringer i de planer der allerede er lavet. Høringen af borgerne skal ske tidligere, så det allerede sker i planlægningsfasen og ikke først når en færdig plan foreligger.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Michael Markussen uddyber:
Kommunen skal ikke drive udenrigspolitik
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Michael Markussen uddyber:
Ja, men netop understøtte, ikke financiere. I det omfang det kan hænge sammen uden økonomisk støtte, skal det klare sig selv, når det drives som erhverv. Støtte skal først og fremmest være til lokale foreninger, som ikke drives for at skabe profit.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Michael Markussen uddyber:
Ja, langt de fleste er en ressource. Desværre er der ca. 5% der udgør en forholdsmæssig stor belastning. Men det skal ikke gå ud over det flertal, som faktisk gør alt hvad de kan for at blive integreret i det danske samfund.