Gå til indhold
Del kandidaten
Michael Møller Larsen
Projekt- og optimeringsleder
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Man bør stemme på mig hvis man vil have en stemme der kæmper for at gøre hverdagen bedre og nemmere for herboende borgere og virksomheder i Assens kommune. Det være sig gennem: Bedre veje, cykelstier og fortove Bedre skoler Mere frit valg hvor pengene følger borgeren, uanset om du er ung, gammel eller midt imellem. Øget konkurrence og kommunale opgaver, der sikrer øget kvalitet til lavere udgifter Bedre vilkår for virksomhederne, hvor vi anser det som et samarbejde om at virksomheden lykkes.

Erhvervskarriere
2025-nu · Projekt og optimeringsleder · LØGISMOSE A/S
2019-2024 · Forunder og direktør · SweetNorth ApS
2015-2018 · Process responsible · Fertin Pharma A/S
2013-2015 · Process responsible · Kalundborg · Novo Nordisk A/S
Uddannelse
2017 · Black belt · Lean six sigma · C value
2007-2013 · Cand scient · Biokemi og molekylær biologi · SDU odense
1
For at styrke sammenhængskraften er det nødvendigt at skabe en bedre balance i hvilke byer. de kommunale initiativer iværksættes i.
Michael Møller Larsen uddyber:
Så længe politikerne tænker de gamle kommunegrænser og kæmper for at der skal gøres mest i “deres” gamle kommune får vi ikke en sammenhængende kommune. Det er nødvendigt vi prioriterer projekter på tværs af kommunen så vi derigennem får en sammenhængende kommune.
2
Det er vigtigere at få renoveret kommunens eksisterende veje end at prioritere nye cykelstier.
Michael Møller Larsen uddyber:
Vejene har behov for en opgradering. Det samme har de eksisterende cykelstier. Dette er for mig en højere prioritet end at lave nye cykelstier.
3
Søren Steen Andersen er for magtfuld som borgmester i Assens Kommune
4
Det er unødvendigt, at Assens Kommune bruger ressourcer på at markedsføre sig som et dejligt sted at flytte hen
Michael Møller Larsen uddyber:
Hvis vi skaber rammerne skal folk nok selv finde ud af Assens kommune er et dejligt sted. Så lad os bruge ressourcerne på at gøre Assens kommune til et eftertragtet sted at flytte hen, gennem ordentlige veje, gode skoler, god ældrepleje etc. Så kommer tilflytterne af dig selv, som jeg selv gjorde for 13 år siden.
5
Kommunen skal - på bekostning af andre kommunale områder - afsætte flere penge til at hjælpe langtidledige tilbage i job
Michael Møller Larsen uddyber:
Hvis langtidsledige hjælpes tilbage i job tjener investeringen sig selv hjem hurtigt. Samtidig sikrer vi højere livskvalitet til den borger der hjælpes ud af ledighed.
6
Assens er en god kommune at blive gammel i
Michael Møller Larsen uddyber:
Der er gode netværk for ældre borgere, og rig mulighed for breddeidræt selvom man er blevet 70+.
7
Politikerne skal træffe beslutninger, der i endnu højere grad gør Assens by til en turistby. Det vil blandt andet fremtidssikre handelslivet.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Michael Møller Larsen uddyber:
Vi skal ikke have højere kommuneskat. Højere serviceniveau kan opnås gennem effektiviseringer, færre kolde hænder og færre konsulenter.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Michael Møller Larsen uddyber:
Jeg går ikke til valg på at sætte skatten ned. Det er vigtigere at vi først får styr på de kommunale tilbud. Derefter kan der kigges på muligheden for at sætte skatten ned.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Michael Møller Larsen uddyber:
Man får hvad man betaler for. Det gælder overalt i vores samfund.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Michael Møller Larsen uddyber:
Vi må ikke forringe kvaliteten af folkeskolen for de mange på grund af få individer. Det er vigtigt de få individer med særlige behov får den hjælp der er behov for - enten gennem flerlærerordninger eller specialtilbud.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Michael Møller Larsen uddyber:
Det vil jeg lade fagligt mere kvalificerede personer beslutte. Men jeg vil ikke acceptere dispensationer så skoler kan putte mere end de tilladte 28 i en klasse. Det skete for et af mine børn, som de to sidste skoleår var 30 eller 31 i klassen. Dette er under al kritik!
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Michael Møller Larsen uddyber:
Der skal prioriteres flere varme hænder, frem for kolde hænder og konsulenter. Men vi skal prioritere at investere i velfærdsteknologi der kan forbedre kvaliteten for både medarbejdere og borgere.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Michael Møller Larsen uddyber:
Det er en fundamentalistisk lov at øget konkurrence givet øget kvalitet til lavere omkostning. Det er hele den præmis den vestlige verden bygger på.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Michael Møller Larsen uddyber:
Lad os bruge den teknologi vi har til at løse opgaver, så de varme hænder kan bruge tiden hvor det giver mest værdi.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Michael Møller Larsen uddyber:
Vores sundhed er noget af det vigtigste. Så det er vigtigt med genoptræning, som vi skal prioritere som kommune.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Michael Møller Larsen uddyber:
Selvfølgelig skal det være muligt at komme rundt i vores byer. Det eneste jeg kan være med til at diskutere er om Assens bymidte skal være gågade.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Michael Møller Larsen uddyber:
Nej tak til solcelleparker. Lad os istedet få natur. Solceller hører til på toppen af hustage. Så lad os istedet arbejde på at få solceller på offentlige bygninger, og gøre det nemmere for virksomheder og private at få solceller på deres tage.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Michael Møller Larsen uddyber:
Har ikke oplevet det endnu.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Michael Møller Larsen uddyber:
Bare nej
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Michael Møller Larsen uddyber:
Hvis du ikke kan leve af din kunst eller dit kulturtilbud må du finde på noget andet at lave. Al start er svær, så fint med støttemulighed i forbindelse med opstart. Derefter skal du/I kunne klare det selv.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Michael Møller Larsen uddyber:
Det kommer meget an på hvor flygtninge og invandrere kommer fra. Hvis man kommer med værdier så integrationen er nem, så ja. Men vi har i mange år set store problemer med flygtninge og invandrere der ikke deler danske værdier, hvor integrationen samtidig slår fejl.