Jeg hedder Michael Nedersøe og er spidskandidat for Dansk Folkeparti ved KV25. Siden 2017 har jeg arbejdet i byrådet med fokus på ordentlighed, respekt for borgerne og konkrete resultater. Jeg har bl.a. sikret billigere husleje i kolonihaver, gratis buskort til pensionister og førtidspensionister, fravalg af halal-afgifter, mere motion og bedre vilkår for de ældre samt etablering af en street-racebane. Fremadrettet vil jeg arbejde for, at ansatte med borgerkontakt fremstår neutrale og uden markante religiøse symboler, at kommunens bygninger kun bruges til kristne højtider, at plejehjemmene får et kvalitetsløft med billigere mad til de ældre, at også de studerende får gratis busser, og at Horsens bliver en mere attraktiv kommune for iværksættere og små virksomheder.