Gå til indhold
Del kandidaten
Mikael Winther
Lead Datacenter Consultant
Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

Mit hjerte banker for vores natur, biodiversiteten og for en bæredygtig fremtid. En stemme på mig er en stemme på at løfte velfærden og forebyggelsen i flok, og på en acceleration af den socialt retfærdige grønne omstilling. Vi skal passe meget bedre på Vores Børn, Vores Vand og Vores Fremtid. Sundhed er vi fælles om - f.eks. tandlæge over skatten Separation af stat og religion Frihed under ansvar - Kontrol ja, overvågning nej tak. Fair pensionsregler for alle - f.eks. skal pensionsalderen gælde for alle Krav om erhvervserfaring ved offentlige embeder - Hvis du skal træffe beslutninger omkring samfundet skal du vide noget om det Politiet skal prioritere personfarlig kriminalitet Fornuft og videnskab skal bestemme - og meget mere. https://winthers.info

Politisk karriere
2024-nu · Forperson
Tillidsposter
2022-2025 · Skolebestyrelsesmedlem · Louiseskolen
Erhvervskarriere
2014-nu · Lead Datacenter Consultant · Danoffice IT
Uddannelse
2001-nu · Master Accretited Systems Engineer · HPE
1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
Mikael Winther uddyber:
Der skal mere samarbejde i stand på tværs af regionen, bedre muligheder for grøn omstilling, bedre muligheder for at frikøbe ruter fra billet krav, og bedre sammenhæng så man fx. kan komme fra sønderjylland til fyn på arbejde uden at skulle rejse dagen før.
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
Mikael Winther uddyber:
Frivillighed er en meget bedre vej at gå end at tvinge en læge til at tage et ydernummer i et yderområde.
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
Mikael Winther uddyber:
Det er vigtigt for trygheden at man kan få hurtigt hjælp i kriser i sit nærområde, uanset om man så bliver sendt videre til videre behandling efter diagnosen er stillet.
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
Mikael Winther uddyber:
Tryghed for at få hjælp tæt på bopælen skal prioriteres højt.
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
Mikael Winther uddyber:
Hvis den kvalificerede arbejdskraft ikke kan findes i landet, må man kigge andre steder, det skal dog specificeres at sprog og lønforhold skal følge gældende danske regler.
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
Mikael Winther uddyber:
Ja ventetiderne er lavere, men den skal meget længere ned, man skal íkke udskrives uden at være kommet i mål, have en behandlingsplan og at alle parter inkl pårørende og omgangskredsen kan være trygge.
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Mikael Winther uddyber:
Det vil der altid være, alle ambulancer kan jo være ude at køre, lige så vel som at den kan skulle køre en længere omvej.
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Mikael Winther uddyber:
Jeg vil hellere at den enkelte patient tilses i ordentlig tid i stedet for at en besparelse eller venten koster vedkommende livet eller førligheden.
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Mikael Winther uddyber:
Det skal være en valgmulighed, men jeg er meget imod tvang.
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Mikael Winther uddyber:
Sundhedscentre kan tage det borgernære, så det ikke går ud over specialiseringerne på de store sygehuse.
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Mikael Winther uddyber:
Jeg mener ikke yderområderne lider som det er lige nu, men det er naturligvis en løbende evaluering der skal til.
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Mikael Winther uddyber:
Vi skal have sammenhængende offentlig trafik, og det kræver altså at også de små ruter kan samle op til de lidt større ruter, små busser, flextrafik eller samkørsel bør være løsninger man kigger på.
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Mikael Winther uddyber:
Der skal flere ressourcer til forebyggelse og til psykiatrien, uden tvivl, både for den ramtes fremtid, vedkommendes omgangskreds og pårørende.
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Mikael Winther uddyber:
Vi skal styrke regionerne så opgaverne løses både mere borger nært, og mere ensartet på tværs af kommuner, de opgaver der går på tværs af kommuner skal koordineres og det bedste sted til det er regionerne.
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Mikael Winther uddyber:
Jeg er i princippet ikke imod privat hospitaler, men når det bare tager de lette opgaver imod den høje betaling, så bliver der væsentligt færre ressourcer til de mere komplekse behandlinger.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Mikael Winther uddyber:
Ud fra en kost-benefit analyse hvor livet er absolut vigtigst, så skal de livreddende behandlinger komme først, dernæst dem der bringer førligheden tilbage.
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Mikael Winther uddyber:
Alt for mange børn skal vente i årevis på udredning, diagnose og hjælp og er derfor fanget i et tilbud hvor de ikke trives og bliver ladt i stikken. Komplekse diagnoser afvises fordi den ene diagnose dækker over en anden. Alt det skal der styr på for at få et produktivt menneske ud efter endt skolegang.
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Mikael Winther uddyber:
Det vil være en overgangsfase, da bedre lønforhold med tiden vil tiltrække flere til den afdeling og eller uddannelse, og efterspørgslen derved udlignes, så skal man bare huske at reducere tillægget igen, og derfor også tage det med i betragtningen når tillægget gives.
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Mikael Winther uddyber:
Mere tillid og mindre kontrol, det basale skal selvfølgelig stadigvæk føres til protokol.
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Mikael Winther uddyber:
Hvis der mangler praktiserende læger er det jo ikke ligefrem i konkurrence med private praksisser.
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Mikael Winther uddyber:
Kræft er nogle af de værste sygdomme der findes, men der er håb med nye vacciner, og så vil andre sygdomme igen kunne komme i rette fokus.
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Mikael Winther uddyber:
Det er ligesom regionens opgave at sikre lige adgang til læger, skadestuer og hospitaler.
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Mikael Winther uddyber:
Nybyggeri skal være med 99% genanvendte bygge materialer. alle bygninger skal selv producere deres strøm inkl lagringskapacitet til en vindstille nat. Grønne områder inkl. liv skal indtænkes i ethvert projekt.
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Mikael Winther uddyber:
Det vil desværre gå hårdest ud over dem med mindst midler, jeg tænker vi skal finde bedre løsninger, mere gulerod og mindre pisk.