Gå til indhold
Del kandidaten
Mikkel Strube-Weber
Konsulent Sundhed og Ældre i Syddjurs Kommune
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Det er tid til forandring i Aarhus – og derfor stiller jeg op for første gang! Vi skal have styr på økonomien, så vi kan investere i det, der virkelig betyder noget, uden at hæve skatten unødvendigt. Forstæderne skal tænkes ind i byudviklingen med boliger, skoler, fritidsaktiviteter og bedre offentlig transport, så hele kommunen vokser balanceret. Vi skal også sikre fremkommelighed for biler – både for livet i forstæderne, borgerne i midtbyen og små erhvervsdrivende, så byen fungerer for alle. Et stærkt erhvervsliv skaber arbejdspladser, vækst og derved kommer der flere fastboende borgere i Aarhus Kommune. Det skal vi gøre gennem færre regler, fjernelse af dækningsafgiften og hurtigere sagsbehandling. Sundhed og ældrepleje skal styrkes med flere medarbejdere, bedre arbejdsvilkår og mere tid til omsorg, så vores ældre får nærvær, indflydelse i egen pleje og livskvalitet. Det er tid til forandring – for hele Aarhus.

Erhvervskarriere
2024-nu · Konsulent Sundhed og Ældre · Syddjurs Kommune
2024 · Funktionsleder · Midttrafik
2021-2023 · Funktionsleder · Søfartsstyrelsen
2018-2021 · Fuldmægtig · Søfartsstyrelsen
Uddannelse
2016-2018 · Cand.Merc · Organisation og Strategi · Aalborg Universitet
1
Aarhus Kommune bygger et nyt fodboldstadion, der er blevet meget dyrere end ventet. Hvis det fortsat bliver dyrere, bør der findes besparelser i selve projektet.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Alle ønsker sig selvfølgelig et ordentligt stadion. Men jeg håber, at hele denne sag bliver en øjenåbner for vælgerne. Det er tid til forandring – og til langt større respekt for borgernes penge. Stadionbyggeriet må ikke blive dyrere.
2
Lukningen af Vesterbro Torv var en god idé
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Den vedtagne mobilitetsplan er desværre ikke tilstrækkelig. Derfor stod Venstre uden for aftalen, og vi har præsenteret et nyt udspil. Kommunen skal sikre, at den offentlige transport bliver mere konkurrencedygtig i forhold til bilen. Samtidig skal bilen og cyklen fortsat være reelle alternativer. Det kræver investeringer i ny infrastruktur, flere parkeringspladser til biler samt udbygning af cykelstinettet. Personligt ser jeg især et stort behov for flere cykelstier i forstæderne.
3
Alle elever i folkeskoler i Aarhus skal tilbydes gratis, sund skolemad.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Jeg kan sagtens se fordelen i, at eleverne får sund mad, og at vi samtidig undgår den tidsmæssige og økonomiske byrde, som madpakkesmøring kan være. Men jeg svarer alligevel uenig, fordi pengene efter min mening bruges bedre på andre områder i vores skoler – eksempelvis til flere lærere pr. elev
4
Der bør opføres fire 220 meter høje vindmøller på Aarhus Havn ved Østhavnsvej, hvor man kører ud til Molslinjen.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Der er mange bedre steder at sætte vindmøllerne. Personligt ser jeg helst havvindmøller eller områder hvor de ikke genere.
5
Aarhus Kommune skal tillade byggeri af flere højhuse? (syv etager og højere)
6
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Vores børn er altafgørende. Derfor skal vi turde sigte højere end landsgennemsnittet. Jeg ønsker flere midler til velfærdsområderne – særligt til børn i alle aldre
7
Det skal koste penge at køre bil ind i midtbyen i Aarhus.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Nej, roadpricing er den helt forkerte vej at gå. Vi skal i stedet sikre, at den offentlige transport og vores cykelstier bliver bedre, så folk kan vælge disse løsninger, hvis de ønsker det. Det skal fortsat være gratis at køre i bil i Aarhus, og en stemme på mig er samtidig et opgør med både parkeringsudfordringerne og de høje priser.
8
Aarhus Kommune skal bruge flere penge på kultur på bekostning af andre kommunale opgaver.
9
Havneudvidelsen var en god idé.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Havneudvidelsen havde gode tanker, men vi skal have undersøgt det meget nærmere. For at udvikle vores erhvervsliv skal havnen udvides, men vi skal finde den rette balance.
10
Aarhus skal løse sine trængselsproblemer med mere letbane
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Desværre er letbanen en alt for dyr løsning. Vi er nødt til at løse problemerne her og nu. Det gør vi med dedikerede buslinjer, mere infrastruktur til at afhjælpe trafikken samt flere cykelstier.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Vi skal gøre vores kommune mere attraktiv for familier at bosætte sig i og for erhverv at etablere eller flytte deres forretning til. Højere skatter er ikke det rigtige skridt; de bør derimod sænkes, når vi har fået styr på økonomien.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Det er desværre ikke det rette tidspunkt at sænke kommunalskatten, givet den måde, det nuværende byråd har styret økonomien på. For at vi på sigt har råd til de nødvendige investeringer, bør dækningsafgiften fjernes. Det vil styrke erhvervslivet, skabe flere arbejdspladser og tiltrække flere borgere, hvilket øger kommunens indtægtsgrundlag. Kommunalskatten bør dog sænkes inden for en kort årrække. Besparelsen i de kommunale budgetter er bestemt muligt.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Det skal ikke kun være økonomien, der driver lysten til at indgå i byrådet. Men det er klart, at kompensationen skal stå mål med indsatsen i en rimelig grad.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Jeg mener, at vi skal prioritere flere midler til folkeskolen. Det handler både om at sikre, at børn med særlige udfordringer får den støtte og hjælp, de har brug for – men i lige så høj grad om at give de mange børn, der trives, en hverdag uden unødige begrænsninger. En stærk folkeskole skal kunne rumme alle børn, uden at det går ud over fællesskabet eller kvaliteten af undervisningen.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Vores børn er uden tvivl et af de vigtigste områder i den kommunale kontekst. Der skal skabes bedre vilkår, da det fremmer trivsel og forhåbentlig gør Aarhus mere attraktiv for børnefamilier – noget byen desværre ikke er kendt for under det nuværende byråd.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Der er alt for mange børn pr. lærer. Det skal vi kunne gøre bedre – en kommune af vores størrelse bør være en forgangskommune og ikke en middelmådig løsning, som det desværre er tilfældet i forhold til antallet af lærere i dag.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Jeg ser velfærdsteknologi som en vigtig støtte, der kan give de ældre en bedre og mere selvstændig hverdag. Der er opgaver, hvor teknologien kan hjælpe lige så godt som mennesker – og på den måde frigive tid til omsorg og nærvær. Men teknologien kan aldrig stå alene. Derfor skal vi sikre flere faste medarbejdere i både hjemmeplejen og på plejehjemmene, så de ældre møder kendte ansigter og får en værdig pleje. Det er vigtigt, at borgerne får den alderdom, de har fortjent – og som de selv ønsker.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Private leverandører, der overholder reglerne og leverer god service, som borgerne er glade for, vil jeg gerne have ind – særligt hvis de kan gøre det bedre end kommunen.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Vi er nødt til at tænke økonomi ind i den kommunale ældrepleje. Borgerne skal have frihed til at få de løsninger, de ønsker, men det er også nødvendigt at holde styr på økonomien. Derfor vil jeg hellere se, at rengøringen suppleres af en robotstøvsuger, så personalet kan være til stede og yde god service inden for de øvrige områder, de arbejder med.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Genoptræning er lige så vigtigt som forebyggelse. Begge dele handler om både livsglæde og samfundets samlede økonomi
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Vi skal blive bedre til at sikre fremkommelighed i byen – uanset om man cykler, tager bus eller kører i bil. Det er vigtigt for mange borgere og for at styrke det lokale erhvervsliv. Selvfølgelig skal der også være plads til fredelige områder, men vi må undgå at lave dårlige løsninger som den på Vesterbro Torv.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Jeg synes, at forstæderne i højere grad skal tænkes ind i byudviklingen. Jeg vil gerne se, at der bygges mere mellem centrum og forstæderne, så byen bliver bedre forbundet. I nogle områder af Aarhus kan der bygges mere tæt, men grønne områder og åbne pladser er også vigtige, da de skaber en behagelig og levende by.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Den grønne omstilling er nødvendig, og der vil uden tvivl være kompromiser undervejs. Men vi skal integrere solceller i byggeriet og tænke den grønne omstilling ind i al fremtidig byplanlægning.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
CO2 er ikke det eneste der har betydning. Holdbarhed, pris, udseende og funktionalitet har for mig også stor betydning.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Aarhus har brug for mere vækst – og i en helt anden grad end i dag. Men væksten skal bruges klogt og gå til de helt fundamentale områder, hvor det i dag halter: vores daginstitutioner, ældreplejen og en stærkere indsats for erhvervslivet. Et stærkt erhvervsliv er nemlig forudsætningen for, at kommunen kan vokse, skabe flere arbejdspladser og dermed sikre, at vi også i fremtiden har råd til en bedre velfærd.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Som kommune står vi over for en vanskelig økonomisk periode. Det betyder, at vi er nødt til at styrke vores relationer til erhvervslivet og sikre, at der er boliger, som alle har råd til. Det kræver flere indtægter, som kan komme fra et større erhvervsliv og flere borgere. Derfor ser jeg byudvikling i forstæderne og styrkelse af erhvervslivet i hele Aarhus Kommune som særligt vigtigt.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Jeg oplever, at der er brug for forandring. Alt for mange beslutninger i Aarhus er ikke blevet til i forlængelse af det, borgerne egentlig ønsker. Vi skal blive langt bedre til at lytte og omsætte borgernes input i de planer og prioriteringer, der former kommunen.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Nej. Vi skal fokusere på at købe de rigtige varer til den rigtige pris. Det er ikke en kommunal opgave at begrænse indkøb fra bestemte lande, som f.eks. Israel.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Mikkel Strube-Weber uddyber:
Jeg ser heldigvis, at mange af dem, der kommer til Danmark, bidrager positivt til samfundet og formår at integrere sig. De få, der ikke gør det, fylder ofte meget, men jeg tror på, at vi ikke kan løse alle samfundets opgaver alene med etniske danskere. Der vil mangle personale til bl.a. hjemmeplejen, hvor disse grupper kan bidrage, hvis deres danskkundskaber er tilstrækkelige.