Fordi jeg er resultatpolitiker. Jeg tror på, at Danmark kan blive et endnu bedre land, hvis vi tør være en smule ambitiøse og kæmpe for konkrete fremskridt. Vi skal være et trygt land. Der er stadig for svært at udvise kriminelle udlændinge, og vi er langt fra i mål med oprustningen af Forsvaret. Der skal handling bag ordene, og det skal gå hurtigt. Jeg vil give danske familier mere medvind i hverdagen. Når du betaler en af verdens højeste skatter, så skal du også have et velfærdssystem, der fungerer. Frit valg, en god folkeskole og et sundhedsvæsen, du kan regne med. Der er der brug for ansvarlig økonomisk politik, som kan fremtidssikre vores økonomi. Venstrefløjen vil brandbeskatte danskerne, men det bliver ikke på min vagt. Danskerne betaler rigeligt i skat. Og det kan ikke altid være svaret at bruge af opsparingen. Derfor skal vi styrke konkurrenceevnen, så vores virksomheder kan sikre den velstand, der skal finansiere både forsvaret og velfærden i fremtiden.