For mig er akutberedskabet en afgørende for borgernes tryghed – især i områder med lang afstand til hospitaler. Uanset om det er akutlægebiler eller paramedicinerbemandede akutbiler. For mig handler det om livskvalitet og sikkerhed - En kerneprioritet for regionen.

En beslutningen om at oprette en akuttelefon-ordning som i Region Hovedstaden bør bero på, om den reelt kan bidrage til færre unødvendige indlæggelser og en bedre visitation. Det kræver grundig analyse af behov, kapacitet og effekten af lignende ordninger. Jeg vil se positivet på dette hvis patienter visiteres mere målrettet til den rette behandling.

Jeg mener, at børnefamilier skal have adgang til specialiseret behandling tæt på hjemmet – og det kræver en samlet og stærk børneafdeling med høj faglighed. Det er en ambition, vi kan indfri ved at udnytte de teknologiske muligheder, vi allerede har, og som vi står stærkt rustet til at udvikle videre. På den måde sikrer vi både nærhed og kvalitet

Jeg har svaret helt uenig, fordi jeg mener, at regionen ikke i tilstrækkelig grad sikrer lægedækning i yderområderne. Mange borgere oplever lange ventetider, manglende adgang til praktiserende læger og en utryghed omkring fremtidens sundhedstilbud. Det er til tros for at vi er rimelig godt stille her i midt. Men det er ikke nok med midlertidige løsninger eller puljer – der skal en mere langsigtet og struktureret indsats til Jeg ønsker at arbejde for en regional sundhedspolitik, hvor lægedækning er en grundlæggende rettighed – uanset hvor man bor. Det kræver bedre incitamenter for læger til at slå sig ned i yderområderne, mere fleksible ordninger og en styrket dialog med både fagfolk og lokalsamfund. Tryghed og nærhed i sundhedsvæsenet skal ikke være et privilegium – det skal være en selvfølge.

Jeg syndes, at der er behov for bedre kollektiv trafik mellem by og land – især for at sikre mobilitet for unge, ældre typiske dem uden bil. Jeg vil arbejde målrettet med kommuner og trafikselskaber for at finde de løsninger, der giver mest værdi for borgerne.

Det handler også om prioritering, hvis der ikke er en stræk sundhedsvæsen hjælper det ikke at vi alle kommer hurtig frem.

Et mindre gebyr kan få folk til at tænke over, hvornår de kontakter lægen – og samtidig stille større krav til kvaliteten af konsultationen. Det skal ikke være en barriere for hjælp, men en måde at styrke ansvarlighed. Midlerne kunne fx gå til større tilskud til tandpleje, som i dag er underprioriteret og der med en skævvridning af sundhedstilbuddene.

video- og telefonkonsultationer kan være et godt supplement, når det giver mening for patienten – fx ved opfølgning eller simple spørgsmål. Men det må ikke blive en spareøvelse, hvor kvaliteten og den personlige kontakt går tabt. Den faglige vurdering og patientens behov skal altid være styrende for valg af konsultationsform.

En god almen lægedækning er en grundlæggende – uanset hvor i regionen man bor. Tryghed og adgang til sundhed må ikke afhænge alene af økonomiske hensyn. Samtidig viser min erfaring, at faglighed ikke kun handler om fysisk tilstedeværelse. De teknologiske muligheder vi har i dag, kan vi også skabe stærke faglige fællesskaber og sikre kvalificeret lægehjælp virtuelt. Det kræver vilje til at tænke nyt.

Vi skal sikre et stærkt og trygt akutberedskab – også i yderområderne. Når det virkelig gælder, ønsker vi alle det bedste og hurtigste tilbud. Der for vil jeg stå for at der bliver prioriteringen med omtanke.

Hvis vi ikke investerer, risikerer vi, at mennesker med psykiske lidelser får varige problemer og bliver “stamkunder” i sundhedsvæsenet. Det er både uværdigt og dyrt. Derfor bør psykiatrien prioriteres højere – også selvom det betyder færre ressourcer til andre områder.

Det er vigtigt at diskutere, hvordan vi bedst organiserer sundhed og velfærd – men jeg mener ikke, at tiden er moden til at nedlægge regionerne. Hvis der på sigt skal ske en konsolidering, bør det ske med blik for sammenhæng og styrke. I så fald vil en fusion mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland på den kort bane være mere oplagt end en fuld overførsel til stat og kommuner.

Helt enig, fordi systematisk brug af private hospitaler kan være med til at nedbringe ventetider og sikre hurtigere behandling. Konkurrence er sund – også i sundhedsvæsenet – når den bruges klogt. Det kan skabe dynamik, udvikling og bedre service.

Vi er nødt til at forholde os til den sundhedsøkonomi, vi kan ikke prioritere alt lige højt. Det giver mening at styrke kapaciteten på de mest udbredte sygdomme, hvor behovet er størst. Men vi må ikke glemme de sjældne sygdomme. Balancen er svær, men nødvendig.

Vi står midt i en alvorlig krise i børne- og ungdomspsykiatrien. Alt for mange børn og unge venter alt for længe på hjælp, og det har store konsekvenser for deres trivsel, uddannelse og livsmuligheder. Hvis vi ikke investerer nu, risikerer vi, at de bliver “stamkunder” i sundhedsvæsenet – med både menneskelige og økonomiske omkostninger. Det handler om værdighed og om at give børn en reel chance for at fungere og udvikle sig. Derfor skal området prioriteres, også selvom det betyder lavere prioritering af andre områder.

Dokumentationskrav og bureaukrati kræver tider og ressourcer fra den direkte patientkontakt. Det er vigtigt at sikre kvalitet og ansvarlighed, men dokumentation må aldrig blive et mål i sig selv. Vi skal reducere det, der ikke giver værdi for patienten – og skabe mere tid til kerneopgaven: behandling og omsorg. Mao.: NET tak til pseudo arbjderopgaver.

Oprettelsen af regionsklinikker kan være nødvendig for at sikre borgernes adgang til sundhed. Men der er en risiko for, at det underminerer incitamenter, iforhold til at drivere, udvikle og forbedre praksisen. Et stærkt praktiserendelæge bidrager til kvalitet og kontinuitet i behandlingen. Samtidig må vi erkende, at der i yderområder kan være behov for alternative løsninger og faglige fællesskaber, som regionsklinikker kan understøtte. Derfor bør beslutningen bero på lokale forhold og ikke være en generel model.

kræftbehandling fortsat skal være en topprioritet i sundhedsvæsenet – både på grund af sygdommens alvor og kompleksitet. Men det betyder ikke, at andre sygdomsområder skal overses. Kroniske sygdomme som lungesygdomme kræver også målrettet opmærksomhed og ressourcer.

vi står midt i en klimakrise, og regionen har et ansvar for at bidrage aktivt til løsninger. Investeringer i solenergi, cirkulær genanvendelse og naturbeskyttelse er nødvendige skridt. Men indsatsen skal være økonomisk ansvarlig og skabe reel værdi – ikke symbolpolitik. Klimaneutralitet kræver handling, men også omtanke.

Jeg tror ikke, det er vejen frem. Vi skal imødekomme fleksibilitet Løsninger må ikke skabe mere bureaukrati uden reel effekt. Vi skal fokusere på det, der giver værdi for patienten – ikke bare nye systemer for systemernes skyld.