Gå til indhold
Del kandidaten
Y
Morten Bender Adamsen
Produkt Designer, lønmodtager
Solidarisk Ansvar

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er far til en dreng med funktionsnedsættelser. De sidste tre år har jeg oplevet, hvordan han systematisk udstødes af samfundet. Jeg har mødt dyneløfteri, trusler og pres for at finde egne løsninger, fordi de fagfolk, der burde være eksperter, ikke magter opgaven. Mine løsninger er afvist af både forvaltning og byrådet, og jeg har endda set skoler udnytte min søn økonomisk. Når jeg ser forskellen på mine to sønners muligheder for at deltage i samfundet, så ønsker jeg at gøre alt hvad jeg kan for ændre forholdene. Kommunerne svigter borgerne, bryder loven og sylter kerneopgaven, nemlig borgernær velfærd. Derfor kæmper jeg for retssikkerhed, værdighed og de mindste borgere. Jeg mener, at vi som borgere i et samfund så rigt på muligheder som det danske, alle bærer et solidarisk ansvar.

Politisk karriere
2025-nu · Spidskandidat
Erhvervskarriere
Designer
Uddannelse
Kandidat · Grafisk Design · Designskolen Kolding
1
Folkeskolerne skal styrkes, så de kan rumme flere børn med særlige udfordringer, mens færre skal i specialtilbud.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Det er ikke så sort og hvidt som det fremstilles. Børn skal have skoletilbud som de kan rumme, og som kan rumme dem. Det fremgår af FNs børnekonvention, og handicapkonvention, at børn skal have individuelt tilpassede skoletilbud. Det betyder ikke at man skal bygge en skole til hvert barn, med at børnenes behov, for at kunne lykkedes, skal opfyldes. Der findes gode og bæredygtige inklusionsordninger, men inklusion er ikke et et mål i sig selv, som de facto gavner børn. Inklusion er en god ting, når børnene oplever succes, i forbindelse med deres skolegang. Det gælder ikke kun i forhold til inklusion, men til alle børn. Den her os mod dem retorik er uhørt i 2025, og inklusion mod ikke inklusion er gammel vin på nye flasker. Børn skal mødes efter behov. Det behøver ikke være hverken dyrt eller besværligt, men det kræver selvfølgelig en regulær indsats.
2
Middelfart Kommune bruger for mange ressourcer på at skabe attraktivitet gennem eksempelvis events som Klimafolkemødet.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Ja, og hvor mange ressourcer? Alene det, at man som borger, eller presse, ikke kan oplyses om de egentlige udgifter burde få alle borgere op ad stolen. Klimafesten koster måske 2.5 millioner kroner, eller måske 12 millioner kroner. Et alment skoletilbud koster til sammenligning 85000 kroner. Dem kan man altså få mange af for 12 millioner.
3
Det er vigtigere at bevare kommunens rekreative områder end at bygge nyt.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Middelfarts natur er noget særligt, den skal vi værne om.
4
Mindre byer i Middelfart Kommune bliver underprioriteret sammenlignet med Middelfart by.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Vi investerer i en shuttlebus til turisterne i Middelfart midtby, men kan kan ikke komme fra Båring, med bus, til koncert på Tråden …
5
Det er fornuftigt, at Middelfart Kommune bruger ressourcer på at markere sig som en klimakommune.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Hvad er vores return on investment? Man møder ofte det det - næsten eneste - argument for afholdelse, nemlig at Klimafesten trækker kunder til butikkerne. Man kunne tage de 2.5 - 12 millioner kroner, og dele dem ud på butikkerne, så tror jeg de fleste butikker ville være tilfreds med den løsning. Hvad betyder det at være en klimakommune? Århus kommune er f.eks. i gang med et omfattende solcellesystem, og det ved jeg, selvom jeg ikke bor i Århus. Hvad er Middelfarts pendant? Tre dages debatoplæg? Der er ingen evidens for, at klimaet eller byen vinder på at vi afholder Klimafest.
6
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Man kunne også nedlægge Klimafesten og andre prestigeprojekter for at finde penge. Skatten er ikke det første område jeg ville se på.
7
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Økonomien skal omlægges.
8
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Politik skal ikke være noget man går ind i på baggrund af økonomiske hensyn.
9
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Hvorfor skal det igen være enten eller? Børn skal have et skoletilbud som de kan vokse og lære i. "Særligt udfordrede børn"? Hvis man mener, om børn i kørestol, skal have en rampe, selvom det så betyder, at der er så må være hul i nettet på fodboldmålet, så ja. Særlige behov handler ikke kun om økonomi, det handler om tilpasning, pædagogik og viden. Man burde nok kunne opstille skoletilbud, som kan rumme alle børn uden at den ene gruppes tilstedeværelse skal være på bekostning af den anden. Den her gøgeungeretorik, om at børn med særlige behov udsulter kommunernes økonomi, og tager ressourcerne fra de almene børn fremmer på ingen måde debatten. Man har opbygget et skolesystem, hvor man følger samme opskrift som for 30 år siden, men med 30% så mange børn i samme klasse. Så vil man gerne give de børn, som ikke kan rumme et sådant miljø, skylden for, at skolerne ikke fungerer. Selvfølgelig skal man hjælpe mennesker, som har brug for det.
10
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Det er et problem på Landsplan, men en undersøgelse, offentliggjort på BUPLs hjemmeside kunne dog oplyse at vi har blandt de fire ringeste kommuner på området. Det synes jeg ikke vi skal være stolte af.
11
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Al erfaring viser, at store klasser medfører øget mistrivsel og ringe inklusion, så selvfølgelig skal klasserne være mindre. Det sagt, så skal der også være uddannet personale, som formår at skabe et godt og stabilt undervisningsmiljø.
12
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Teknologi er godt, men kun hvis det gavner og brugerne kan se sig selv i det. Det skal ikke trækkes nedover hovedet på nogen. Ligesom med skolerne så skal teknologi og tilbud selvfølgelig matche brugernes behov. Det her med det ene eller det andet, det afhænger jo af situationen og de enkelte tilfælde. Når jeg tænker på hvordan NemID, Borger, Sundhed.dk osv. fungerer i dag, så ved jeg ikke om jeg nødvendigvis ønsker mere af det samme. Hvis teknologien udvikler sig i en retning hvor det giver mening, og ikke belaster miljøet, som AI gør, så er den velkommen for mit vedkommende.
13
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Nu har vi efterhånden set mange historier om bosteder, som udnytter systemet, og job-aktører, som lukrer på svage borgere. Jeg synes man skal være meget varsom omkring private tiltag.
14
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Den bedste velfærd opnår man som regel ved borgerinddragelse, det være sig støvsugere og andet.
15
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Det bliver meget sort/hvid nu igen. Det kunne også være der kan laves en omlægning, så det ikke skal være det ene eller det andet.
16
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Prøver vi at tage livet af byen? Midtbyen er i forvejen halvdød, grundet manglende parkering, lad os da endelig ikke forværre den situation. Vi behøver jo ikke omdanne Østergade til en trespors motorvej, men der må være en mellemvej. De lokale erhvervsdrivende skal da have mulighed for at få kunder i butikken.
17
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
18
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Hvis det giver mening. Men, det skal ikke være borgere til last, via f.eks. ejendomsværdiforringelser. Der findes letvægtsolceller, som kan monteres på taget at offentlige bygninger, og man kunne jo starte der. Vindmøller i havet er også en løsning.
19
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Mener man i forbindelse med opførelsen eller drift? Det nytter jo ikke noget at bygge et driftmæssigt klimavenligt byggeri, hvis man anvender byggemetoder som er langt mere forurenende end ellers.
20
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Morten Bender Adamsen uddyber:
Igen en meget kompleks problemstilling, som man forsøger at destillere. Tingene skal passe sammen.
21
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Morten Bender Adamsen uddyber:
De grønne områder er meget særligt for Middelfart Kommune, dem skal vi værne om.
22
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
23
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Det må være borgernes valg. Jeg har min holdning, men det skal ikke være en kommunal opgave at bestemme om borgere skal, eller ikke skal, synes om Israel.
24
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Spørgsmålet er diffust. Hvis man mener at skabe rammer, som f.eks. øvelokaler, så ja, foreninger er velkommen, det står alle frit for at skabe en forening, og det indebærer en grad af berettigelse til kommunal støtte.
25
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Morten Bender Adamsen uddyber:
Jeg arbejder selv sammen med flygtninge fra bl.a. Ukraine, det giver en mangfoldighed og en kulturel diversitet som jeg synes er velkommen.