Jeg har arbejdet i sundhedsvæsnet i knap 20 år. De seneste 3 år som leder af et psykiatrisk afsnit og jeg må erkende at den bureaukratiske byrde er alt for stor og meningsløs. Jeg ønsker at reducere bureaukratiet og skabe mere fleksibilitet i behandlingen. Sundhedsfaglige oplever ofte, at det sundhedsfaglige skøn bliver trumfet af forskellige bureaukratiske regler fra diverse tilsyn. Hvis vi skal have patienterne i centrum, så sundhedsfaglige have flere beføjelser og regler skal tilpasses det enkelte afsnit så rammerne bliver meningsfulde. Desuden bør vi investere meget mere i forebyggelse og rehabilitering, så flere får et leveværdigt liv. Bureaukratiet skal også reduceres for små- og mellemstore virksomheder, så de kan fokusere på drift og iværksætteri. SMV'erne har sjældent den administrative kapacitet til at håndtere besværlige regler og tung lovgivning. Der bør være en slags "SMV" tryktest på Christiansborg, hvor der laves en konsekvensberegning af lovgivning inden den vedtages.