Gå til indhold
Del kandidaten
Morten Nedergaard
Folkeskolelærer
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Et stærkere Odense – for børn, familier og ældre Jeg kæmper for et Odense, hvor velfærden er i top – hele livet. • Mere tid til børnene: Bedre normeringer i vuggestuer og børnehaver, så pædagogerne har tid til nærvær og leg. • Stærke folkeskoler: Flere voksne i klasserne, bedre trivsel og faglighed – og skoler, der samler lokalsamfundet. • Værdig ældrepleje: Flere varme hænder, mindre tidspres og en pleje, der handler om livskvalitet, ikke kun praktiske opgaver. • Jeg prioriterer solide velfærdsløsninger og sund økonomi frem for symbolske projekter. • Stem for et mere menneskeligt Odense ved kommunalvalget 2025. Sammen gør vi hverdagen bedre – for os alle!

Politisk karriere
2020-nu · Bestyrelsesmedlem i Odense Konservative Vælgerforening
Erhvervskarriere
Lærer · Tingløkkeskolen
Uddannelse
2003-2005 · Folkeskolelærer · Matematik, samfundsfag og historie · Odense Lærerseminarium
1
I udvalgte områder af Odense skal der være begrænset adgang for benzin- og dieselbiler, og i stedet skal adgang for elbiler og klimavenlige transportmidler prioriteres.
Morten Nedergaard uddyber:
Der er allerede lavet miljøzoner i Odense, hvor dieselbiler af ældre årgang ikke må kører. Jeg tænker ikke at det er noget der skal udvides.
2
Odense skal udvide antallet af busbaner på større indfaldsveje for at forbedre fremkommeligheden i den offentlige transport – også selvom det kan gøre det mere besværligt at komme frem i bil.
Morten Nedergaard uddyber:
Jeg synes at de allerede etablerede busbaner bør sløjfes. De har ikke gavnet trafikken på nogen som helst måde.
3
Letbanens etape 2 skal ikke gå til Vollsmose/Seden, som ellers er planlagt, men i stedet forbinde andre bydele, fx Dalum (Odense Zoo), som også har været i spil tidligere.
Morten Nedergaard uddyber:
Vi har set en massive investering i centrum af Odense, som følge af Letbanens etape 1. Og samtidig har man taget fat i forandringen af Vollsmose til en bydel der gerne skal tiltrække et nyt beboersegment. Og da mener jeg at Letbanens etape 2 kan være med til at tiltrække nye beboer til området.
4
Boligudviklingen i kommunen bør fokusere på tæt bebyggelse i midtbyen frem for parcelhuse i forstæderne.
Morten Nedergaard uddyber:
Jeg tænker både/og. At man kan fortsætte byudviklingen i centrum, men samtidig skaber mulighed for nye bosættelser i forstæderne.
5
Odense C vokser. Der skal derfor etableres en ny folkeskole i centrum for at imødekomme befolkningstilvækst fremfor at udvide eksisterende folkeskoler andre steder i byen.
Morten Nedergaard uddyber:
Jeg har lidt svært ved at se, hvor en sådan skole skal placeres. Det er ikke kun selve bygningerne, der skal huse eleverne, men også området rundt om skolen, med plads til at opholde sig ude i frikvarterne, til at dyrke idræt, som jeg har svært ved at se, hvor man skal finde plads til.
6
Odense Kommune skal i højere grad trække på frivillige og civilsamfundet til opgaver i ældreplejen.
Morten Nedergaard uddyber:
Frivillige skal være velkomne alle de steder de byder sig til. Men de skal ikke overtage opgaver i ældreplejen, den bør kommunen stadig stå for.
7
Odense Kommune skal bruge flere ressourcer på at få flere borgere i arbejde – med særligt fokus på ikke-vestlige indvandrere, så færre ender på førtidspension eller andre overførselsindkomster.
Morten Nedergaard uddyber:
Jeg tænker at der her er en stor potentiel ressource der kan være med til at øge arbejdsudbuddet. Og så mener jeg at de fleste kan finde glæde og tilfredsstillelse ved at tjene sine egne penge. Og så tænker jeg også at den bedste integration foregår på en arbejdsplads.
8
Odense skal understøtte flere store kultur- og sportsbegivenheder økonomisk for at styrke byens udvikling og synlighed.
Morten Nedergaard uddyber:
Jeg mener at Tinderbox, de store koncerter på Dyreskuepladsen, store internationale sportsevents er med til at brande Odense på en positiv måde. Så jeg ser gerne at man forsøger at tiltrække flere event til byen.
9
Hvis Danmark skal have atomkraft, bør der placeres et atomkraftværk i Odense.
Morten Nedergaard uddyber:
Nu skal vi først finde ud af, om vi skal have atomkraft i Danmark. Så kan man bagefter finde ud af, hvor atomkraftværkerne skal placeres. Det kan godt ligge ved Odense, men det kan også ligge mange andre steder.
10
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Morten Nedergaard uddyber:
Jeg mener ikke at der er brug for at sætte kommuneskatten op. Alle vil selvfølgelig gerne have højere serviceniveau, men måske det bare er en ændring af arbejdsvaner, andre arbejdsgange der skal til for at højne serviceniveauet.
11
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Morten Nedergaard uddyber:
Hvis man sammenligner Odense Kommune med andre af Danmarks største byer, så bør der kunne hentes penge på et mindre bureaukrati. Skatten skal ikke nødvendigvis sættes ned, for der er mange huller hvor der bør tilføres yderligere økonomiske ressourcer.
12
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Morten Nedergaard uddyber:
Hvis man kan få flere til at få lyst til at stille op ved byrådsvalgene, så bør det undersøges hvad der skal til. Men det skal ikke være økonomien, der afholder folk fra at ville stille op.
13
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Morten Nedergaard uddyber:
Alle børn skal have den hjælp de har brug for og krav på. Men det skal ikke ske på bekostning af andre.
14
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Morten Nedergaard uddyber:
Der er rigtig nok for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne. Der er for lidt tid til nærvær og omsorg.
15
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Morten Nedergaard uddyber:
26 elever i en klasse er mange elever. Specielt også fordi klasselokalerne ikke var tiltænkt at skulle rumme så mange elever. Så klassekvotienten skal gerne ned.
16
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Morten Nedergaard uddyber:
Alt skal give mening. Så velfærdsteknologi kan give fordele, da skal man bruge dette. Men ellers skal man prioritere flere varme hænder og mere medmenneskelig kontakt.
17
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Morten Nedergaard uddyber:
Jeg mener at konkurrence er godt. Men historikken har ikke været i favør for de private aktører. Men muligheden for at den enkelte borger kan tilvælge en privat aktør, den skal stadig eksistere.
18
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Morten Nedergaard uddyber:
Det personlige nærvær er meget vigtigt også selvom det er mens hjemmeplejen støvsugere borgerens hjem.
19
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Morten Nedergaard uddyber:
Der bør tilføres penge til området for genoptræning. Efter at uheldet har været ude, så skal den genoptræningskrævende borger gerne hjælpes på fode igen. Men det skal selvfølgelig helst ikke ske på bekostning af andre kommunale sundhedsområder.
20
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Morten Nedergaard uddyber:
Nu er jeg ikke helt sikker på at et forbud mod parkering langs gaderne er det samme som at sikre en fredeligere bymidte. Og jeg tænker også, at hvis man fjerner parkeringspladser langs visse af byens veje, så kan det resulteres i yderligere butiksdød på de strækninger.
21
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Morten Nedergaard uddyber:
Der er mange skønne forstæder i Odense Kommune, hvor kommunen godt kan udlægge områder til boliger eller til erhverv. Centrum af Odense er i forvejen meget fortættet, så det er ikke et mål i sig selv at forstærke dette.
22
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Morten Nedergaard uddyber:
Nu er det ikke fordi Odense Kommune har mange grønne områder der kan udlægges til vedvarende energi. Men hvis man i stedet begyndte at bruge tagene på offentlige bygninger til solcelleanlæg, så vil det være en bedre vej frem til at få mere vedvarende energi.
23
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Morten Nedergaard uddyber:
Klimaet er vigtigt og derfor også at kommunen gør sit til at nedbringe udledningen af CO2. Men fordyrelsen skal heller ikke være for høj.
24
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Morten Nedergaard uddyber:
Odense Kommune ligger i bund i forhold til antallet af arbejdsløse og dette skulle gerne ændres. Så derfor skal kommunen fortsat have fuld fokus på vækst.
25
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Morten Nedergaard uddyber:
Der skal gerne være grønne og rekreative områder i alle områder af kommunen. Alle Odenses borgere skal have mulighed et grønt frirum i nærheden af egen bopæl.
26
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Morten Nedergaard uddyber:
Jeg oplever ikke Odense Byråd som specielt gode til at lytte til borgerne. Det ses mest tydeligt med anlæggelsen af busbanerne på Sdr. Boulevard og ønsket om at lukke for biltrafik på Skibhusvej.
27
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Morten Nedergaard uddyber:
Nu tænker jeg at Odense Byråd har fået en sag på halsen, fordi byrådet netop fordi enkelte byrådsmedlemmer behandlede udenrigspolitik i byrådssalen. Noget man ikke må.
28
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Morten Nedergaard uddyber:
Det er vigtigt at Odense Kommune støtter lokal kunst- og kulturliv på den ene eller den anden måde, og det kan godt være økonomisk. Men projekterne skal også blive økonomisk uafhængig af støtte efter en periode.
29
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Morten Nedergaard uddyber:
Er helt enig. Denne ressource skal bare aktiveres og det kræver nogle gange lidt mere indsats og opfindsomhed.