Jeg stiller op, fordi sundhedsvæsenet skal være for mennesker – ikke systemer. Vi skal turde investere i forebyggelse, tryghed og nærvær i sundheden. Et stærkt psykiatrisk tilbud: Alle skal have adgang til hurtig, kvalificeret hjælp – uanset alder, diagnose eller bopæl. Psykiatrien skal være et trygt sted at søge støtte, ikke et sted man falder igennem. Tidlig opsporing redder liv: Jeg vil arbejde for systematisk screening af prostatakræft og andre kræftformer. Jo tidligere vi opdager sygdom, jo bedre kan vi behandle – og jo flere liv redder vi. Retten til en familielæge: Alle borgere skal have adgang til en fast læge, der kender én og ens familie. Det skaber tillid, bedre behandling og færre fejl. Jeg tror på, at et sundt samfund starter med et menneskeligt sundhedsvæsen. Stem på mig for en region, hvor vi sætter patienten først.