Man bør stemme på mig, fordi jeg brænder for at skabe en kommune, hvor både unge og ældre føler sig set, hørt og værdsat. Gennem mit arbejde i Ungdomsrådet og som ungvært har jeg vist, at jeg kan skabe fællesskaber og give unge en stærkere stemme. Samtidig har jeg erfaring fra social- og sundhedsområdet, hvor jeg har arbejdet tæt med ældre og set vigtigheden af omsorg, kvalitet og tryghed i hverdagen. Jeg vil kæmpe for bedre vilkår i ældreplejen, styrket trivsel blandt unge og for, at alle generationer bliver taget alvorligt i de beslutninger, der former vores kommune. Med mit engagement og blik for fællesskab vil jeg være en stemme, der samler generationerne og arbejder for et mere inkluderende og trygt lokalsamfund.