Er du enig med Nanna Lehmann Hansen?

Del kandidaten

Nanna Lehmann Hansen

Pædagogstuderende

Enhedslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg ønsker en kommune, hvor der er plads til mennesker før prestigeprojekter. Jeg tror på, at politik skal handle om nærvær, gennemsigtighed og om at tage borgernes bekymringer alvorligt. Jeg vil arbejde for mere grøn handling og mindre grøn branding – vi skal passe på vores natur, ikke bruge den som reklame. Jeg mener, at velfærden skal prioriteres før vækst og prestigeprojekter, og at børn, ældre og udsatte skal mærke, at kommunen står bag dem. Skolerne skal have ressourcer til at løfte alle børn, og vi skal turde investere i fællesskabet frem for at spare det væk. Jeg ønsker en kommune, der udvikler sig med omtanke – hvor borgerne bliver hørt, og hvor handling følger ord.

Uddannelse

2023-nu · Studerende · Pædagogik · UC Syd Kolding

Folkeskolerne skal styrkes, så de kan rumme flere børn med særlige udfordringer, mens færre skal i specialtilbud.

Nanna Lehmann Hansen uddyber:

Jeg er enig i at folkeskolen skal være rummelig og give plads til forskellighed, men inklusion må aldrig ske bare fordi det er billigere. Nogle børn i specialtilbud kunne godt trives i en almindelig klasse hvis der blev sat de rette ressourcer og metoder ind, og det bør vi arbejde for. Men der vil altid være børn som har brug for et særligt tilbud for at få en tryg og velfungerende hverdag. De skal have adgang til et stærkt specialtilbud hvor de kan trives og være en del af et fællesskab på deres egne præmisser. Det vigtigste for mig er at alle børn får den støtte og de rammer de har brug for, ikke at vi presser nogen ind i en løsning der ikke passer dem.

Middelfart Kommune bruger for mange ressourcer på at skabe attraktivitet gennem eksempelvis events som Klimafolkemødet.

Nanna Lehmann Hansen uddyber:

Middelfart Kommune bruger efter min mening alt for mange ressourcer på at brande sig som en grøn kommune gennem events som Klimafolkemødet. Det er fint, at vi gerne vil være kendt for at tage klimaet alvorligt, men det skal ikke ske ved at bruge store summer på image og prestigeprojekter. Hvis vi virkelig vil gøre en forskel, skal pengene gå til konkret handling – ikke til markedsføring. Derfor giver det i mine øjne god mening at privatisere en større del af Klimafolkemødet, så kommunen ikke selv står med så stor en udgift.

Det er vigtigere at bevare kommunens rekreative områder end at bygge nyt.

Nanna Lehmann Hansen uddyber:

Jeg er som udgangspunkt enig i, at vi skal bevare de rekreative områder vi allerede har, fremfor hele tiden at bygge nyt. De grønne oaser betyder meget for både naturen, dyrelivet og for os mennesker, der bruger dem til at koble af og være sammen. Men det udelukker ikke, at der nogle steder kan være god mening i at skabe flere af den slags områder. Hvis det sker på en måde der styrker fællesskabet, naturen og adgangen til grønne oplevelser for flere borgere, så synes jeg det er værd at kigge på. Det handler i sidste ende om balance – at vi udvikler vores kommune med omtanke, så vi både bevarer det grønne og giver plads til, at endnu flere kan få glæde af det.

Mindre byer i Middelfart Kommune bliver underprioriteret sammenlignet med Middelfart by.

Det er fornuftigt, at Middelfart Kommune bruger ressourcer på at markere sig som en klimakommune.

Nanna Lehmann Hansen uddyber:

Jeg synes som udgangspunkt, det er helt fint, at Middelfart Kommune markerer sig som en klimakommune – det bør vi faktisk stræbe efter. Men det skal ske, fordi vi som kommune tager reelle og mærkbare skridt mod en grøn omstilling, ikke bare for at pynte os med flotte ord og billeder. Som det ser ud nu, virker meget af indsatsen – herunder klimafolkemødet – desværre mere som et prestigeprojekt end som ægte handling. Det giver ikke mening at kalde sig klimakommune, mens vi samtidig jævner grønne områder i vækstens navn. Hvis vi vil tages seriøst, skal handling følge ord.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Nanna Lehmann Hansen uddyber:

Jeg er delvist enig. Jeg synes helt klart, at kommunens serviceniveau skal hæves, for det mærkes tydeligt når der bliver skåret ind til benet på velfærden. Men jeg mener ikke, at løsningen er en højere kommuneskat. I stedet bør vi se kritisk på, hvordan vi bruger pengene i dag. Der er poster i budgettet som fx Klimafolkemødet og andre prestigeprojekter, hvor udgifterne sagtens kunne justeres. Hvis vi prioriterer anderledes, kan vi skabe en kommune med et stærkere serviceniveau uden at sende regningen videre til borgerne. Det handler om at bruge pengene med omtanke – ikke bare bruge flere.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Nanna Lehmann Hansen uddyber:

Jeg er ikke enig. Jeg mener ikke, at spareøvelser er vejen frem, og jeg synes heller ikke, at en lavere kommuneskat skal komme på bekostning af velfærden. Vores kommune skal først og fremmest fungere for dem, der bor her. Når vi sparer på skoler, ældrepleje eller sociale tilbud, rammer det helt almindelige mennesker i hverdagen. Jeg tror mere på, at vi skal bruge ressourcerne klogt, skabe gennemsigtighed i beslutningerne og sikre, at pengene faktisk gør en forskel dér, hvor behovet er størst. En lavere skat lyder måske tiltalende, men ikke hvis prisen er dårligere velfærd og ringere vilkår for dem, der har mest brug for fællesskabet.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Nanna Lehmann Hansen uddyber:

Jeg er uenig. Jeg mener ikke, at et større økonomisk udbytte til byrådsmedlemmerne vil gavne nogen. Tværtimod frygter jeg, at det kan tiltrække folk, der stiller op af de forkerte grunde. At gå ind i politik burde handle om engagement, ansvar og et oprigtigt ønske om at gøre kommunen bedre for borgerne – ikke om løn eller økonomisk gevinst. Det er vigtigt, at vi bevarer tilliden til, at byrådsarbejde handler om fællesskab og viljen til at skabe forandring. Hvis motivationen bliver økonomisk, risikerer vi at miste noget af det, der gør lokalpolitik værdifuldt.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Nanna Lehmann Hansen uddyber:

Jeg er uenig. Selvfølgelig skal skolerne kunne støtte børn med særlige udfordringer, men det må ikke ske på bekostning af de øvrige elever. Begge dele er vigtige, og det ene bør ikke udelukke det andet. Alle børn har ret til at blive set, støttet og udfordret ud fra deres behov. Derfor skal vi sikre, at der er ressourcer nok til at skabe en skole, hvor alle børn kan trives og udvikle sig på deres egne præmisser.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Nanna Lehmann Hansen uddyber:

Jeg er kun delvist enig. Genoptræning er vigtigt, og det skal helt klart prioriteres, for det gør en kæmpe forskel for mennesker der skal tilbage til hverdagen efter sygdom eller skade. Men det giver ikke mening at styrke ét område ved at skære i et andet, især ikke når det handler om forebyggelse og andre velfærdsindsatser. Vi bør i stedet sikre, at midlerne bliver brugt klogt og målrettet, og finde løsninger hvor vi løfter sundhedsområdet samlet i stedet for at flytte penge rundt og skabe nye problemer andre steder.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Nanna Lehmann Hansen uddyber:

Jeg er hverken helt for eller helt imod. Jeg synes, det giver mening at satse mere på vedvarende energi, men vi skal tænke os grundigt om, før vi fylder store grønne områder med solcelleparker. Det virker modsigende at ville være mere grøn, hvis det samtidig betyder, at vi ødelægger naturen. I stedet bør vi starte med at udnytte de muligheder, vi allerede har – for eksempel ved at sætte solceller på kommunale bygninger og etablere parkeringspladser, hvor solcellerne fungerer som overdækning. På den måde kan vi kombinere grøn omstilling med praktiske løsninger, der ikke går ud over naturen eller lokalsamfundene.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Nanna Lehmann Hansen uddyber:

Jeg er desværre ikke enig. Jeg oplever, at alt for mange politikere i kommunen ikke tager borgernes indsigelser alvorligt nok. Når folk engagerer sig og bruger tid på at komme med forslag eller bekymringer, bør det tages som et tegn på, at de faktisk vil deres kommune det bedste. Desværre bliver mange hørt, men ikke lyttet til. Det er som om dialogen ofte stopper, når beslutningerne først er truffet. For mig er det helt afgørende, at vi har politikere, der tager det ansvar seriøst – som tør lytte og lade borgernes input få reel betydning. Det er kun sådan, vi kan skabe tillid og et lokaldemokrati, der fungerer i praksis.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.