Jeg stiller op, fordi Esbjerg skal være det bedste sted at vokse op, uddanne sig og stifte familie. Det kræver bedre skoler, styr på socialområdet og en kommune, der skaber tryghed i hele byen, også i de mindre lokalsamfund. Jeg vil have fokus på, at vores skattekroner bruges klogt, og at vi får mest mulig velfærd for pengene. Esbjerg er Danmarks energihovedstad, og det skal vi udnytte. Vi skal tiltrække flere uddannelser, grønne arbejdspladser og nye borgere, der vælger at flytte hertil, fordi de kan se mulighederne. Vi skal gøre Esbjerg til et sted, hvor man ikke bare bliver, men hvor man vil bo, arbejde og skabe sit liv. Det er sådan, vi bygger fremtidens Esbjerg, en kommune med ansvarlig økonomi, stærke fællesskaber og mod på forandring. Jeg lover at tage fat dér, hvor der er brug for handling, ikke bare ord. For jeg tror på, at Esbjerg kan mere.