Gå til indhold
Del kandidaten
Niels Bünemann
Konsulent
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Stort set alle partier og deres politikere er enige om målsætningen for sundhedspolitikken: god lægedækning, korte ventelister og effektiv behandling. Man skal stemme på mig, hvis man mener, at god ledelse og samarbejde er vejen til at opnå målene med sundhedspolitikken.

Tillidsposter
2022-nu · Bestyrelsesmedlem · Venstre (Frederikshavn)
2020-nu · Kasserer · Skagen Musik & Teaterforening 1944
2019-nu · Kasserer · Hulsig og Omegns Borgerforening og Forsamlingshus
2018-nu · Medlem af Distriktsrådet · Frederikshavn Kommune
2023-2026 · Bestyrelsesmedlem · LAG Vendsyssel
Erhvervskarriere
2020-nu · Selvstændig konsulent · NHB Communications
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Niels Bünemann uddyber:
Det er ikke "i orden", men fysisk uundgåeligt, at der er forskel i responstiden mellem tyndt befolkede og tæt befolkede områder. Øvelsen går ud på at optimere placering og bemanding af ambulancerne, så denne forskel bliver så lille som muligt.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Niels Bünemann uddyber:
Et fast lægegebyr er ikke i overensstemmelse med den danske tradition for lægehjælp uden brugerbetaling. De praktiserende læger bør dog udstyres med kompetencer til at undgå "overflødige" lægebesøg, og hvad det er vil altid være et lægeligt skøn.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Niels Bünemann uddyber:
Vi skal bruge de tekniske muligheder for at få så meget nytte som muligt af de læge-kompetencer, vi råder over.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Niels Bünemann uddyber:
Jeg vil gerne være med til at bevare de mindre sygehuse, men behandlingens kvalitet er første prioritet.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Niels Bünemann uddyber:
Generelt er responstiden god eller acceptabel, også i yderområderne. Det er måske ikke nødvendigt at opprioritere yderligere, men niveauet skal fastholdes.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Niels Bünemann uddyber:
Mange mindre bysamfund og landdistrikter risikerer affolkning, hvis vi ikke opretholder en rimelig frekvens af offentlig transport i tyndt befolkede områder. Linjer med mange passagerer kunne betjenes bedre med større busser, som man kan se med plus-busserne i Aalborg.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Niels Bünemann uddyber:
Fordelingen af midler til de enkelte områder skal foretages med hensyntagen til mængden af opgaver. Lige nu tiltager presset på de psykiatriske afdelinger, så det må man tage hensyn til i prioriteringen.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Niels Bünemann uddyber:
Det er ikke en hastesag, men på længere sigt kunne man overveje en ny struktur med et lag mindre i den danske forvaltning. Regionerne er i det store og hele blevet til en administration af sundhedsvæsenet, og jeg kan godt forestille mig, at der er mere effektive måder at organisere sundhedsvæsenet på.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Niels Bünemann uddyber:
Jeg ønsker, at alle ressourcer udnyttes bedst muligt til gavn for patienterne. Der kan hentes effektivitetsgevinster ved at bruge de private sygehuses kapacitet.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Niels Bünemann uddyber:
De dyre behandlinger af sjældne sygdomme vurderes jo centralt, og der er ingen vej uden om at anlægge en afvejning af, hvordan man kan redde liv eller øge livskvaliteten, i forhold til omkostningerne.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Niels Bünemann uddyber:
Ventelisterne til børne- og ungdomnspsykiatrien er for tiden en af de ømmeste tæer i sundhedssystemet, så det er oplagt, at der skal tilføres ressourcer til at nedbringe de lange ventetider på området.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Niels Bünemann uddyber:
Lønpolitikken kan være et redskab til at lette rekruttering af personale til de stillinger, hvor der er mest brug for det.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Niels Bünemann uddyber:
Sundhedspersonalet bruger alt for meget tid på at efterkomme krav om detaljeret dokumentation for tidsforbrug. Fagligt nødvendig dokumentation - ja tak. Overdreven dokumentation for at "holde ryggen fri" - nej tak.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Niels Bünemann uddyber:
Spørgsmålet er lidt selvmodsigende, for hvis der er konkurrerende praksisser er det jo et tegn på, at der ikke mangler læger. Regionsklinikker kan være nødvendige, hvor det ikke har været muligt at tiltrække læger med egen praksis.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Niels Bünemann uddyber:
Introduktionen af kræftpakke-forløb for cirka 15 år siden er en kæmpe succes og har ført til en stor forbedring i behandlingen, i kombination med hastige fremskridt i kræftforskningen.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Niels Bünemann uddyber:
Det lyder meget kategorisk at sige "uanset prisen", for selvfølgelig er der en grænse for, hvor mange penge man kan bruge på at løse et problem. Men lægedækning i hele regionen skal have høj prioritet, det er der i øvrigt ingen partier, der er uenige i.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Niels Bünemann uddyber:
Det er jo helt oplagt at investere i cirkulær økonomi - både af hensyn til klima og miljø, men også af hensyn til en effektiv økonomisk drift på længere sigt.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Niels Bünemann uddyber:
Borgerne skal føle et medansvar for de ressourcer, der bruges for at give dem en god behandling. Udeblivelse uden gyldig grund lægger beslag på ressourcer, der kunne have været brugt til at behandle andre patienter, så der bør være en sanktion mod et sådant misbrug.