Man skal stemme på mig, fordi jeg kæmper for børnene og deres hverdag. Jeg vil styrke specialskolerne, sikre trygge og overskuelige skoleveje, og sørge for gode adgangsforhold – også for dem, der er afhængige af bil. Det handler om at skabe en kommune, hvor alle børn har lige muligheder for at trives og lære, uanset behov. Jeg tror på, at vi kan kombinere omsorg med praktiske løsninger, og jeg vil arbejde for en Kolding, hvor familier føler sig hørt og hjulpet.