Handicapområdet I Horsens kommune fortjener borgere med handicap samme frihed og respekt som alle andre. Desværre oplever mange et tungt system, der holder dem fast i regler frem for løsninger. Jeg vil arbejde for en kommune, hvor mennesker med handicap får hurtig hjælp, stabile løsninger og mulighed for at leve livet fuldt ud. Kunstig intelligens Horsens Kommune skal være Danmarks førende forgangskommune i ansvarlig og borgerfokuseret brug af kunstig intelligens. Vi vil udnytte AI til at styrke velfærden, øge borgernes livskvalitet og skabe nye muligheder for erhvervsliv og uddannelse. Bygholm sø Bygholm Sø er et unikt fristed for kajakroere, bådlaug, lystfiskere og alle, der nyder naturen langs vandet. Men søen er under pres. Fosforindholdet får vegetationen til at brede sig eksplosivt, og inden for 15 år kan vandspejlet være dækket. Jeg vil arbejde for at få Bygholm sø tilbage til en fornuftig balance. Horsens fjord vil også få gavn af dette, da Bygholm sø har udløb i fjorden.