Det er en fejlslutning at kalde beskyttelse af vores natur, drikkevand og trivsel for "udgifter". I virkeligheden er det fundamentale investeringer i samfundets langsigtede værdiskabelse. Det er staten, der skal skabe rammerne for fremtidens værdi, ikke blot reparere på markedets svigt. Når vi giver topskattelettelser eller ignorerer forurening af drikkevand for at undgå "barrierer" for erhvervslivet, påfører vi fællesskabet en enorm gæld. Det er uansvarlig økonomi, der ser godt ud på et 4-årigt budget, men som er katastrofalt i et 25-årigt perspektiv. Vi skal designe en økonomi, hvor virksomheder betaler den fulde pris for deres aftryk, og hvor uddannelse og omsorg ses som aktiv kapital. Vi skal træffe beslutninger, vi er stolte af om en generation – ikke bare til næste valg.