Du skal ikke stemme på mig for store løfter eller smarte slogans. Du skal stemme på mig, hvis du ønsker en, der lytter – også når det er svært. En der møder mennesker i øjenhøjde og tør tage ansvar, også når det blæser. Jeg tror på ordentlighed, samarbejde og forandring, der kan mærkes i hverdagen. Jeg lover ikke mirakler – men jeg lover at arbejde, at være til stede og at kæmpe for det, jeg siger.