Gå til indhold
Del kandidaten
Nis Christian Vilain Raun
Landmåler
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Din stemme til forebyggelse af regulær skolelukning. Din stemme til bedre erhvervs muligheder samt på uddannelses muligheder. Din stemme på en holdbart løsning for klimatiske påvirkninger både langs med kysten samt for Fole. Din stemme for alternativ mulighed til videregående uddannelse både i det offentlige samt i det private med skarpe og forståelige instrukser i den enkelte lokalplan og hørings materiale med en større skarpere respekt for konflikt zone og emner samt biodiversitet. Vil arbejde på ren vand og visuelt havbund hele vejen fra Tørning Sø til Tangen (Dronning Margrethe den I) spærring.

Tillidsposter
2023-nu · Repræsentantskabs medlem · DET DANSKE HEDESELSKAB
2014-nu · Ambassadør · DET DANSKE HEDESELSKAB
2017-2018 · Bestyrelsesmedlem · LAG Haderslev-Tønder
2009-2011 · Bestyrelsesmedlem i Beboerrådet · Selvejende Institution Skjoldhøj Kollegiet v/Kollegiekontoret
2004-2008 · Bestyrelsesmedlem & udlejer af festlokale · Myrdalstræde Beboerrådet "9220"
1998-2007 · Bestyrelsesmedlem i Haderslev & Omegn · Dansk Land- og Strandjagt
1
Et faldende elevtal i Haderslev bør føre til lavere udgifter til folkeskolen.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Den enkelte skole skal bruges langt mere intelligent med viden og erfaringerne fra de Australske bondegårds skoler med VHF og internet. Det skal bruges langt mere effektivt og vis som man gør med bygde skoler i Grønland. De løsninger derfra, kan bidrage til at få de tabte børn til at deltage aktivt i undervisning uden at være fysisk til stede i klassen, under COVID-19 / CORONA vi kunne bruge it. Det er noget Haderslev Kommune kan vinde stor respekt på, iblandt de ulykkelige forældre der har et barn der ikke har været i skolen over længere tid, disse forældre skal have lov & mulighed for at kan bruge Haderslev Kommunes skole system som en digitalt privatskole for alle i hele Danmark der ikke magter at deltage i fysisk undervisning. De skal have mulighed for at kan besøg skolen fysisk både selv og med deres forældre når de er klar hertil, de skal have mulighed for at kan få en elevværelses med oldfrue og oldemand i stil med de grønlandske Elevhjem hvor de bliver passet 24/7 mv.
2
Hvis gågaden skal overleve, må Haderslev investere i et betalings-parkeringshus ved Borgervænget
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Ideen kræver at der bliver bygget minimum 1.500 P-pladser dog helst gerne mere end 2.800 via 2 - 4 stk. P -kælder med en etage højde på 3,5m med brandsektioner og brandslukningsstyr, af hensyn til sikkerheden for brandfolkene ved brand i el og hybrid køretøj. Ved at få anlagt sådanne p-kælder, man kan få nye grønne områder ind i byen, de vil påvirke positivt på de klimatiske vejlige forhold bl.a. på optagelse af de store mængde af regnvand som eksempel. Yderligere kan sådanne p-kælder bidrage til bedre forhold for dem der boer inden i byen på flere forskellige positive måder, som eksempel at have en fast reserveret plads til deres bil 24/7 alle 365 dage i året mod nuet.
3
Husejerne i Haderslevs historiske bymidte må acceptere at miste friheden til selv at vælge materialer og løsninger – for at bevare byens kulturarv
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Haderslev er utroligt meget fattigt på antal af lokalplaner for de enkelte områder, der præcisere materialevalget skal være i tro farve RAL kode efter pågældende tids periode, det samme gælder også med materialevalget på facaderne og taget samt på tagvinduer. Christiansfeld inder by der er en Unesco Arv by, har herved en by hvor ej plast vinduer er lovligt, det er en positivt overfor byens arv til næste generation Kort sagt skal der laves krav om antal bil og cykel parkeringspladser den enkelte bygnings ejer skal tilføre ved at bygge nyt, frem for at renovere eksisterende bygningsmasse.
4
Der bør indføres miljøzoner i Haderslev midtby, hvor diesel- og benzinbiler ikke må køre
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Ideen er den bedste måde til at slå byens handelsstand og kulturliv ihjel på. Bare gå en tur op gennem gågaden i Aabenraa og i samtlige afsnit i Kolding. Der man vil se det tragiske bevis på det kun vil give tomme kedelige vinduer at kigge på. Særdeles dårlige fremtidsmuligheder for samtlige udlejer, da det også vil af smidte negativt på bolig efterspørgelses. Der er gågaderne blevet til spøgelses gader hvor den med de vildeste tanker kan få zombier til at dukke op de mest mærkelig steder.
5
Når en virksomhed vil udvide eller bygge nyt, bør der være færre krav til godkendelse af byggetilladelser
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Det skal være i harmoni med allerede gældende lovtekst. Derimod skal der være langt stærkere konsekvens for overtrædelse, hvor vi her taler om inddragelse af ibrugtagelses tilladelsen. Den enkelte medarbejder har nok med opgaver, de har derfor ret i at forlange teknisk materiale dokumentation på valget af byggemateriale, at de overholder gældende statiske krav, at de overholder brand og rednings lovtekst som minimum. Sikre sig dokumentation at den enkelte anvendt aluminiums element til f.eks. solceller, der kommer i kontakt med jorden ej kan/vil afgive jorn forurening.
6
Der bør bygges flere studieboliger i Haderslev.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Det skal gøres langt mere intelligent, mod standard øvelserne der er blevet praktiseret de sidste 25 - 27 år sammen med DOMEA og HAB da det vitterligt har slået fejl i sammensætning mellem studerende og folk der er ledig. Disse 2 grupper vil give hinanden en negativ karma 24/7 Denne sammen sætning DOMEA & HAB har bidraget med er den indirekte årsag til mængden af ansøger til byens uddannelses steder og indirekte årsag til de lukninger der er sket grundet mængden af ansøger til den specifikke uddannelses adresse. Der skal bruges langt mere intelligent og troværdigt dialog med Forsvaret. Flere kaserner, har ikke bygningsmassen til antal rekrutter pr. 1/2-26 Haderslev har plads til 760 totalt via det gamle sygehus. Haderslev og Oksbøl kommune er dem med flest skydebaner & størst antal m2 trænings areal pr. soldat uanset rang man finde kan
7
Haderslev Kommune skal udvikle erhvervslivet i bymidterne mere fremfor boksbutikker.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Boksbutikker bidrager på ingen måde til det kulturalle som hvad fysisk butik og erhverv kan gøre. Det samme gælder også med uddannelses pladser.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Servicen kan altid blive bedre mod nuet, men det skal være langt mere med fornuft mod nuet. Det skal være langt bedre gennemarbejdet mod nuet. Visitations afdelingen skal opdateres på samtlige områder, da de har været under voldsomme beskyldninger fra alle retninger, kort og enkelt for at styrke dem i positivt retning.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Vi har en negativ gæld fra tiden under borgmester Jens Christian Gjesing der først skal nedbringes inden vi kan tale om skattelettelse. Er denne gæld brugt på renovering eller byggeri af et plejehjem? Til hvad blev denne lån/gæld oprette til for? Vi har fået pålagt mission Grøn 3 Partsaftale der skal gennemføres, pengene hertil vi selv skal finde, dette projekt vil koste dyrt. Vi er blevet pålagt "Klima projekter" det er et dyrt projekt. Det jeg vil arbejde for er sænkning på 0,5 % i erhvervs skat og til den/de virksomheder der kan garantere en 15 - 20 års vækstplan bl.a. på medarbejder og på antallet af elever de kan uddanne pr. år de skal have en skatte sænkning på 8,0 % herigennem vi kan fremme reduktion på visse udgifter, der vil give luft til en samlet skatte sænkning for alle i hele kommunen.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Haderslev Kommune er en god positivt kommune, der har mange gode muligheder kort sagt for alle.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Med direkte henvisning til en Norsk Ph.d. forsknings resultat samt til min egen handicap som ordblind. Da må vi respektere at 20 % af klassen er ordblind, med de nuværende anvendt redskaber vi risikere 30 % heraf vil ikke få de redskaber af folkeskolen til at de kan bestride en givende uddannelse og de kan ikke bestride ret mange jobs anno 2025 hvor stort set alt er blevet digitalt. Vi skal respektere at 20 % af klassen har en IQ der er over 101 de mangler både socialt og fagligt udfordringer. Kan vi løfte disse 2 grupper, vil der pr. automatik være ror i den enkelte klasse, læren med de rette redskaber og fagligt viden og forståelse til at aktivere de resursestærke elever, vil da få mere tid til den enkelte elev, og derved kan klare flere elever på en og samme tid.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Gad vide ud fra hvilken norm og fagligt viden det bygger på? Denne børnehave jeg gik i vi var 12 - 14 børn og der var kun 1 pædagog til at holde øje med os alle på en gang. Er det de korrekte værktøj pædagogerne i dag har vil jeg derimod spørge indtil!
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Af en gammel Norsk Ph.d. undersøgelse vi ved - 20 % er ordblind i forskellige grad. - 20 % er højt intellektuelt begavet, de mangler fagligt udfordring af deres lære. = 40 % der har en eller anden grad af handicap der stiller krav til lærens faglighed. Kort sagt vi taler ikke om klassens størrelse, vi skal tale om denne faglighed den enkelte skole og dens lære skal kunne bidrage med både socialt og fagligt frem for hovedløs opgaver, der ikke giver læring til de 40 % de vil ubevist give uro i klassen for de andre herved der haves uro i klassen med 60 % garanti. Skoleledelsen og lærerne skal opgraderes i væsentligt grad, de skal være positivt indstillet mod nuet med denne holdning de har. Vi kan se det med Finland og Spanien. Kort sagt ledelsen og embedsfolk skal de steder på kursus sammen med de lokale, for at kan bringe nyttigt viden med hjem. Den vi i dag kan få i samtlige 98 kommune er ren og skær kopi af hinandens og ingen guldkorn desværre.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Vi kan satse på de varme hænder med 110 % jagtiver. Men inden vi det gør. Vi skal huske, at der haves i dag underskud på faguddannet personale, de enkelte uddannelses steder er de sidste 15 - 18 år kommet med dyster billede resultat på antal gæstestuderende der optager plads for danske studerende, herved de må tage sabbatsår er det ikke negativt for samfundet? Vi er tvunget til at respektere og aksepter, at de nye moderne velfærdsteknologiske instrumenter kan være løsningen for at redusere den daglige slidtage og sygefravær den enkelte medarbejder vil blive udsat for med tiden. Vi er tvunget til at respektere velfærdsteknologi kan i sidste ende være den gyldnede løsning på rekruttering og mod virkende til lukning af givende afdeling / institution. Derfor vi må på ingen måde være negativt overfor velfærdsteknologiske løsninger det samme gælder også med merit og kursuserne til den enkelte medarbejder.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Selve ideen lyder ekstremt meget lovende, men faktum er at flere af de private aktør uddanner ingen. De vil gerne have dem der er uddannet, men de gider ikke at bidrage til at ansætte og uddanne elever. Der skal derfor indføres krav, om et minimums antal de skal ha og der skal gennemføre givende uddannelse pr. års værk i forhold til antal medarbejder de har på lønsedlen uanset om de er vikar eller hvilken anden funktions ansættelse de er under.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Har set og hørt et rigtholdt af robotstøvsuger. Er meget skuffet over denne db - lyd sådanne maskine har i forhold til en ægte støvsuger. Er meget skuffet over dens evne til at komme ind i hjørner og i at kan side fast. Og i værste fald hvordan den kan vælte givende møbel herved. Hvem skal rejse møblet op igen? Og hvor langt tid skal givende møbel have lov til at ligge og flyde? Kan derfor kun se det logisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt at blive anvendt på steder som gange og tom fælleslokale på det enkelte plejehjem, grundet her er der personale der kan gribe ind ved givende uheld der helst gerne ikke må men der kan opstå.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Vi kan se fra Norge, at denne fokus giver resultat i færre der skal på overførsels indkomst. Vi kan ses fra Norge, at det giver en optimering af folk der kan blive i arbejde, frem for at komme på givende overførsels indkomst.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Venligst se hvilken negativ effekt denne politik vitterligt har været for Kolding bys centrum. Venligst se hvilken luksus parkerings forhold der haves i Århus centrum, giver et helt andet liv og glæde alle døgnets 24 timer. Det samme ses også i Odense. Haderslev skal på ingen måde forbyde kørsel, da det vil bidrage til den mest effektive butiks død i byens centrum, se Jumfrustien hvilken liv der man kan finde samt på antal tomme butiks vinduer.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Med disse lokalplaner der haves fra Aarø til Fole på tværs af kommunen i samtlige sommerhus zone og byzone, er der først og fremmest behov for at udvikle bedre by strategiplan. Siden COVID-19 og krigen i Ukraine, da skal der tænkes helt andreledes på industrien, samt krav til forsyningsvirksomhed i hvad de skal kunne levere.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Ja til mere alternativ energi. Nej til solceller, da vi ligger på de forkerte bredegrader iforhold til de gyldne solskindstimer, der kræves for at det er økonomisk rentabelt, iforhold til sund økonomisk nedskrivning, nedbringelse af co2 og metan. Nej til vindmøller grundet de tekniske driftskrav der stilles for at den enkelte mølle vil ha en minimal risiko for havari og brand der ej kan slukkes. Eller defekt bremser der gør at møllen kan komme op over 300km/t. og flyve pokker i vold ukontrolleret væk. Ja til alternativ energi der kan levere energi 24/7 alle 365,25 dage i året, det skal kunne bidrage til reduktion af co2, metan, svovlbrinte og andre gasarter.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Det skal være på en fornuftigt måde, der kan redegøre for at det vil kunne blive opvejet på værdier der er målbart mv. i den samlede positive retning.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Vækst er lig med flere elever på den enkelte skole og flere bruger af SFO. Er det ikke sundere som at udføre lukning af givende institution? Som god gammelt ordsprog; - Man kan ikke pust, samtidet med at mand har mel i munden. - Man kan ikke få i poser og sæk. Kort sagt, vi skal forvente en stigning i trafikken. Dog kan noget heraf kontrolleres med intelligent teknologi der bygger på trafik tælling der hedder 24/7 alle 365 dage i året permanent på samme punkt på samtlige veje der efter sne og saltning hedder Kat - A og Kat - B veje samt på minimum 33,3 % af samtlige Kat - C veje der er skolevej og som bliver anvendt til givende bus rute.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Det kan gøres langt mere enkelt som i Berlin, det kan gøres langt mere effektivt som Herning samt Ikast-Brande kommune. Det kan gøres bedre i stil med Ringvej 2 i Århus mellem AU / COWI kontoret og Falck stationen.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Der findes / haves sager der beviser det på det groveste. En af dem af Solcelle parken mellem Simmersted og Sommersted. Via min tid i Grønland samt ved DSB, jeg ved at der findes redskab der hedder prøv at lave en helt ny lokalplan ud af den der blev afvist, kort sagt undersøge sammen med bygherren og dens partner & rådgiver hvad skal der da gøres og det skal med respekt interpoleres kort og enkelt i en helt ny lokalplan, så må det komme på en prøve om bygherren og dens rådgiver vil respektere det og kan en vis grad af respekt og intelligens til at anvende en anden design mv. som det de gik og troede pga. der kan spares på et givende punkt eller på flere punkter.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Ingen kommentar her haves.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Som barn jeg troede at kunst, kultur og sport er noget der kommer af sig selv. Med aldre jeg har lært det er modsatvej gældende. Været kommunalt bygherre og rådgiver på bygge & renovere af Nuuk Byhistoriske museum der i dag ligger i det gamle Julemands Værksted. Jeg har bl.a. herved lært hvilken samfunds og industrielt samt turisme vækst tilførelse et sådan projekt kan bidrage med. Derfor må vi ikke glemme disse værdier, da vi herigennem sammen kan vække en stolthed samt glæde ved at være en del af samfundet.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Nis Christian Vilain Raun uddyber:
Der skal stilles krav, der ophæver de givende forbud de er underlagt for at må bidrage til det samfund de er kommet til.