Er du enig med Nis Refner?

Del kandidaten

Nis Refner

Skibsfører

Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Stem på mig, hvis du ønsker frihed, ansvar og sund fornuft i Faaborg-Midtfyn Kommune. Jeg vil have en kommune, der fungerer i hverdagen - ikke én, der bruger borgernes penge på prestigeprojekter som elfærgen. Mine mærkesager er: ð Bedre infrastruktur - fokus på veje og transport, ikke symbolske cykelstier. ð¿ Grøn fornuft - stop ulovlige kloakudledninger, og gør eksisterende færge grønnere frem for at bygge nyt. ðµ Frihed i ældreplejen - borgerne skal vælge selv, og pengene skal følge den ældre. ð« Skoler med kvalitet - små skoler skal bevares, og ressourcerne skal bruges på undervisning, ikke bureaukrati. ð° Lavere kommuneskat - kommunen skal bruge pengene bedre, ikke flere af dem. Jeg tror på en kommune, hvor borgerne får tillid og frihed, og hvor sund fornuft vejer tungere end symbolpolitik.

Erhvervskarriere

2015-2025 · Overstyrmand/Skibsfører · Færgefarten i Danmark

2011-2015 · Styrmand · Skibet Jens Sørensen · Søfartsstyrelsen

1984-2011 · Selvstændig - arbejdstager · Tømrer og kloakmester

Faaborg-Midtfyn Kommune skal tilbyde flere og gratis busser, så landområderne ikke hægtes af.

Nis Refner uddyber:

Gratis busser lyder attraktivt, men erfaringer fra andre kommuner viser, at få nye brugere hopper på, mens regningen til skatteyderne vokser markant. De fleste, der bruger bussen gratis, er dem, der i forvejen ville tage den - ikke bilister, der skifter transportform.

Faaborg-Midtfyn står foran et borgmesterskifte, fordi Hans Stavnsager (S) ikke genopstiller. Det vil være bedst for kommunen, hvis Socialdemokratiets gruppeformand Anstina Krogh tager over, fremfor at nye kræfter kommer til.

Nis Refner uddyber:

Et liberalt grundlag er bedre end en socialdemokratisk borgmester Faaborg-Midtfyn har i årevis været styret efter en socialdemokratisk model, hvor kommunen forsøger at løse alt selv. Det har givet for høje udgifter, for lidt frihed og for mange prestigeprojekter. Jeg mener, at tiden er inde til et liberalt skifte, hvor borgerne får tilliden og ansvaret tilbage. Et liberalt grundlag betyder lavere skat, færre regler og mere frihed for borgere, erhvervsliv og foreninger. Kommunen skal fokusere på kerneopgaverne – skole, pleje og infrastruktur – og lade private og frivillige kræfter bidrage, hvor de kan gøre det bedre. Et liberalt styre handler ikke om at spare for enhver pris, men om at bruge pengene klogt og effektivt, så vi får mest velfærd for pengene og et mere levende lokalsamfund.

De private vuggestuer og børnehaver i Faaborg-Midtfyn Kommune får mindre i tilskud pr. barn end de kommunale. Der skal indføres ensartede tilskud.

Faaborg-Midtfyn Kommune skal aktivt arbejde for en fast forbindelse (bro/tunnel) mellem Fyn og Als.

Nis Refner uddyber:

En fast forbindelse vil betyde tung gennemkørselstrafik gennem hele kommunen, hvilket vil forringe både livskvalitet, trafiksikkerhed og naturværdier. Derudover vil den øgede tunge trafik medføre betydelige ekstraomkostninger til vedligeholdelse af de i forvejen slidte kommunale veje, som allerede er under pres. Det er ikke realistisk at kombinere en sådan trafikbelastning med ønsket om at styrke Faaborg-Midtfyn som en outdoor- og naturkommune. For os er det afgørende at beskytte de fynske alpers særpræg og ikke ofre naturen for et projekt med tvivlsom lokal nytte.

Espe Skole har oparbejdet en gæld på over 4 mio. kr. Skal kommunen gældssanere skolen for at sikre dens fortsatte drift?

Nis Refner uddyber:

Jeg går ind for stram økonomisk styring, ansvarlighed og prioritering frem for at skjule dårlig økonomi i gældsopsamling.

Faaborg-Midtfyn Kommune skal afsætte penge til opsparing i budgettet – også selvom det betyder færre midler til velfærd her og nu. Prognoser peger på, at kommunen kan mangle op til 200 mio. kr. om få år.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, vi skal droppe planerne om en ny elfærge som vil komme til at koste over 200 mio. og i stedet modernisere den eksisterende færge, så den sejler langt grønnere. For en brøkdel af prisen for en ny elfærge kan vi opnå op til 60 % CO₂-reduktion, uden at binde os til et prestigeprojekt, der hverken er teknisk nødvendigt eller økonomisk realistisk. Det er grøn fornuft i stedet for grøn symbolpolitik og sådan sikrer vi, at borgernes penge bliver brugt klogt.

Øhavsskolens to afdelinger i Faaborg, Svanen og Uglen, bør lægges sammen på afdeling Uglen.

Nis Refner uddyber:

Bevar små skoler, hvis de styrker fællesskab og trivsel. Sammenlægning giver ikke automatisk bedre økonomi eller kvalitet.

Faaborg-Midtfyn Kommune skal stoppe med at bruge millioner på prestigeprojekter som Fremtidens Forstad i Årslev og Slagterigrunden i Faaborg. Det bør overlades til private investorer.

Dagpleje, vuggestuer og børnehaver i Faaborg-Midtfyn Kommune skal være gratis.

Faaborg-Midtfyn Kommune skal sikre, at investorer får let adgang til at etablere solcelle- og vindmølleprojekter på kommunens landbrugsarealer.

Nis Refner uddyber:

Faaborg-Midtfyn indgår ikke i første etape af udbygningen af elnettet og mangler både kabelkapacitet og elstationer, der kan modtage strømmen fra nye solcelleparker. Liberal Alliance er ikke grønne ideologer, men vi går ind for grøn fornuft. At udlægge solcelleparker i kommunen giver hverken teknisk eller økonomisk mening på nuværende tidspunkt. Jeg er derfor imod etablering af store sol- og vindanlæg i FMK – lad os se, om det giver mening om 10-20 år, når teknologien og infrastrukturen er klar.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at kommunen først og fremmest skal bruge de nuværende skattekroner bedre. Et højere serviceniveau skal skabes gennem effektivitet, konkurrence og mindre bureaukrati - ikke ved at hæve skatten. Borgerne bruger deres egne penge langt bedre end kommunen. Derfor skal fokus være på kerneopgaver og sund fornuft, ikke på at udvide kommunen og øge udgifterne.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at kommuneskatten skal nedsættes, og at pengene skal bruges på kerneopgaver som skole, pleje og infrastruktur - ikke på prestigeprojekter. Borgerne bruger deres egne penge langt bedre, end kommunen gør. Derfor skal vi fokusere på effektiv drift, lavere udgifter og færre symbolske projekter, så vi får mest mulig velfærd for pengene.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener ikke, at højere vederlag nødvendigvis giver bedre politikere. Det vigtigste er engagement, ansvar og viljen til at gøre en forskel, ikke lønnen. At sidde i byrådet skal være et tillidshverv, ikke et karrierevalg. Kommunens penge bruges bedre på kerneopgaver end på at hæve politikernes aflønning.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at særligt udfordrede børn skal have hjælp, der virker - ikke standardløsninger. Jeg ønsker en skole med frihed, fleksibilitet og reelle valgmuligheder, hvor hjælpen tilpasses det enkelte barn frem for systemet. Børn er forskellige, og derfor skal støtten tilrettelægges individuelt og helhedsorienteret - både fagligt og socialt. Det kræver mindre bureaukrati, mere frihed til lærere og forældre, og mulighed for at inddrage specialtilbud og private aktører, når det giver bedre resultater. Målet er, at alle børn - uanset udfordringer - får ro, struktur og støtte til at udvikle sig og trives i et miljø, der passer til deres behov.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at der mange steder er for få voksne i forhold til børn i daginstitutionerne, men løsningen er ikke flere centrale krav og regler. Det handler om, at kommunen skal bruge ressourcerne bedre og give institutionerne frihed til selv at planlægge bemanding efter behov. Mere tid til børnene kommer af mindre bureaukrati og mere faglig frihed, ikke nødvendigvis flere ansatte.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at klassestørrelsen i sig selv ikke afgør kvaliteten i folkeskolen. Det vigtigste er dygtige lærere, ro i undervisningen og faglig frihed - ikke flere rigide regler om antal elever. Mindre klasser kan være en fordel nogle steder, men beslutningen skal træffes lokalt, hvor man kender eleverne og skolens behov. Kommunen skal fokusere på faglighed, trivsel og frihed til den enkelte skole, ikke central styring af klassestørrelser.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at velfærdsteknologi og varme hænder skal supplere hinanden - ikke erstatte hinanden. Teknologi skal frigive tid til omsorg, ikke tage den. Når teknologi bruges klogt, kan medarbejderne bruge mere tid på det, der virkelig betyder noget for borgerne - menneskelig kontakt, pleje og nærvær. Kommunen skal være åben for nye løsninger og samarbejde med private leverandører, men altid med fokus på kvalitet, værdighed og frihed for borgeren.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at konkurrence og valgfrihed også skal gælde i ældreplejen. Der er bred enighed om, at det er skadeligt, når private virksomheder får monopol - så hvorfor skulle et offentligt monopol være bedre? Når ældreplejen kun drives af kommunen, skabes der ingen incitamenter til forbedring. Konkurrence betyder kvalitet, valgfrihed og innovation, fordi borgerne selv kan vælge, hvem der leverer hjælpen. Et brudt kommunalt monopol vil betyde, at de bedste tilbud vinder - og de dårligste forsvinder, til gavn for både borgerne og de medarbejdere, der trives i en mere dynamisk sektor.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at ældre selv skal bestemme, hvordan deres hjælp udføres. Hvis en borger foretrækker en hjemmehjælpers støvsugning frem for en robot, skal det valg respekteres. Det handler om selvbestemmelse og værdighed, ikke om standardløsninger. Kommunen skal give frihed og valgmuligheder gennem privatisering og konkurrence, hvor pengene følger den ældre. På den måde kan borgeren vælge det tilbud - offentligt eller privat - der passer bedst til deres behov og ønsker.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at genoptræning skal fokusere på hurtig, målrettet indsats, så borgerne kan komme sig og vende tilbage til et aktivt liv - både personligt og på arbejdsmarkedet. Jeg ønsker en liberal velfærdspolitik, hvor hjælpen gives tidligt og effektivt, i stedet for at fastholde mennesker i systemer. Når genoptræning sker hurtigt, med fokus på frihed, ansvar og kvalitet, får vi både bedre livskvalitet for borgeren og mindre afhængighed af det offentlige. Kommunen skal samarbejde med private klinikker og fysioterapeuter, så borgerne får det bedste tilbud uden ventetid og uden unødigt bureaukrati.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at vi skal skabe levende bymidter - ikke lukkede bymidter. Et forbud mod gennemkørsel og parkering løser sjældent problemerne, men risikerer at dræne handelslivet og gøre det sværere for borgere og besøgende at bruge byen. Kommunen skal i stedet arbejde for klog trafikplanlægning, hvor der er plads til både fodgængere, cyklister og bilister. Vi kan skabe ro og tryghed gennem hastighedszoner, grønne byrum og bedre parkering - ikke gennem forbud.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at kommunen skal skabe plads til udvikling ved at udlægge nye områder til bolig og erhverv dér, hvor det giver mening - ikke kun fortætte eksisterende byer. Faaborg-Midtfyn skal være attraktiv for både familier og virksomheder, og det kræver fleksibilitet, lavere afgifter og gode rammer for byggeri. Fortætning kan give mening i bykerner, men vi skal samtidig bevare vores lokale forskellighed og grønne landskaber. Udvikling skal ske med sund fornuft og respekt for naturen, ikke efter standardløsninger.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at udlægning af store solcelle- og vindanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune ikke giver mening på nuværende tidspunkt. Vores elnet mangler kapacitet til at aftage strømmen, og projekterne risikerer at ødelægge værdifuld natur og landskab uden reel klimaeffekt. Jeg går ind for grøn fornuft - ikke grøn symbolpolitik. Før vi udbygger, skal der være dokumenteret behov, teknisk kapacitet og lokal opbakning. Energiløsninger skal planlægges strategisk, fx langs motorveje eller i tekniske korridorer - ikke midt i det åbne landskab.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at grøn omstilling skal bygge på fornuft, fakta og økonomisk ansvar - ikke symbolpolitik. Byggerier bør tænkes bæredygtigt, men det giver sjældent mening at gøre projekter unødigt dyre for et lavt CO₂-aftryk på papiret. Grøn politik starter med det, vi allerede har. Teknologisk Institut har dokumenteret, at renovering og energieffektivisering ofte er langt mere klimavenligt og økonomisk bæredygtigt end nybyggeri. Eksempelvis kan svømmehaller spare store mængder energi med moderne styring og varmepumper - langt billigere end at bygge nyt. Kommunen skal bruge borgernes penge klogt: vælg tekniske løsninger, der virker, i stedet for prestigeprojekter, der kun ser grønne ud.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Nis Refner uddyber:

Jeg mener ikke, at politikere kun skal have fokus på vækst. En kommune skal først og fremmest fungere for de borgere, der bor her, og leve op til sine lovmæssige forpligtelser. Vækst er vigtigt, men det skal ske med sund fornuft, god drift og kvalitet i kerneopgaverne -ikke som et mål i sig selv. En veldrevet kommune med gode skoler, veje og pleje skaber automatisk tillid og tiltrækker både borgere og virksomheder. En kommune, der fungerer, vokser naturligt.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at beskyttelse af natur og grønne områder er vigtig, men den må ikke stå i vejen for udvikling og nye arbejdspladser. Der skal være balance mellem vækst og natur - ikke et enten-eller. Kommunen skal planlægge med grøn fornuft, hvor erhverv og boligudvikling kan ske, uden at vi ødelægger værdifulde naturområder. Samarbejde mellem erhverv, natur og kommune - en slags grøn trepart - kan sikre, at vækst og bæredygtighed går hånd i hånd.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener ikke, at en kommune skal blande sig i internationale konflikter eller boykotte varer ud fra politiske holdninger. Kommunen skal fokusere på sine lokale kerneopgaver - skole, pleje og infrastruktur - ikke udenrigspolitik. Et boykot af varer fra Israel vil hverken hjælpe freden eller borgerne i Faaborg-Midtfyn, men derimod skabe unødige spændinger og symbolpolitik. Kommunens indkøb skal baseres på kvalitet, pris og ansvarlighed, ikke politiske markeringer.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at lokalt kunst- og kulturliv er vigtigt for fællesskab og identitet - men økonomisk støtte skal primært komme fra private virksomheder, fonde og frivillige kræfter. Kommunens rolle skal være at understøtte med viden, rådgivning og samarbejde, ikke at være hovedsponsor. Kommunen kan hjælpe foreninger med at forstå økonomi, drift og udvikling gennem partnerskaber med erhvervslivet. På den måde vokser kulturen nedefra - med lokal forankring, frivillighed og ansvar - frem for at være afhængig af kommunale tilskud.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Nis Refner uddyber:

Jeg mener, at flygtninge og indvandrere kan være en vigtig ressource, når de deltager aktivt i samfundet og bidrager til arbejdsmarkedet. Især landbruget og andre lokale erhverv er afhængige af udenlandsk arbejdskraft, herunder sæsonarbejdere, som gør en stor indsats. Kommunens opgave skal være at understøtte hurtig integration gennem arbejde, ikke skabe afhængighed af ydelser. Arbejde og deltagelse i lokalsamfundet er den bedste vej til fællesskab, selvforsørgelse og respekt.