Man bør stemme på mig, fordi jeg brænder for Vejle og for at gøre en konkret forskel for vores by og borgere. Jeg kæmper for grøn mobilitet, hvor cykler og kollektiv trafik prioriteres, for et levende og aktivt foreningsliv, der skaber fællesskab, og for at unge får de bedste muligheder for uddannelse, fritid og byliv. Jeg tror på frihed, ansvar og at borgerne bedst selv kan prioritere deres ressourcer, samtidig med at kommunen sikrer tryghed og ordentlig service. Jeg tager ansvar, tør sige min mening og arbejder ihærdigt for løsninger, der styrker både byen og dens borgere. Med mig som stemme får Vejle en engageret, pragmatisk og handlekraftig liberal kandidat, der både lytter til borgerne og omsætter idéer til konkrete resultater.