Gå til indhold
Del kandidaten
Oliver Panthera
Selvstændig
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil tage ansvar, så du kan leve et friere liv. Børnefamilier, seniorer og alle derimellem skal have flere valgmuligheder, når det gælder velfærdsydelser. Jeg vil gå forrest og altid tage de langsigtede og bæredygtige valg, både i forhold til vores fælles natur, byudvikling og erhvervslivet. Stem grønt, stem på mig.

Erhvervskarriere
2022-nu · Selvstændig UX designer · Lige Til Design
2021-2022 · Lead Digital Designer · HAPPY & CO A/S
Uddannelse
2018-2020 · Professionsbachelor · Digital Konceptudvikling · Aarhus Erhvervsakademi
1
Der bør bygges flere lejligheder og gerne i højden i Favrskov Kommunes større byer.
Oliver Panthera uddyber:
Højere bygninger, giver plads til flere beboere og kan give flere og større grønne områder.
2
Favrskov Kommune skal i højere grad end i dag fokusere på udvikling af de mindre byer og landsbyer.
Oliver Panthera uddyber:
Udviklingen skal starte nedefra - med en lokal interesse for at byudvikle. Udviklingen skal også have et fokus på, at det gavner den nuværende lokale befolkning. Samtidig er jeg helt realistisk om, at vi i Favrskov aldrig opnå samme infrastruktur og offentlig transport mellem de små landsbyer, som der kan skabes mellem de større byer.
3
Der bør udbydes flere parcelhusgrunde i Favrskov Kommune
Oliver Panthera uddyber:
Så længe at resten af byplanlægningen følger med, så ja. Her mener jeg vuggestuer, børnehaver, skoler, cykelstier osv.
4
Det er en god idé at indføre en offentlig finansieret skolemadsordning i kommunens skoler.
Oliver Panthera uddyber:
Det er vores ansvar som forældres, at vores børn får en god madpakke med. Det er ikke kommunens. Det er dog kommunens ansvar at tage hånd om og støtte de familier, hvor noget så basalt som en god madpakke er svært at løfte.
5
Favrskov Kommune skal fortsat arbejde for et trinbræt til Laurbjerg
Oliver Panthera uddyber:
Jeg er 100% for et trinbræt i Laurbjerg - og i Søften!
6
Der skal investeres flere penge i skole- og fritidsområdet, selvom det kræver skattestigninger.
Oliver Panthera uddyber:
Kvaliteten i skole- og fritidsområdet kan løftes uden at det kræver skattestigninger. Vi betaler allerede rigeligt i skat - udfordringen ligger i, hvordan politikerne og forvaltningen fordeler midlerne.
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Oliver Panthera uddyber:
Der mangler ikke penge i de kommunale kasser, der mangler at pengene bliver forvaltet mere fornuftigt.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Oliver Panthera uddyber:
Jeg går ikke til valg her i 2025 på at skatten sænkes. Men det er klart min ambition at skatten på et tidspunkt skal sættes ned.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Oliver Panthera uddyber:
Jeg så gerne at byrådspolitikkerne ikke fik de velbetalte bestyrelsesposter i de forskellige forsyningsselskaber. De bestyrelser har brug for dygtige, professionelle folk der kan gavne selskabet - og ikke et par folkevalgte politikere. Men jeg synes også at kommunalpolitikere godt kunne få mere i løn. Byrødder bruger mange, mange timer for at lave deres byrådsarbejde, og det bør anerkendes mere - også økonomisk.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Oliver Panthera uddyber:
Det skal ikke gå udover flertallet at få elever ikke kan trives i den almindelige folkeskole. Da er det bedre for alle, at de særlig udfordrede børn får støtte på en anden, specialiseret skole.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Oliver Panthera uddyber:
Alle ved at der mangler uddannede pædagoger i vores dagsinstitutioner - så ja, der mangler ansatte. Løsningen er bare ikke flere ufaglærte voksne.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Oliver Panthera uddyber:
Jeg kan ikke tro at nogen elever kan trives i klasser med op til 28 elever i. Jeg så gerne at klasserne max måtte være 22.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Oliver Panthera uddyber:
Velfærdsteknologi kan aldrig helt erstatte rigtige mennesker, men teknologi kan løfte mange opgaver fx rengøring, løft, sikkerhed mv.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Oliver Panthera uddyber:
Selvfølgelig skal borgerne blive hørt, især når det handler om deres eget hjem. Men en robotstøvsuger er en god løsning til at sikre basal rengøring. Og den tid der ikke bliver brugt på støvsugning, kan jo bruges på noget andet, som gavner den ældre mere. Hvis den ældre ikke vil have en robotstøvsuger fordi de frygter at falde over den, eller synes den larmer, vil jeg håbe at der kunne laves en god løsning på det.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Oliver Panthera uddyber:
Jeg synes spørgsmålet er svært, da jeg er helt klar over, at genoptræning kan være afgørende for nogen. Jeg mener dog at mange har adgang til gratis/billig genoptræning og den afgørende faktor ofte ligger i individets egen indsats med at følge genoptræningen selv. Og den indsats kan kommunen ikke påvirke.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Oliver Panthera uddyber:
I Hinnerup centrum er parkering tæt på butikkerne en stor faktor for, at der stadig er en aktiv bymidte. Samtidig er der byer som fx Hammel, hvor bilerne på "gågaden" potentielt er til hindring for at bymidten udviklede sig mere. Men generelt er det vigtigt at man kan parkere tæt på bymidterne - gratis - hvis vi vil holde liv i de mindre butikker.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Oliver Panthera uddyber:
Jeg vil ikke vælge den ene byggetype frem for en anden. Det handler om lokationen.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Oliver Panthera uddyber:
Alle projekter med vedvarende energiproduktion skal planlægges med borgerinddragelse og respekt for lokalmiljøer og natur. Men alt det betyder ikke, at det er udelukket at anlæggene kommer tættere på beboelse.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Oliver Panthera uddyber:
Jeg er for at vælge mere bæredygtige byggemetoder og materialer, også selvom det gør projektet dyrere. Dog skal det give mening for det samlede projektets størrelse og type.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Oliver Panthera uddyber:
Fokus på vækst er ikke en undskyldning for ikke at planlægge ordentligt. Byrådet har et ansvar for at sikre, at skoler og dagsinstitutioner kan følge med tilflytningen af folk. Ellers gør vi alle en bjørnetjeneste - nytilflyttere vil forvente god velfærd, og hurtigt blive skuffet over hvor lavt kvaliteten er. Det gavner ingen og rammer i sidste ende familierne og børnene hårdest. Det er ikke acceptabelt - vi skal gøre det bedre!
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Oliver Panthera uddyber:
Det er vigtigt at vi indtænker grønne områder, når vi byplanlægger - både erhvervsområder og boligområder. Samtidig er det vigtigt at vi fortsat kan udstykke områder til fx erhvervsbygninger, og ikke gå i stå fordi vi vil passe på naturen.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Oliver Panthera uddyber:
Der er eksempler på, at det nuværende byråd ikke gør. Men jeg vil gerne anerkende, at der også er eksempler på, at byrådet faktisk lytter til høringer fra borgerne.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Oliver Panthera uddyber:
Nej, jeg ser ikke nogen åbenlys grund til at støtte et lokalt kunstmiljø. Men jeg ser mange grunde til at støtte kultur såsom teater, dans og musik.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Oliver Panthera uddyber:
Jeg vil ikke skære alle flygtninge og udlændinge over én kam. Det er ikke fair. Vi har en stort samfundsmæssige udfordring med nogle grupper af indvandrere. I nogle tilfælde også flygtninge. Men om der er problemer og hvor store de er, afhænger i høj grad om hvilken nationalitet personerne har. Det viser alt statistik.