for en del år siden hvor jeg var leder på et bosted for unge mellem 18 - 23 år med psykiske lidelser, bad min schouchef mig komme og tage en snak med en beboer der havde der havde selvmordstanker. Da jeg kom op til hende og havde dannet mg et indtryk omkring hendes situation, spurgte jeg hende om hvor mange der havde forsøgt at hjælpe hende. 4 psykologer, 2 psykiatere, 1 præst og flere lærere . hendes værelse et hjørneværelse på 1.sal mod gaden og havde en balkon. jeg bad hende gå med ud på balkonen. der spurgte jeg hende. kan du træerne overe hos genboen, ja kan du se grenene bevæger sig, ja kan su mærke vinden, ja kan du mærke om den er varm eller kold, ja kan du mærke hvor stærk den blæser, ja jeg tog hende med ind igen hvor jeg sagde. lov mig, at hvis der en gang kommer en og siger at han kan hjælpe dig, så spørg om han kan fange vinden, kan han ikke, så må han ikke hjælpe dig. vinden er som en følelse, ved du ikke hvordan du fanger vinden kan du ikke ændre følelsen.