Siden barnsben af, har jeg engageret mig i samfundet. Først i foreningslivet, sidenhen i lokalråd og sociale udvalg på arbejdspladsen og nu i lokalpolitik. Det er helt naturligt for mig, at prøve og gribe takstokken, og gøre en indsats for at gøre tingene bedre. Jeg holder på, at man kommer længst med en god og åben dialog helt fra starten. En stærk ledelse, og en større frisættelse af vores medarbejdere i ældreplejen, vil give en mærkbar forskel for borgerne, de pårørende og ikke mindst de ansatte. Vi skal stadigvæk være en kæmpe støtte, for alle vores frivillige og deres foreninger, for de tager er rigtig stort ansvar i samfundet, så vi har simpelthen ikke råd til at lade være! Sidst men ikke mindst, så er jeg en person der tør og sige min mening og stå ved den. Folk skal vide hvor de har mig, også dem der er uenig med mig.