Jeg vil prioritere folkeskolen. Der skal være mere ro i klassen, mindre inklusion, oprettes flere mellemformer, laves et klasseloft på 24 elever og så skal flere have det rette skoletilbud. Derudover vil jeg sætte mere fokus på dansk og matematik, så karaktergennemsnittet bliver hævet. Alle børn fortjener en tryg hverdag med god voksenkontakt, derfor vil jeg bygge videre på vores normeringer i daginstitutionerne, og jeg vil arbejde for, at vores daginstitutioner bliver renoveret hurtigere, så børnene får bedre fysiske rammer. Jeg vil også udvikle vores SFO, klubtilbud og fritidsklubber, så alle børn uanset alder har et meningsfuldt tilbud i fritiden. Jeg vil arbejde for at etablere et friplejehjem og for nye typer seniorboliger. Ældre har forskellige behov og ønsker, så det skal være muligt at tilkøbe ekstra ydelser ud over den kommunale støtte. Det forventes, at flere borgere på sigt vil udvikle en demenssygdom, derfor er der behov for at løfte demensindsatsen.