Jeg gik ind i politik for at styrke borgernes medbestemmelse. Med ordentlighed, sund fornuft og lokal viden kan vi skabe løsninger, der giver mere for pengene. Små og mellemstore virksomheder er fundamentet i kommunen – de skaber arbejdspladser, betaler skat lokalt og styrker fællesskabet. Det er vigtigere end prestigeprojekter. Klimaforandringer kræver handling nu: genskab vandløb, skab enge, søer og naturområder, og stop med at bygge de forkerte steder. Vi skal beskytte eksisterende byggeri mod stigende regn, grundvand og havvand. Mest mulig magt skal placeres lokalt gennem nærdemokrati og borgerbudgetter, så dem der berøres, får reel indflydelse. Jeg har stor erfaring fra dagtilbuds- og skoleområdet, men beslutningerne bør ligge hos forældre og ansatte i hverdagen. Og vi må ikke glemme kommunens østlige del: Bramming, Gørding, Vejrup og Endrup er frontlinjen i udviklingen, afgørende for både bosætning og erhverv.