Gå til indhold
Del kandidaten
Peter Kjær
Kloakmester
Enhedslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har været i front for vedtagelse af planen om, at al vores energiforbrug skal produceres i vores egen kommune ved hjælp af vedvarende energi. Det var det, jeg gik til valg på første gang, jeg stillede op i 2013. Jeg har fået vigtige ændringer igennem, som betyder et mere bæredygtigt byggeri. De første 6 år har jeg kæmpet fra lokalplan til lokalplan for at sikre muligheden for at bygge huse i træ, for at give mulighed for at opsætte solcelletage og for at sikre maksimal genbrug ved nedbrydning. Nu er retningslinjer for materialer, solcelletage og genbrug standard i lokalplanerne Jeg mangler at se beskyttelse af drikkevand, søer og vandløb. Det bliver en hård kamp mod privatinteresser. Det næste område bliver vores affald, som på grund af vores vanvittige overforbrug udgør enorme mængder. De enorme mængder kombineret med en alt for lav genbrugsandel i for lav kvalitet kalder ikke på at fremhæve små succeser som kvashegn. Det kalder på en revolution i tænkningen omkring ressourcer

Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Skanderborg Kommune
2022-nu · Medlem af Klima-, Miljø- og Planudvalget, Medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget, Medlem af Taksationskommission
2020-2021 · Medlem af Klima-, Miljø- og Planudvalget, Medlem af Undervisnings- og Børneudvalget,
Erhvervskarriere
2021-nu · Kloakmester · ES Kloakrenovering
2003-2021 · Lærer på Knudsøskolen
1993-2003 · Selvstændig i byggebranchen
1985-1991 · Landbrugsassistent · Adslev
Uddannelse
Driftsleder fra Den Økologiske Jordbrugsskole, Byggetekniker fra VIA University College, Kloakmester, fra Teknologisk Institut Folkeskolelærer fra Silkeborg Seminarium
1
Skanderborg Kommune skal fortsat tillade byggeri i højden i kommunens større byer.
Peter Kjær uddyber:
Vores byer vokser stadig udad og fjerner mere og mere jord, der kunne have været natur. Samtidig med at parcelhusområderne breder sig forsvinder bypræget fra bycentrene. En byfortætning med højere byggeri kan gå imod udviklingen, som det f.eks. er ret vellykkede eksempler på i Galten
2
Skanderborg Kommune bør bruge flere ressourcer på klimaområdet – også selvom det går ud over andre velfærdsområder.
Peter Kjær uddyber:
Fremover vil konsekvenserne af, at vi ikke har taget klimakrisen alvorligt, føre til stigende udgifter for at afbøde konsekvenserne af klimakrisen. Det kommer til at gå ud over velfærdsområdet. Derfor er ressourcer anvendt på klima et forsøg på at sikre velfærdsområdet fremover
3
Flere af kommunens eksisterende P-pladser skal kun kunne bruges af el-biler.
Peter Kjær uddyber:
Andelen af elbiler stiger. Det samme gør antallet af ladestandere. Det må være rationelt at p-pladser med ladestandere forbeholdes elbiler.
4
Skanderborg Kommune skal i højere grad end i dag fokusere på udvikling af de mindre byer og landsbyer.
Peter Kjær uddyber:
En stor del af indbyggerne i Skanderborg bor i de mindre byer, landsbyer og i det åbne land. Uden forandring og udvikling er der til stadighed risiko for, at landsbyer og mindre byer mister deres tiltrækningskraft for eventuelle nye tilflyttere
5
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Peter Kjær uddyber:
Skanderborg kommune opfylder normeringskravene, men graden af uddannet personale er for lavt. Det skyldes den trængte økonomiske situation, som ikke lige nu tillader de øgede lønudgifter, som følger en højere andel af uddannet personale.
6
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Peter Kjær uddyber:
For et par budgetforhandlinger siden fik Skanderborg helt ekstraordinært mulighed for at hæve skatten uden den strafafgift, som staten normalt pålægger kommuner, der øger skatten. Den mulighed forsøgte Enhedslisten naturligvis at udnytte, men det var desværre ikke muligt at få forligskredsen med på det.
7
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Peter Kjær uddyber:
Skanderborg kommune er blandt de kommuner, der anvender færrest midler på skoler, velfærd osv. Samtidig er kommunens behov for at bygge institutioner ved at tømme kommunekassen. Derfor kan det ikke komme på tale at sænke kommuneskatten.
8
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Peter Kjær uddyber:
Det tager i perioder så meget tid for byrådspolitikerne at levere en seriøs indsats, at det kan være svært at holde fast i et normalt arbejdsliv ved siden af. Det er især problematisk for yngre mennesker at deltage. Småbørnsforældre vil realistisk set være tvunget til ikke bare deltidsarbejde, men nærmere halvtidsarbejde, hvis familielivet skal kunne hænge sammen. Til gengæld er lokalpolitik attraktivt for pensionister, og det er demokratisk set meget uheldigt
9
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Peter Kjær uddyber:
Hvis særligt udfordrede børn ikke hjælpes, går det også ud over de øvrige elever
10
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Peter Kjær uddyber:
Formelt set opfylder Skanderborg Kommune normeringerne. Men opgørelsesmetoden er til diskussion. Deltager ledelseslaget reelt så meget i normeringen, som de bliver godskrevet for? Er andelen af uddannet personale for lavt? Er der taget højde for børn med særlige behov, som kræver mere personale
11
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Peter Kjær uddyber:
Det vil i første omgang give mening, at lade klasseloftet på 26 elever i børnehaveklasse og 1. klasse fortsætte op gennem årgangene.
12
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Peter Kjær uddyber:
Hvis vi kunne være sikre på at kunne skaffe medarbejdere nok ville det i de fleste tilfælde være at foretrække frem for velfærdsteknologi. Men vi har svært ved at rekruttere medarbejdere nok. Og jobbene kan være så belastende, at medarbejderne kan have svært ved at fortsætte i ældreplejen længe nok. Ved at udvikle velfærdsteknologien kan vi gradvist aflaste plejepersonalet, så det bliver nemmere at rekruttere.
13
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Peter Kjær uddyber:
Det kan det gøre, men der er ingen automatik i det.
14
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Peter Kjær uddyber:
Det er ikke umuligt, at der kan være individuelle forhold, der kan gøre sig gældende for enkelte tilfælde, men som generelt princip duer det ikke, at kommunen ikke har handlefrihed i dette specielle forhold. Kommunen har begrænsede ressourcer, så det drejer sig om at anvende dem bedst muligt.
15
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Peter Kjær uddyber:
At spare på forebyggelse vil føre til øgede udgifter til genoptræning, så det duer ikke
16
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
17
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Peter Kjær uddyber:
Byerne breder sig næsten uhæmmet. Det optager plads for den natur, der kunne have været plads til i stedet. Samtidig betyder byspredningen, at afstanden til bymidterne bliver større. Det betyder mindre liv i bymidterne. Byfortætning med højere byggerier kan styrke bymidterne.
18
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Peter Kjær uddyber:
Der er ret strenge afstandskrav, som naturligvis skal overholdes. Derimod kan vi ikke tillade os, at argumenter om at udsigten bliver forringet for enkelte beboere kommer til at tælle ret meget i afvejningen. Vi har levet i en fossil tidsalder, hvor CO2-udledning ikke blev set som et problem. Det har sat voldsomt præg på landskabet Nu skal vi til at leve i en tidsalder, hvor samfundet elektrificeres. Det vil sætte sit præg, også på landskabet. Gennem mange år har landbrugsdriften medført en gradvis, men gennemgribende forandring af landskaberne, så høje siloer og gylletanke karakteriserer landskabet frem for spredt bebyggelse med små, forskelligartede agre, levende hegn, vådområder og andre uopdyrkede områder. Det afspejler en tid hvor liberalismen og kapitalismen fik frit løb og endda medløb i form af total mangel på krav om forvaltning af jorden, så næsten alt dyre- og planteliv er forsvundet eller stærkt truet og grundvandet er forgiftet eller gradvist vil blive det. Slut med det!
19
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Peter Kjær uddyber:
I udregningerne af prisen skal der indgå en beregning af prisen for CO2-aftrykket. Det vil i mange tilfælde betyde, at det lave CO2-aftryk betyder et billigere byggeri og ikke altså ikke gør projekterne dyrere. Derudover skal nybyggeri begrænses og i videst muligt omfang erstattes af ombygning af eksisterende boligmasse.
20
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Peter Kjær uddyber:
Skanderborg Kommune kører i de næste 5 -7 år med et meget højt anlægsbudget, fordi den fokus, der har været på vækst har været særdeles vellykket. Når Skanderborg Kommune hidtil har haft stor fokus på vækst, skyldes det blandt andet det fald i børnetal, der kunne konstateres for 15-20 år siden, hvor skolelukninger truede. Det resulterede i en periode med fuld fokus på vækst og manglende fokus på styring af væksten. Kommunen er nu ved gradvist at få et fastere greb om styring af væksten, men det tager tid.
21
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Peter Kjær uddyber:
Det er en hård kamp, fordi økonomien taler for at nedprioritere grønne områder til fordel for mest mulig boligareal
22
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Peter Kjær uddyber:
Det er ikke nemt at se i processen, at indsigelser og input bliver taget alvorligt. Det skyldes ofte, at de forhold indsigelser og input påpeger, allerede har været under overvejelse, inden lokal- og klimaplanerne kommer ud i høring. Når så planlægningen ses i lyset af høringssvarene og genovervejes, så vil konklusionerne naturligvis ofte være de samme som den oprindelige plan gav udtryk for. Det gør imidlertid på ingen måde høringsprocessen overflødig.
23
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Peter Kjær uddyber:
Kommunernes indkøb er samlet set ganske store. Det betyder, at det kan give mening at indkøbspolitikken kan indeholde aktivistiske krav. Det kunne være krav om at købe økologisk bæredygtigt, at indtænke klimapåvirkning, at indtænke krav til lavt og bæredygtigt ressourceforbrug. Også spørgsmål om virksomheders og landes moralske kompas kan indgå, men det er her ofte særdeles svært at finde et rent snit. I forhold til Israel kunne det i første omgang være spørgsmålet om Israels rolle som særligt privilegeret handelspartner for EU, der kunne have interesse. Det er ikke alene den Israelske regerings hærgen i Gaza, der er problematisk. De ulovlige bosættelser på Palæstinensisk jord har stået på i uhyrligt lang tid og ser ikke ud til at ville høre op. Bosættelserne alene gør et moralsk grundlag for at kommunen handler aktivistisk
24
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
25
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Peter Kjær uddyber:
Flygtninge og indvandrere er ikke en ensartet gruppe og kan ikke på den måde vurderes over en kam. På samme måde som enhver opdeling af indbyggerne i Danmark ikke kan sige noget om den enkelte, så er det også umuligt at gøre det med denne opdeling. Det samme gælder for jyder i København Det er dog svært at se hvordan det danske samfund skulle kunne fungere hvis vi ikke havde haft tilgang af indvandrere og flygtninge. og det er endnu vanskeligere at se en fremtid for sig, hvor store dele af indvandrerne og flygtningene rejste ud. Derfor må svaret blive, at de to grupper samlet set er en uundværlig ressource for samfundet.